Stilhed før Storm

Tag: parforhold

I humør til noget fint

Ja, sådan havde jeg det i morges, efter at jeg i går havde haft en gevaldig fin og hyggelig aften. Annas bog kom ud og hun receptionerede på en stuvende fuld og skoldhed Løves Bogcafe. Og hun læste op af sin bog, ammede og gav både øl og hvidvin. Og hun havde rød løbestift på og gul trøje og var bare sejere end sej.

Og da Anna tog hjem med hele familien tog vi videre. Jeg bestilte en vegetarburger på gyngen i håb om at de i det mindste havde puttet fallafel og humus i. Ja, for jeg er jo ikke vegetar. Jeg er faktisk meget til kød. Men i solidaritet med mine skønne hippievenner og deres veganerkærester, ville jeg ikke sidde med blod ned ad hagen midt i den røde højborg på Mejlgade. Der var ingen fallafel, men derimod en linsebøf. Ikke lige min kop grøn the. Fik den videredistribueret til førnævnte søde veganerkæreste. Gad vide om deres moralske holdning til mad ændrer deres smagsløg lidt? Jeg kunne i hvert fald ikke mønstre samme begejstring over linse-forklædt-som-kød, som han kunne. Hyggeligt var det. Vi forlod dårende dejlige Ditte, eller Skæbnen På en-meter-og-tres (navnet hun også så passende lyder), der insisterede på at banke kæreste Mikkel i bordfodbold. Hun så bestemt ud, så mon ikke det lykkedes….Stakkels Mikkel.

Den Skønne Majken fulgte mig hele vejen ned til min bus, selvom hun slet ikke skulle den vej. Det er kærlighed! Vi cirklede Klostertorvet mange gange for at holde varmen i den aften, der pludselig ikke længere har et sensommer hægtet foran sig, men nærmere må bryste sig af at være frostklar. Og stjerneklar. Men glemte selvfølgelig helt at kigge op på de mange stjerneskud, der føg rundt i luften over os. Det havde jeg ellers besluttet at jeg ville. Kiggede i stedet på Den Skønne Majkens røde hår og nye støvler og så snakkede vi lidt om liiivet. Og om at vi faktisk har det godt.

Så kom jeg hjem. Skrællede de stramme læderbukser af og pårullede de bløde, blå med god plads i. Fandt Lillesøsteren og kæreste Thomas på Sofaen midt i det afsnit af Matador, hvor Faster Anna er på besøg fra det mørke Østjylland. Og da hun kiggede bekymret ud af togvinduet på Mads og Kresten og lovede at hun “ville bede for dem”, faldt jeg i søvn. Og vågnede midt i “Lauras store dag”, traskede ned ad trapperne og ned i seng. Meget sent, eller tidligt om man vil, kom Cea ind af døren. Jeg var helt væk men nåede at registrere at han hele tiden smågrinede og forsøgte at forklare mig noget med en til festen, der havde grinet så spontant at en øl havde tømt sig på hans briller. Eller også drømte jeg bare, at han fortalte mig det….

Og nu er jeg oppe. Og har fået lidt smag for alt det fine fra i går. Og så faldt jeg heldigvis over det her inde på Politiken. “På tur med Anker”. SÅ fint. Kloge gamle gamle mand.

Og nu tror jeg vist jeg har fået nok af det fine for en stund. Nu vil jeg drikke noget sort sort kaffe og tillade mig at være pissed over, at jeg ikke fik set de der stjerneskud i går. Og over at mit møjsommeligt bagte surdejsbrød gylper ubagt dej ud af midten, når man skærer det over. Og over at det er så beskidt i huset her, at der konsekvent løber en sølvfisk ud af yogamåtten når jeg ruller den ud mandag aften nede i shalaen. Og man må vel ikke slå den ihjel sådan et sted…vel?!

God søndag alle sammen. I morgen har jeg noget sjovt til jer….

Advertisements

Morning News

Morgenens nyheder på TV2 har givet anledning til følgende overvejelser herfra:

Privatforbruget er det laveste i fem år. Folk gider ikke købe mere crap, hvilket ud fra et privatøkonomisk synspunkt er fornuftigt nok, men det kommer til at koste arbejdspladser. Lad lige først være med at spørge, om dens slags nyheder både glæder og irriterer mig. De understøtter jo raskt væk den næsten bundløse fryd, der for mig er forbundet med at forbruge og jeg lover dig – jeg.kan.ikke.få.crap.nok. Spørgs selv Cea, der ved en fejl (formoder jeg) kom til at tage med mig og lillesøsteren+veninde med ud til Brugtvareterminalen i Viby lørdag eftermiddag. Han nægtede at bruge en øre mens jeg lå i glædesspasmer på gulvet over alt det gamle og billige. På en måde fint nok at han kom med. Udover at det var såååå hyggeligt at han gad lege med mig, fungerer han lidt som en forbrugsbuffer for mig. Hver gang jeg fandt noget som jeg godt kunne lide, men som var lidt på kanten stak jeg hovedet udenfor til ham (hvor han jo ganske hurtigt fandt en plads i skyggen med god 3g dækning), kiggede på ham med glade bedende øjne, modtog et blik over temaet “are you freakkin’ kidding me woman” og luskede tilbage på hylden med det. Så tak til Cea for at jeg kun kom hjem med fem gamle dybe tallerkener, en assorteret underkop, en steltonkande og et dejfad af det pureste ler.

Anyways. Jeg betragter mig selv som et særdeles ansvarligt menneske og jeg bryster mig af at holde mig det brede perspektiv for øje. Derfor ofrer jeg med glæde min privatøkonomiske sikkerhed, for at du kan få et job.

Og det leder mig over til næste indslag. For man kan da ikke som en kærlig medborger se til, når OK-reklamerne pludselig ikke længere er en joke, men den skinbarlige sandhed. Man KAN da ikke mene alvorligt at små børn på en skole i whatthefuck skal ligge på en lang stribe i græsset og øve brystsvømning og butterfly – Tørsvømning er åbenbart den måde vi forsøger at spare penge på for tiden. Herrejemini. Nej – frem med dankortet mine kapitalistiske medsøstre – vi har et ansvar. Børnene lider.

Den sidste nyhed: Arrangørerne af VM i landevejscykling kan eftersigende “sole sig i al den ros de har fået over arrangementet”. Nu følger jeg minimalt med i sport, men det er da kommet mig for øre via en københavner eller to, at det der VM fik en kommende betalingsring til at ligne en femsporet motorvej lige durk ind igennem Rådhuspladsen. Og hvis de der arrangører gør alvor af at sole sig i den regn af roser, der nu vælter ned over dem, ville jeg overveje at skifte bikinitrussen ud med en skudsikker vest og holde paraderne oppe for de brosten og springknive, der kunne gemme sig mellem roserne. Bare et råd.

Ja. Og efter nyhederne kom Dennis Knudsen forbi i GoMorgen DK og skulle lære Ida Wohlert at lave facefitness og så gik al hjerneaktivitet i stå.

About soup and men

Så i går stod aftenmenuen på “Prins Henriks Karrysuppe”. Det er noget med noget karry og noget suppe og så noget porre og noget æble, der skal koge sammen med suppen for til sidst at blive blendet Lene-Hannson-style, så det ligesom bliver mere smoothieglat og grøntsagerne/frugterne ligesom forsvinder. Eftersom Cea er herre ortodoks med mad når det kommer til what-goes-with-what, er det ekstra magtpåliggende at få blendet æblerne væk. Den primære regel i Ceas madkoran er nemlig at frugt ikke hører til i mad – kun i dessert. Dvs. at en salat med vandmelon og feta eller en ananas på en pizza er mega no goes. Det skal her tilføjes at der (tilsyneladende!) findes et underpunkt til lige præcis denne regel. Det finder jeg ud af, da jeg for lidt siden står og spritsveder over verdens mest fine æblekage jeg er i gang med at bage til nogle gæster i aften.

Mig:”Se Cea, jeg bager en æblekage” (ja, som et lille barn har jeg brug for bekræftigelse, ros og anerkendelse, når jeg laver mad).

Cea:” Åh nej jeg hader æblekage. Æbler er så underlige i mad. Hvorfor putter du ikke jordbær i i stedet for?”

Mig (totalt kampberedt og væbnet til tænderne med madkoranens regel nummer 1):” Nu holder du Cea, Det her er dessert! Der må godt være æbler i dessert!!!” (læg her mærke til, at jeg efter snart 8 år i hvad man vil kalde et romantisk parforhold med denne mand, uden videre accepterer madkoranens bud som lov…altså jeg følger den ikke selv, men anerkende til fulde dens eksistens).

Cea:” Jaja, men lige æbler. altså. De er så bvadr (onomatopoetikon). Det er da synd at du bruger så meget tid på en kage jeg så ikke spiser”.

Mig (mistroisk og alvorligt):” Du.spiser.den.kage”.

Det vides endnu ikke hvad enden bliver på det. Kagen er i ovnen. Men altså. For future reference, ved jeg nu at de fleste frugter (ananas og jordbær) er okay at bruge i dessert. Æbler not so much.

Nå, men det var den karrysuppe vi kom fra. Søsteren og jeg konstaterede gispende at staw-blenderen ikke fungerede. Når man trykkede på knappen afgav den en lyd som en en gammel Mazda 323, der har bøvl med kileremmen. Herudover så kørte blendertingen slet ikke rundt. Så det var lidt op ad bakke med det. Over i foodprocessoren med den brandvarme, gurkemejefarvede æble-porre-karry blanding, i med den ovale dims der ligesom skulle forestille at dække hullet man propper ting ned i foodprocessoren med (hvad fanden hedder den? Propperen?) og BANG. Rent Bridget Jones! Gul suppe på alle flader og op og ned ad søsteren, der er tæt på grådens rand af raseri.

Så. Ja. I går blev der serveret suppe med klumper i og Cea accepterede hovedsageligt fordi han troede det var røde kartoffler (hmm). Men en ny blender skal der til, og det var egentlig det jeg ville tippe jer om. Skousen har megabillige Kitchen Aid blendere på tilbud. Take a look her. 

Viril slank 45-årig søger bedstemor til “hjemlig hygge” + en flig af oldschool romantik!

Så har det været onsdag her i Aarhus, hvilket betyder Aarhus Onsdag, hvilket betyder en ny stak kontaktannoncer. Oh Yeah! Der er ikke mange, men de er ikke helt skidt heller. First up er en en såkaldt GILF-annonce. Læs den selv. Grundigt. Og gæt så engang, hvad det står for…

Og så er der de anden annonce – altså de er simpelthen så søde og old-school-romantiske den slags annoncer. Tænk lige engang, hvis man læste om sig selv i sådan én en dag. Ville man have modet til at møde op og tjekke det ud? Og hvad er oddsene lige for, at hende tøsebarnet der har ringet med sin klokke og skreget “flyt dig spasser” til ham gutten her, der sidste weekend blokkede cykelstien langs Marselisborg Havn (it could have gone down like that!), ser det her og møder op næste lørdag kl 16? Jeg tror bare ikke de er særlig høje. Men hatten af for forsøget. Og hvis det lykkes, er det da verdens bedste historie! Jeg overvejer sgu at stille mig derud og se hvad der sker. Om ikke andet, så kunne man jo lige stikke en kvajebajer i lommen og dele den med Hr. Håbløst-Romantisk-Håbefuld, når han bliver brændt af.

Søges: Asiater/dansk hermafrodit el. shemale, tvekønnet max 35 år.

Apropos min tidligere klage over den manglende substans og  juicyness i Aarhus Onsdags “Lykken er” sektion, så faldt jeg over denne beskedne forespørgsel i dagens udgave. Så tror jeg nok den analoge version af netdating er tilbage på sporet!

Anyone? Du vil ikke fortryde det….;-)

%d bloggers like this: