Stilhed før Storm

Tag: AtTrives

Ikke meget slap pung mod gråt lagen over vejret i vestjylland i dag

Advertisements

Juleterapi

Ja, jeg ved ikke med Jer, men for min skyld må det godt bare blive jul nu.

Ligeså snart vi er på den anden side af efterårsferien forvandles min lille hjerne til en flæskesteg og jeg tænder manisk stearinlys i hver en dunkel krog. Til lillesøsterens moderate irritation begynder jeg at brænde juleduftende røgelse af i smug og før hun får set sig om, er lyskæden kommet op igen, mens man i det fjerne kan høre tonerne fra “Last Christmas”  – du DU du, du du du du du du-du-du. Yeah – you know it!

Jeg er klar til jul og jeg går all in! Ingen kan jule som jeg jule kan. Jeg juler som gjaldt det mit liv. Af en eller anden grund. Jeg skal have et ordentlig svin af et juletræ, og hvis der er nogle der gider at have mit bras, laver jeg også kalendergaver. Jeg tror det er vigtigt, at jeg snart får nogle børn at projitere min julemani over på, for det begynder at være lidt underligt. Jeg har lagt mærke til, at lillesøsteren og Cea kigger skræmt på hinanden, når de kommer hjem og opdager at jeg har brugt fem timer på at lave min egen chokoladekalender. Eller en hel formiddag på at lave peberkager. Og når jeg d. 25 stirrer tomt ud i luften i timevis fordi julen nu er slut for i år…Jo, jeg tror det aldeles magtpåliggende at at jeg snart får en meget valid undskyldning, for at fortsætte med at te mig som en ostehøvl i Klovborgland bare fordi de´cember.

Heldigvis har jeg Susanne. Min dejlige barndomsveninde, der om muligt elsker jul ligeså højt som mig. Susanne, der i dag foreslår at vi på lørdag laver en flæskesteg og drikker rødvin. Og måske hører lidt julemusik. Og som tror det er bedst vi starter med at fejre jul i rigtig god tid i år, fordi hun ikke er hjemme (men i Sydamerika – fy) hen over jul. Og som gider tage med mig ud til juletræsmanden og købe et stort træ, og pynte det og tale i en hel time om hvor hyggeligt det er.

Julen er for mig indbegrebet af alt der er godt og jeg har på fornemmelsen, at det er temmelig priviligeret af mig, at have det sådan. For mange er julen desværre lig med travlhed, bitterhed og alt for mange ting der bør være, men som ikke er. Når jeg nogle gange går lidt overboard i den store kas’ med julepynt, er det også et forsøg på at holde fast i og dyrke det rare, nære og hyggelige, mens jeg kan. Mens der er tid og overskud til det, og mens tingene stadig er relativt uskyldige og ukomplicerede. Det er samtidig en uforlignelig antidote til en hverdag og et arbejdsliv, der nogle gange indebærer store mængder tunghed og afmagt og ord som seksuelle overgreb og børnehjem.

When the going gets tough bager jeg en julekringle, og det fungerer sgu faktisk meget godt.

God mandag to you all. It’s good to be back.

PS: Midt i al den snak om jul glemmer jeg jo helt at fortælle jer, at jeg har været på dejlig efterårsferie i Alsace. Mere om det senere….

I humør til noget fint

Ja, sådan havde jeg det i morges, efter at jeg i går havde haft en gevaldig fin og hyggelig aften. Annas bog kom ud og hun receptionerede på en stuvende fuld og skoldhed Løves Bogcafe. Og hun læste op af sin bog, ammede og gav både øl og hvidvin. Og hun havde rød løbestift på og gul trøje og var bare sejere end sej.

Og da Anna tog hjem med hele familien tog vi videre. Jeg bestilte en vegetarburger på gyngen i håb om at de i det mindste havde puttet fallafel og humus i. Ja, for jeg er jo ikke vegetar. Jeg er faktisk meget til kød. Men i solidaritet med mine skønne hippievenner og deres veganerkærester, ville jeg ikke sidde med blod ned ad hagen midt i den røde højborg på Mejlgade. Der var ingen fallafel, men derimod en linsebøf. Ikke lige min kop grøn the. Fik den videredistribueret til førnævnte søde veganerkæreste. Gad vide om deres moralske holdning til mad ændrer deres smagsløg lidt? Jeg kunne i hvert fald ikke mønstre samme begejstring over linse-forklædt-som-kød, som han kunne. Hyggeligt var det. Vi forlod dårende dejlige Ditte, eller Skæbnen På en-meter-og-tres (navnet hun også så passende lyder), der insisterede på at banke kæreste Mikkel i bordfodbold. Hun så bestemt ud, så mon ikke det lykkedes….Stakkels Mikkel.

Den Skønne Majken fulgte mig hele vejen ned til min bus, selvom hun slet ikke skulle den vej. Det er kærlighed! Vi cirklede Klostertorvet mange gange for at holde varmen i den aften, der pludselig ikke længere har et sensommer hægtet foran sig, men nærmere må bryste sig af at være frostklar. Og stjerneklar. Men glemte selvfølgelig helt at kigge op på de mange stjerneskud, der føg rundt i luften over os. Det havde jeg ellers besluttet at jeg ville. Kiggede i stedet på Den Skønne Majkens røde hår og nye støvler og så snakkede vi lidt om liiivet. Og om at vi faktisk har det godt.

Så kom jeg hjem. Skrællede de stramme læderbukser af og pårullede de bløde, blå med god plads i. Fandt Lillesøsteren og kæreste Thomas på Sofaen midt i det afsnit af Matador, hvor Faster Anna er på besøg fra det mørke Østjylland. Og da hun kiggede bekymret ud af togvinduet på Mads og Kresten og lovede at hun “ville bede for dem”, faldt jeg i søvn. Og vågnede midt i “Lauras store dag”, traskede ned ad trapperne og ned i seng. Meget sent, eller tidligt om man vil, kom Cea ind af døren. Jeg var helt væk men nåede at registrere at han hele tiden smågrinede og forsøgte at forklare mig noget med en til festen, der havde grinet så spontant at en øl havde tømt sig på hans briller. Eller også drømte jeg bare, at han fortalte mig det….

Og nu er jeg oppe. Og har fået lidt smag for alt det fine fra i går. Og så faldt jeg heldigvis over det her inde på Politiken. “På tur med Anker”. SÅ fint. Kloge gamle gamle mand.

Og nu tror jeg vist jeg har fået nok af det fine for en stund. Nu vil jeg drikke noget sort sort kaffe og tillade mig at være pissed over, at jeg ikke fik set de der stjerneskud i går. Og over at mit møjsommeligt bagte surdejsbrød gylper ubagt dej ud af midten, når man skærer det over. Og over at det er så beskidt i huset her, at der konsekvent løber en sølvfisk ud af yogamåtten når jeg ruller den ud mandag aften nede i shalaen. Og man må vel ikke slå den ihjel sådan et sted…vel?!

God søndag alle sammen. I morgen har jeg noget sjovt til jer….

Forbrugsterapi

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg til tider kan falde tilbage på shopping og forbrug, som en måde at erstatte svære og trælse følelser med gode og glade følelser. Jeg bliver sindssygt glad af at shoppe. Og det er som ikke fordi jeg behøver en følelsesmæssig anledning til at hive dankortet frem – jeg gør det når økonomien tillader det og nogle gange også, når den ikke gør.

Når jeg nu qua mit fag bruger ret meget krudt på at have et sundt forhold til mit følelsesliv og ikke som sådan er afhængig af shopping til at regulere det, tænker jeg det ikke som noget stort problem. Det er lidt en anden snak, hvad min bankdame og Cea siger til det. Så ja. Det er faktisk mest af hensyn til dem, at jeg ikke straks farer afsted og brænder 5-6000 kr af i et snuptag på disse skønne ting. Og pointen er – for sådan en er der faktisk – at, det her efterår det kommer lidt tidligt efter min smag, og sidder sgu også lidt skævt på mig. Jeg bliver allerede lidt metaltræt ved tanken om en lang vinter med sne og regn og kulde og besværlighed. Og når jeg så får det sådan, så er der ligesom kun et at gøre – EMBRACE IT!

Så det vil jeg gøre. Og havde jeg råd ville jeg embrace det big time på luksusklassen: Svøbt ind i bløde Karmameju rober og uldplaider ville jeg læse spændende og kløgtig roman (som jeg faktisk allerede har) under Artemidelampen, kaste et blik hen på det mørke vindue med den pink lanterne og et lysende Aarhus i baggrunden, mens jeg skænker Perchs-the op i mit mågestel fra Stelton kanden.

Mindre kan også gøre det. For now. Men hvis det bliver helt slemt med humøret, så ved jeg hvad jeg må gøre….

(og her var det så meningen at jeg ville lave et stort fint galleri med en masse fine billeder af de ting jeg lige har nævnt ovenfor – WordPress (dem der hjælper mig med at lave bloggen) og jeg er bare ikke helt enige om hvordan det lige skal gøres. Åbenbart. Så det lykkes simpelthen ikke. I stedet kan i se linksene herunder og få en ide om hvad jeg fabler om).

Fra toppen: 1. Twist a Twill Plaid af Tina Razer, 600 kr. hos stillebenshop, 2. Lighthouse af HolmbäckNorden, 700 kr hosstillebenshop, 3. Stockholm dress fra Karmameju.dk 4. Artemide Tolomeo wall mount 5. Stelton Cylinda-Line teapot 6. “Børnenes Bog af A.S. Byat.

Snydeglamour.

Nu gad jeg jo helt vildt godt være pisserig og flyve rundt i en jetjager af diamanter med mit navn på. Det er jeg så bare ikke. Slet slet ikke. Det skal dog ikke forhindre mig i at skrue lidt op for luksuselementerne i hverdagen. Jeg har fablet lidt om det før så jeg vil ikke gå så meget ind i hele argumentationen om hvorfor jeg synes det er en pissegod ide at være sød ved sig selv og snyde sanserne lidt på daglig basis. Jeg vil bare gøre lidt mere reklame for konceptet.

Man kan fx spise af og med pæne ting. Jeg har en guldske og en guldgaffel jeg engang har købt i ILVA i dyre domme, og hver gang jeg hiver dem op af skuffen, (der i øvrigt er proppet med asorteret IKEA) smager havregrøden bare pissegodt. Og se bare hvor fint det er. Og når alt kommer til alt, er det vel også lidt uansvarligt at bede sine forældre om at stikke en guldske i r*** på en – når man nu selv kan sørge for at proppe én i munden på daglig basis. Easy Breazy Princess.

Jeg holder også mig selv fin nok til at drikke et glas mælk af det fine vinglas. Og varme drikke indtages fortrinsvis af noget med Royal Copenhagen under bunden. Og det er jo ikke fordi aromaerne i theen sprudler på en anden måde, at antioxidanterne hjælper dig af med flere rynker eller at koffeinen sparker ekstra hårdt. Det ser bare nice ud og det føles derfor mere nice.

 

Weekenden står på ægte glamour med bryllup – ja, det der bryllup jeg nu har snakket om i et halvt år. Jeg er spændt på om bruden har ladet sig inspirere i valget af brudekjole og om festen kan leve op til sidste weekends fest. Stakkels mine naboer, der uforskyldt blev vidne til verdens længste polterabend. Rundstyk. Det var næsten ikke med vanilje, men mere fordi vi havde det så ualmindeligt sjovt og syntes kombinationen af gallionoshots, Medina og bæverkostumer var smukkere end smuk.

%d bloggers like this: