Stilhed før Storm

Tag: Fest

Farvel Ferie

Åh ja. Efter en lang weekend med fest og farver blev det igen mandag. Og det er ikke hvilket som helst mandag. Det er mandagen der sætter den uge igang, hvor jeg efter tre måneder starter i skole igen. Det er helt surrealistisk for shit hvor det føles som om jeg har haft sommerferie i et år. Og samtidig som om, at der er noget uforløst mellem mig og den 1. juni. Noget med at jeg blev lovet (af gud ved hvem) en sommer med varme og sol, hvor jeg kunne ligge på terassen. Og noget med at jeg havde lovet mig selv, at jeg skulle læse den og den og den bog. Og noget med at jeg skulle have arbejdet så meget og tjent så mange penge, at jeg kunne gå efteråret i møde gældfrit. Og noget med at blive gravid så jeg lige kunne nå at få et barn inden studietiden var slut. Det nåede jeg ikke. Til gengæld nåede jeg en hel masse andet.

Jeg nåede at komme til New York med Cea og opleve at være helt spritnyforelsket i ham. Jeg nåede at arbejde så meget at jeg endte med at blive rigtig glad for det nye job. Jeg nåede at købe et mågestel jeg dårlig nok vidste jeg ønskede mig, før verdens bedste tilbud bankede på. Jeg nåede at holde mange dejlige fester og hoste mange dejlige middage. Jeg nåede at komme på ferie med mine forældre og min lillebror og nyde at være sammen med dem mange dage i streg. Jeg nåede at høre en masse fed musik. Jeg nåede at bade. Jeg nåede at lave en masse mad. Jeg nåede at se mine bedsteforældre. Jeg nåede at læse den og den og den bog. Jeg nåede at blive mørkhåret og lyshåret igen. Og jeg nåede at gå i babypanik over at alle andre skulle have børn og jeg ikke skulle endnu og vende tilbage til en tilstand af afslapning med det. Og jeg nåede faktisk at glæde mig til at komme igang med at læse igen.

Men når den så er her – dagen hvor læsebyrden ligeså stille ligger sig ned over skuldrene igen, kan jeg pludselig mærke panikken brede sig over at min sidste lange sommerferie på uni er slut. Over alt det jeg ikke nåede. Over alle de jordomrejser jeg burde have sparet op til og taget på mens tid var. Og jeg ved jo godt det er noget pjat for jeg har faktisk haft det utrolig dejligt og gjort hvad jeg havde lyst til. På dagen. Og så kan det vel ikke nytte noget, at jeg nu sidder og shamer mig selv over alt det jeg også kunne have gjort. Åh du senmoderne lortesamfund med alle dine muligheder…:-)

Nu vil jeg sætte denne her på og danse rundt i køkkenet mens jeg vinker farvel til sommeren 2011.

Advertisements

Pre-Polter

Hu hej vilde dyr! Hvor er det vildt hvor hurtigt en dag kan gå og hvor lidt man når, af det man rent faktisk havde planer om at nå. I morgen bliver en stor dag. Ikke så meget for mig, men forhåbentlig rigtig meget for min veninde. Det er dagen før dagen før dagen og før hun får knappet kyskhedsbæltet op og hengiver sig til monogamiens gamle trædemølle, så tager vi hende lige med en tur rundt i byen.

One. Last. Time.

Jaja, schhhh….hun ved godt vi kommer. Det var vi lidt nødt til at fortælle hende. Eftersom det er den sidste lørdag inden brylluppet, var katten lidt ude af sækken, som man siger. Jeg ville ellers virkelig elske, hvis vi kunne tage hende på sengen og sådan virkelig fucke med hende. En bekendt fortalte mig om en polterabend han var til engang, hvor en flok gutter havde overrasket den vordende gom på sengen med sprut og høj musik. Efter et par timer, hvor hr. gom var blevet godt bedukket, havde vennerne sendt ham i bad. Da Hr gom kommer ud fra badet er alle “vennerne” imidlertid smuttet, og tilbage ligger en besked om at festen først er om 14 dage. Så kan man rende rundt der med en slap lørdag-formiddags-brandert og bruge eftermiddagen på tømmermænd. Tillykke tillykke! Vi er sødere. Sådan noget gør vi ikke. Selvom jeg ville elske det.

Nå. Men jeg kan ikke fortælle hvad vi skal i morgen, for hun læser ind i mellem med. Men sjovt bliver det! Og vejret skulle for en gangs skyld ikke blive helt til tis. Så hurra! Og gi los! Og alt det der.

Adios!

Om selvbevidsthed

Jeg har været til festival i weekenden – sådan er rigtig voksenfestival for alle os, der godt gider stemningen, musikken og øllen, men ikke så godt gider de våde soveposer, tredjedagstømmermændene og den dårlige hud. North Side Festival er navnet, Århus er stedet (læs: tæt på min seng) og tidsrammen på to dage er nogenlunde min topgrænse for hvor meget festival og ballade jeg gider. Perfecto!

Der var meget god musik, men også meget musik, som jeg måske har hørt på P3 nogle gange og så ligesom ikke er kommet videre med. Så til mange af koncerterne stod jeg egentlig bare og lyttede stilfærdigt, hvilket er en tilstand, der giver plads til en hel del selvbevidste refleksioner. Jeg ved ærlig talt aldrig, hvor jeg skal gøre af mig selv til sådan nogle arrangementer. Jeg er ikke så fri en type, at jeg bare giver mig hen til musikken og all that jazz. Med mindre det er noget musik jeg virkelig elsker, så kommer jeg sgu meget nemt til at stå og tænke lidt vel meget over, hvordan jeg tager mig ud.

Det lægger sig lidt op ad snakken omkring mit når-jeg-møder-en-kendt-pose. Jeg vil gerne se ud som om, jeg aldrig laver andet end at stå til koncerter og høre tjekkede bands på den der indie-agtige-laid-back-facon. Not really the case, må jeg jo inddrømme. Mine arme er særligt i vejen. Benene er jeg ved at have fod på (som man siger…). Enten laver jeg den klassiske jeg-er-født-med-så-meget-rytme-i-kroppen-at-jeg-slet-ikke-KAN-stå-stille hoppen med foden, eller også står jeg bare i en halvstor bredstående og ligner en, der ikke kan væltes. Men armene  – altså argh hvor er de i vejen. Har næsten lyst til de bare ikke var der når jeg skulle til koncert. At jeg lige kunne skrue dem af, og ligge dem på tæppet, mens musikken spiller. Har prøvet lidt forskelligt af i tidens løb:

–> En øl i hånden er altid godt. Bortset fra når man skal klappe that is. Dem der kan pifte har det ligesom lidt nemt her. Jeg er jo ikke totalt uimponeret, så vil gerne huje lidt med, når et nummer er slut. Men fordi jeg ikke kan pifte er min eneste huje-mulighed hyl og klap. Og jeg skal da ikke være for fin til at pippe afsted med et lille hyl ind imellem, når jeg er virkelig godt kørende, men som regel bliver klappet det mest passende, og der er øllen bare i vejen. Så prøver jeg nogle gange at holde fadølskruset med tænderne, mens jeg klapper med hænderne. Smart bortset fra al øllen, der ligesom plasker lystigt mod tænderne og overansigtet.

–> Alle mulige versioner af hænder-placeret-på-egen-krop har jeg også været igennem. Hænderne i siden er behagelig nok, men får mig til at ligne at bestemt matrone. I kombination med førnævnte bredstående, ligner jeg supermand. Ikke lige hvad jeg gik efter. Hænderne over brystet er lidt vredladent. Hænderne foldet er let helligt. Hænderne i bevægelse (fx i knips) er lidt for lystigt og ligesom ikke helt cool nok. Til en hiphop koncert er det fedt nok med én hånd bouncende over hovedet, men ellers skal hænderne blive under næsehøjde. Ikke noget med begge hænder over hovedet heller – så bliver det lidt for nyreligiøst for min smag.

–> Så er der jo muligheden for at tage andre mennesker i brug. Måske en af de bedre muligheder for mig faktisk. Har dog i mange år haft en indædt modstand mod “the lovetrain” hvor manden står bag kvinden og de sammen vugger hofterne fra side til side i takt til musikken (så vug dog frem og tilbage i stedet og få noget ud af det!). Modstanden opstod nok i mine singledage, men selvom jeg har haft den dejligste kæreste i mange år nu, så får i mig ikke til at lave the lovetrain. Kan dog godt lide at have en arm om skulderen på en eller anden (helst en jeg kender…). Eller bare stå og snakke lidt. Så slapper jeg også lidt mere af med det.

Gad faktisk godt, jeg kunne slappe mere af med det. Det får man for at læse psykologi: Et styks overopmærksomhed på eget og andres kropssprog. Så gerne. Måske noget egenterapi skulle løsne lidt op for de neuroser….Gode råd til andre koncertposes modtages også gerne her. Jeg kvitterer med en flaske gammel dansk!

Hvedebrødsdag.

Så blev vi gift – alle 15 brude – og det var en fantastisk aften! Dagen i dag har til gengæld været lidt mere mellow, og er blevet brugt med 3. sæson af “King of Queens”, Paradis-IS og nu lidt Batmanfilm i stuen med 2xOlsensøstre og 2x Agergaardbrødre. I morgen vender virkeligheden tilbage med arbejde, opgave og alt det andet, så nu vil jeg nyde de sidste par timers weekend. Og sikken én det har været!

Bryllupsplaner.

Ro på! Det er ikke mig der skal giftes!

Det skal til gengæld min dejlige veninde Anne med min gode kammerat Ian. Det er kun det andet sådan rigtige bryllup i vennekredsen, så nyhedsværdien er helt i top og jeg tror alle vi føler os temmelig voksne, når vi sådan kan sidde og diskutere håropsætninger, festlokationer, toastmaster og alt muligt andet bryllupsrelateret med den kommende brud. Det er stadig så nyt, at ingen er kørt træt i bryllupssnak. Så der svælges. Helt ned i detaljerne.

Med en kæreste der ikke længere er medlem af folkekirken, kan jeg frygte, at jeg må kigge længe og langt efter mit eget bryllup (i hvert fald hvis det skal være sådant et gejsteligt et af slagsen). Og så dog –  for jeg er nemlig blevet inviteret til bryllup – faktisk mit helt eget bryllup. Det er min gode veninde Maria, der i anledning af sin fødselsdag holder bryllupsfest. Jeg tror vi bliver omkring 15 brude. Fint bliver det. Med gammelt og blåt og lånt og hele baduljen.

Jojo, kan da godt selv høre, at det kan komme til at fremstå som om vi a) er nogle desperate pebermøer eller b) nu ikke engang synes vi har brug for mændene til at blive gift med. Måske der er et bittelille gran af sandhed i både a og b, og så dog. Vi elsker mænd og vil gerne giftes med dem engang, når de også synes/indser, at sådan noget med giftermål er en fed ide (vi er jo nogle der har haft en mere eller mindre fast plan om det i mange år). Og indtil da, så leger vi bare selv.

Har derfor været på jagt efter kjolen – skruddet! Er lidt i tvivl om hvilken vej jeg skal gå, men har lige listet et par muligheder op, hvis nu nogen skulle ske at have en mening eller en ide. Anne, hvis du har lyst, så stjæler du også bare den inspiration du har brug for….

En kende bart måske? Eller hvad….?

Her er det særligt hendes diskrete accesories, jeg altså falder lidt for. Og så er hun sq lidt en gavflab, med sådan en smøg i kæften. Rapt er det!

Havde jeg kroppen til det her outfit gjorde jeg det! Lige sådan en lille flæse ned over brystvorten. Den skal nok blive siddende efter fem gin og johnny’s…

Var jeg bare lidt mere gravid og lidt mere sort, havde jeg nok smidt mig ud i noget á la det her…..

Nej, spøg til side. Jeg tror jeg kryber i den her drøm af et havetelt, og i den forbindelse må jeg lige bede de andre om at møde op i noget tætsiddende, så jeg kan være der, samt lige høre, om der er et par raske svende, der har tid og lyst til at bære min hat aftenen igennem? Det bliver hyl, jeg lover det!

(Billederne er lånt hos uglydress.com).

%d bloggers like this: