Public service announcement.

by stilhedfoerstorm

Der har været lidt snak om om komplimenter, pift og den slags på det sidste, og hvis der er noget jeg er virkelig elendig til, så er det vist det.

Mens jeg kan leve på en velplaceret kompliment i flere uger, så er jeg bare helt til rotterne elendig til at modtage dem. Jeg ved det godt, og prøver virkelig at være mere cool omkring det, men som oftest ender det med at blive en forfærdentlig pinlig affære for begge parter.

It could go like this:

Sød person:”Wauw, sikke en nice trøje du har på”

Mig (på indersiden rødmende, glad og noget angst):” Øh tak skal du have. Det var sødt sagt. Men den lugter lidt grimt efterhånden og strammer så hårdt om mine fede arme fordi der er sådan en elastisk på hernede jah, såååå” (pinlig tavshed).

Så er verden ligesom i balance igen….

It could also go like this:

En anden sød person: ” Jeg synes virkelig du gør et godt stykke arbejde her”

Mig (på indersiden rødmende, glad og noget angst):” Øh, mjo, det ved jeg nu ikke. Det manglede da også bare. Altså jeg gjorde også et virkelig lousy stykke arbejde sidste måned og-øøh så jah…” (pinlig tavshed)

eller:

En tredje sød person:” Du er virkelig sjov AK, hahah”

Mig (på indersiden rødmende, glad, noget angst og synes faktisk også selv jeg var ret sjov lige dér): ” Haha (nervøst latter), jaja, men ikke så sjov som dig. Eller den stol derovre. Haha, se lige hvor.sjov.den.er….eller” (pinlig tavshed).

Så kære søde mennesker. Nu ved i det. Jeg elsker jer for at sige pæne ting til mig, og i behøver endelig ikke stoppe, men please tilgiv mig mine fuldstændig åndsbollede forsøg på at modtage dem. Faktisk må i gerne bare vende jer om og gå lige når i har sagt noget pænt til mig, for så kan jeg rigtig stå og sole mig og nyde det i stilhed, mens mit angstniveau langsomt daler…

Advertisements