Stilhed før Storm

Tag: Karma

Stilhed før Storm – nu med ekstra trods!

Som min farmor ville sige, så ligger mine nerver på højkant i disse dage. Eller jeg har bare frygtelig travlt og skøjter rundt fra det ene job til det andet job og fra det ene kursus til det  andet kursus. Og så videre. Og jeg græder af glæde og lidt af stres, men alt er godt og indtil videre kan jeg følge med, bare jeg løber stærkt.

Så det gør jeg.

Hvad for en  opgave? Uni siger du….hvem? Not really an issue these days, må jeg indrømme. Fortrængning, fortrængning, fotrængning. “Lalalalalalalala” (+ fingre i ørene).Vældigt effektivt forsvar, når man ikke har lyst til at se på, at man for præcist et halvt år siden forsvor, at man næste gang, man havde sådan et fag, ikke skulle sidde en måned før aflevering af meget stor opgave uden et eneste ord på papir. Jajaja, brug af “man” frem for “jeg” er også et forsvar. Whatever. Sue me.

Før man forlader denne lille højborg af  festlig fornægtelse, smider man lige et forsvar mere i puljen. Man taler udenom og prøver at bringe jer på afveje, så i glemmer at minde en om, at man ikke skriver indlæg tit nok og slet ikke skriver opgave.(Endnu) en hund har jeg til Jer. Denne gang en der taler. Ja, det er sgu lidt besynderligt, at jeg gang på gang tyr til vores firbenede ruhårede venner, når jeg skal lave sjov (for vi ved jo alle sammen godt, at jeg ikke er den helt store dyreven). Men det her er bare sindssvagt morsomt. Og mit hjerte bløder for gadekrydset her, hver gang det siger “yea”. Man tror jo næsten på det der crap med, at dyr har følelser…(ja, it’s on karmahjul!…søster her er ikke bange mere…næsten ik…).

Advertisements

Hvad der gemmer sig bag stregen

Jeg er normalt ret begejstret for tegnede versioner af menneskeligheden. Vi ser meget mere sympatiske og meget mindre uhyggelige ud, når vi lige bliver skjult bag en nuttet streg. Jeg husker slemt frygtede idrætsdage fra barndommens land, som jeg kun tog med til fordi det venligt udseende tegneseriehold, der prydede invitation, tog brodden af skrækken for 800 m. løb og sindssyge børn fra Alkjær med 5-kilos-jernkuler i hænderne. Imagine my disappointment, da jeg opdagede at det var virkelige mennesker jeg skulle dyste imod. Det var satme sløjt.

Nå, men normalt var som i nok har gættet, det bærende ord i ovenstående første sætning. I denne reklame er de tegnede versioner af menneskene fucking modbydelige. Ja, vi er faktisk portrætteret som vamle bumser, der spreder sig hurtigere end Hansi Hinterseers forstyrrede fanskare. Ja, fortsætter lidt det guilttrip over at være menneske, jeg startede sidste uge. Lover snart at ændre i kurs i retning af noget mindre dystert.

 

 

On that note må I have en dejlig mandag. Min mandag kommer til at handle om speciale og selvmord. Ikke mit eget (trods alt), men de selvmord jeg gerne skulle forhindre nu og i al fremtid. Festligt ikke sandt? Det synes jeg bizart nok at det er.

%d bloggers like this: