Skitur Force Majeure

Der var ikke net i norge. Derfor heller ingen nye indlæg i den sidste uges tid. Udover at det naturligvis er lidt træls ikke at kunne holde en nyopstartet blog til ilden, så er jeg stor fan af antihotspots som fx Rauland i Norge. Steder hvor absurde dataroamingtakster tvinger mig til at stoppe den vældig stærke impuls, der gør, at jeg sætter min lille tykke pegefinger nederst i højre hjørne på Iphonens skærm og tjekker mail 15 gange dagligt. Dårlig dårlig vane, der har godt af at blive udfordret.

Det var jo faktisk næsten ikke til at bære, at vi skulle forlade forårskåde Danmark med den mest solbeskinnede femdøgnsprognose 2011 endnu har set. Det skulle vise sig at foråret også havde tænkt sig at indtage Norges land, og det med en vældig kraft (læs: 19 m/sek). Det var åbenbart mere end hvad Raulands gamle lifter kunne klare, så det blev kun til 2.5 rigtig gode dage på ski. Resten af tiden måtte vi vandre til tops, slides med små træklifter og forsøge at stå fast i sludsne. Selvom jeg var dybt imponeret over den hastighed hvormed solen tvang sneen væk fra pisterne og ned i søerne, og selvom jeg sagtens kan unde nordmændene lidt sol og forår, så kan man godt få lidt hyttekuller af ikke at kunne komme på ski. Jeg forsøgte mange gange at tvinge termometret ned under nulpunktet ved at stirre stift på det og komme med trusler om at knække dets lille kviksølvsrør. Det virkede besynderligt nok ikke – men hvornår har vold og trusler nogensinde ført noget godt med sig anyways….

Heldigvis var de få kvadratmeter i hytten fyldt ud med søde børn og voksne, så ferien var trods blæst og + grader en stor succes!