Stilhed før Storm

Month: May, 2011

Killing my darlings!

Den sidst måneds opgaveskrivning har været det tætteste, jeg har været på at have et fast arbejde. I gang kl 8 og sådan cirkus færdig kl 16. Og så nogle gange fri om aftenen. Heldigvis har det ikke lammet mig totalt, som jeg faktisk havde en temmelig realistisk forestilling om, at sådan noget i-rammer-fastlagt-arbejde ville gøre det. Måske er det håb.

Min seje skrivemakker Lise og jeg har produceret 47 siders tekst om danske unges risikotagning i forbindelse med deres rekreative rusmiddelbrug. Sådan. Det lyder rigtig flot, ikke? Det er det egentlig også – vi synes selv det er noget en kraftpræstation, at vi har strikket så meget sammen på så relativt kort tid. Det der bare ikke er så flot, er at vi har ti lange sider for meget….

Jeg.hader.at.slette.

Jeg grrrr-hader virkelig at slette ting, som jeg én gang har siddet og svedt over at få ned på papir. Mage til meningsløst slavearbejde, at sidde og skrive sin opgave dårligere, for lige at spare et par (eller 24.000) tegn hist og her. Særligt når de fleste professorer på psykologi ikke kan skrive en bog på under 300 sider. Rollemodeller? Not really. Nå. Såså AK, ingen grund til al den galde. Men det er altså det, jeg bruger tiden på lige nu. Wordcount. Wordcunt! Måske får i bare lov at få alle de ting, jeg må skære fra, fordi jeg ikke nænner at mine genistreger ikke skal se dagens lys. Shit, for et kedeligt blogindlæg det ville være….det må jeg nok heller forskåne jeg for after all.

Jeg glider tilbage til arbejdet, og skyder mig i tankerne 48 timer frem i tiden, hvor opgaven forhåbentlig ligger i 3 eksemplarer af små 36 sider på psykologis studiekontor, og jeg sover sover sover sover.

Advertisements

Public service announcement.

Der har været lidt snak om om komplimenter, pift og den slags på det sidste, og hvis der er noget jeg er virkelig elendig til, så er det vist det.

Mens jeg kan leve på en velplaceret kompliment i flere uger, så er jeg bare helt til rotterne elendig til at modtage dem. Jeg ved det godt, og prøver virkelig at være mere cool omkring det, men som oftest ender det med at blive en forfærdentlig pinlig affære for begge parter.

It could go like this:

Sød person:”Wauw, sikke en nice trøje du har på”

Mig (på indersiden rødmende, glad og noget angst):” Øh tak skal du have. Det var sødt sagt. Men den lugter lidt grimt efterhånden og strammer så hårdt om mine fede arme fordi der er sådan en elastisk på hernede jah, såååå” (pinlig tavshed).

Så er verden ligesom i balance igen….

It could also go like this:

En anden sød person: ” Jeg synes virkelig du gør et godt stykke arbejde her”

Mig (på indersiden rødmende, glad og noget angst):” Øh, mjo, det ved jeg nu ikke. Det manglede da også bare. Altså jeg gjorde også et virkelig lousy stykke arbejde sidste måned og-øøh så jah…” (pinlig tavshed)

eller:

En tredje sød person:” Du er virkelig sjov AK, hahah”

Mig (på indersiden rødmende, glad, noget angst og synes faktisk også selv jeg var ret sjov lige dér): ” Haha (nervøst latter), jaja, men ikke så sjov som dig. Eller den stol derovre. Haha, se lige hvor.sjov.den.er….eller” (pinlig tavshed).

Så kære søde mennesker. Nu ved i det. Jeg elsker jer for at sige pæne ting til mig, og i behøver endelig ikke stoppe, men please tilgiv mig mine fuldstændig åndsbollede forsøg på at modtage dem. Faktisk må i gerne bare vende jer om og gå lige når i har sagt noget pænt til mig, for så kan jeg rigtig stå og sole mig og nyde det i stilhed, mens mit angstniveau langsomt daler…

De der små ting…

Åh så priviligeret man kan føle sig, når man lukker hoveddøren indefra, lige før det begynder at regne og tordne….

(billede fra http://www.photoeverywhere.co.uk)

Lam onsdagshumor

Det er onsdag, og det vil for de flestes vedkommende sige kun 3 dage til weekend. Ikke at jeg som studerende i princippet er underlagt den konventionelle fordeling med 5 dages arbejde og 2 dages fri, men er lidt en konform type, så når alle andre holder weekend, gør jeg det som regel også. Well well. Jeg tænkte det skulle fejres og at der var nogle der kunne trænge til lidt sjovhedsenergi, til liiige at komme igennem resten af ugen.

Først den platte, som har floreret rundt omkring i blogland i den sidste tid – af god grund i øvrigt: http://piktures.dk/

Ideen er simpel – du kan få lavet dine egne pik-klistermærker og så gældes det ellers om at sætte dem op hvor det synes (u)passende. En lille forsmag:

Virkelig lamt, jeg ved det godt. Og ikke desto mindre hev jeg efter vejret af fnis over billederne og ved tanken om alle de steder, det kunne være sjovt at erstatte ord med “pik”.

Den anden var jeg helt færdig over. Er lidt en fanboy (girl?) når det kommer til mac, og kan til stadighed både glædes, irriteres og undres over autocorrectfunktionen på min iPhone, så genkendelighedsfaktoren spillede nok også ind på min udelte begejstring over denne side: http://www.damnyouautocorrect.com/

En lille teaser skal i få:

Shit! Sorry, kan jo slet ikke stoppe igen. Priceless!!

Muuuhahahahahha!

Børne-star-fucker.

Nu skrev jeg for lidt tid siden om Krumme. Krumme var jo ikke den eneste lysende stjerne på min himmel dengang. Han var vist den eneste jeg havde et decideret romantisk forhold til, men jeg kunne jo ikke nøjes med kun at spille på en hest, så til tider sonderede jeg jo terrænet for andre mulige mål for min hengivelse.

Emil fra Lønneberg var perky nok, men var jo fra Lønneberg, hvilket rent geografisk satte lidt en kæp i hjulet. Jeg var også lidt bekymret for om svigerfars hidsige temperament ville gå i arv, således at al Emils barnlige kådhed og energi på et tidspunkt ville blive kanaliseret ud ad vredens vej.

Buster var en anden mulig kandidat. Men ærlig talt, så var han lidt for dark and twisty for min smag. Og fik altid lidt kvalme når han hev flere meter farvet bånd op ad halsen. Kunne dog godt lide filmen, og åååååååhbuuuuståååår-sangen, hvorfor han fik lov at blive på listen over mulige børnekærester/kommende ægtemænd.

Lillebror fra “Ingrid og lillebror” kom aldrig med i betragtningen. Jeg havde allerede dengang et øje for at træmænd med så dependent et forhold til kvinder var et no-go. Hele dukke-genren er jo et kapitel for sig i denne henseende. Stine, Anders og Jeanette havde vist nok i hinanden – puh for et trekantsdrama at blive vævet ind i. Anders fra “Ane og Anders har en bro”, fornemmede jeg også lidt, allerede var teeemmelig opslugt at Ane. Havde han ikke været en dukke, kunne det godt være jeg havde taget kampen op, men var godt klar over at jeg hurtigt ville blive Ane underlegen, alene fordi der fra samfundets side ses lidt skævt til det at mennesker og dukker dater. Det er desuden noget værre rod med de der lange pinde der er fastgjort til hans hænder…Gutterne fra Jullerup Færgeby var meget cool, men synes generelt de var lidt for cheap-ass. Altså man ser lige for sig, hvordan de forsøge at købe ens forlovelsesring for en krone…

(De dukker der også er dyr var det lidt for sygt at forelske sig i, men skulle jeg smide en kommentar, så vil jeg bare sige, at Bamse – helt ærligt – du finder aldrig en kæreste så ond du er overfor dine venner. År efter år sidder du bare der i den bløde stol, mens stakkels kylling sidder på din usle gæsteskammel…tsk tsk tsk).

Faktisk var jeg i de tidlige barndomsår nok ret tæt på at skifte fold. Eller hold. Altså. Blive lesbisk, ikke. Jeg var jo drønforelsket i Pippi og det liv hun levede. Phew hun var hot med der fletninger og det skødesløse outfit hun danderede rundt i. Er dog bange for jeg kunne blive hende noget underdanig, og at hun enten ville forsøge at købe min kærlighed med alle sine guldpenge eller kyle mig op på skabet, når vi var uenige. SuperCarla var heller ikke til at stå for. MmmMmmMmm hun så nice ud i sin kappe! Og selvfølgelig Yrsa. Åååh smukke, dejlige, bestemte Yrsa. Jeg var faktisk helt nede med Krumme når han sang til hende – Jeg synes også hun var en dejlig pige, og hendes hår det GØR bare virkelig så smukt!

Og så i dag fandt jeg lige det her billede og den her artikel. Og pludselig blev det meget tydeligt, at der rent faktisk var nogen der blev gift med dem her (altså nogle af dem – ikke dukkerne – så vidt jeg ved). Det var da bare meget sjovt. Men er egentlig glad nok for jeg ikke gik efter nogle af dem. Især Krumme. Ja, det skulle da lige være Pippi – hun ser da meget frisk ud.

%d bloggers like this: