Kære mænd,

by stilhedfoerstorm

Har i lang tid gået og brygget på et mavesurt indlæg om Mads Christensen, Pelle Hvenegaard, Søren Fauli og de andre bannerførere i den ekstremt søvndyssende og obsolete kamp mod kvinder, vi åbenbart ikke er færdige med endnu. Alle de (stadigt) sure kvinder, der tilsyneladende skal straffes for, at deres mænd vælger at lægge sig lunt i slipstrømmen af konens kontrol- og karriereræs. Hold kæft hvor er jeg træt af at høre på dem. Hold endnu mere kæft, hvor skal de snart få noget andet at gå op i. Jeg kan ikke i min vildeste fantasti forstå, hvordan det skal være i noget køns interesse, at mænd bliver fremstillet som primitive Carl Mar Møller kloner, der kun kan håndtere kærestens hang til knækket hvid, vha. en cementblander, Pelle Hvenegaard og en Bacardi Breezer (!?).

Jeg elsker at mænd er mænd og kvinder er kvinder. Jeg afskyr det niveau kønsdebatten med ovenstående mænd i spidsen bliver hevet ned på. Jeg tror jeg er relativt gammeldags i mit syn på køn – i modsætning til mange af mine højtreflekterede og i-det-uendelige konstruktionistiske veninder, tror jeg ikke, at køn kun er noget vi påvirkes til at indtage, men noget der også påvirkes af vores arvemateriale. Når det så er sagt, synes jeg simpelthen, det giver lige så lidt mening at skære alle kvinder over én kam, som det giver mening at påstå at alle venstrehåndede er dovne. Eller at alle med str. 42 i sko er gode til at lave en flæskesteg med sprøde svær. Det er simpelthen så unuanceret og det undrer mig, at der ikke for længst er en kanalchef eller to, der har proppet et par skridtsure boxershorts ned i kæften på hylekoret.

Nå. Ja.

Skulle jeg alligevel prøve at forholde mig til den vedholdende kritik af kvindekønnet, bliver det med afsæt i det afsnit af “Hvad bruden ikke ved” jeg så i tirsdags. Hvis der er noget som helst realistisk i skildringen af kæresteparret dér og såfremt de to typer på nogen måde kan generaliseres ud som værende typisk kvindelige og typisk mandlige, så er der da noget helt galt i de heteroseksuelle forhold i Danmark.

Til Jer der ikke så det, kan jeg fortælle at vi havde at gøre med en kvinde med et kontrolkompleks og en umanerlig sød og spag mand, der naturligt havde lænet sig godt tilbage i stressless-stolen med en kold pilsner, mens han ventede på, at kæresten blev færdig med at bestemme. Og det blev hun tilsyneladende ikke, før de blev deltagere i et program, hvor han skulle planlægge deres fælles bryllup og hun blev placeret i en position uden mulighed for at kontrollere noget som helst – en situation, der bragte hende så meget ud af fatningen, at hun stortudede i afmagt midt i brudebutikken, hvor hun prøvede den vældigt yndige kjole, som hendes forlovede nøjsomt og overlæbesvedende havde valgt til hende.

Jeg kan godt forstå at mænd nogle gange trækker sig, når damen tager bestemmerhatten på. Det kan jeg virkelig godt! Men hold kæft hvor var det godt for deres forhold, at hun blev tvunget til at træde tilbage, så der blev plads til at han kunne træde ind. Som Asger Aamund siger, kan man ikke bebrejde kvinderne at de er stærke – man kan kun bebrejde mændene, at de er svage. Jeg elsker ham for at sige det, men bebrejdelser fører sjælendt noget godt med sig, så jeg må lige knytte et par oplysende ord til citatet – for både mændene og kvindernes skyld.

Kære mand. 

Det kan godt være, at du tror din mening ikke er vigtig, men det er den. Hvis du gider at ulejliggøre dig med at ytre den på en civiliseret måde. 

Det kan godt være, at din kæreste elsker fransk bondestil og at du er skideligeglad med om du sidder på en hvid chaiselong af hør eller en motherfucker lædersatan af en Bivasofa, men hvis du ikke siger noget, er du fanme selv ude om, at du ender med at bo på et forvokset pigeværelse. 

Det kan godt være at din kone er en kontrollerende hyæne, men kvinder fylder den plads ud der er. Hvis du ikke tager ansvar, gør hun. Og selvom hun ikke viser dig det, så har hun brug for, at du fylder den del ud, der retmæssigt tilhører dig. Det er fanme ikke fedt, at blive hvirvlet så langt ind i sit kontrolcirkus med manden tilbagetrukket til bænken i siden af banen, at man mister tilliden til, at han kan klare at arrangere et fucking bryllup. 

Vi har brug for Jer og vi tror på, at I godt kan håndtere livet sammen med os – og skulle vi glemme det, så mind os lige om det før vi bliver skide sure. Igen. 

Tak. Det var bare det. 

Hilsen Damen. 

(billede fra tv2.dk)

Advertisements