Stilhed før Storm

Tag: Babywish

Juleterapi

Ja, jeg ved ikke med Jer, men for min skyld må det godt bare blive jul nu.

Ligeså snart vi er på den anden side af efterårsferien forvandles min lille hjerne til en flæskesteg og jeg tænder manisk stearinlys i hver en dunkel krog. Til lillesøsterens moderate irritation begynder jeg at brænde juleduftende røgelse af i smug og før hun får set sig om, er lyskæden kommet op igen, mens man i det fjerne kan høre tonerne fra “Last Christmas”  – du DU du, du du du du du du-du-du. Yeah – you know it!

Jeg er klar til jul og jeg går all in! Ingen kan jule som jeg jule kan. Jeg juler som gjaldt det mit liv. Af en eller anden grund. Jeg skal have et ordentlig svin af et juletræ, og hvis der er nogle der gider at have mit bras, laver jeg også kalendergaver. Jeg tror det er vigtigt, at jeg snart får nogle børn at projitere min julemani over på, for det begynder at være lidt underligt. Jeg har lagt mærke til, at lillesøsteren og Cea kigger skræmt på hinanden, når de kommer hjem og opdager at jeg har brugt fem timer på at lave min egen chokoladekalender. Eller en hel formiddag på at lave peberkager. Og når jeg d. 25 stirrer tomt ud i luften i timevis fordi julen nu er slut for i år…Jo, jeg tror det aldeles magtpåliggende at at jeg snart får en meget valid undskyldning, for at fortsætte med at te mig som en ostehøvl i Klovborgland bare fordi de´cember.

Heldigvis har jeg Susanne. Min dejlige barndomsveninde, der om muligt elsker jul ligeså højt som mig. Susanne, der i dag foreslår at vi på lørdag laver en flæskesteg og drikker rødvin. Og måske hører lidt julemusik. Og som tror det er bedst vi starter med at fejre jul i rigtig god tid i år, fordi hun ikke er hjemme (men i Sydamerika – fy) hen over jul. Og som gider tage med mig ud til juletræsmanden og købe et stort træ, og pynte det og tale i en hel time om hvor hyggeligt det er.

Julen er for mig indbegrebet af alt der er godt og jeg har på fornemmelsen, at det er temmelig priviligeret af mig, at have det sådan. For mange er julen desværre lig med travlhed, bitterhed og alt for mange ting der bør være, men som ikke er. Når jeg nogle gange går lidt overboard i den store kas’ med julepynt, er det også et forsøg på at holde fast i og dyrke det rare, nære og hyggelige, mens jeg kan. Mens der er tid og overskud til det, og mens tingene stadig er relativt uskyldige og ukomplicerede. Det er samtidig en uforlignelig antidote til en hverdag og et arbejdsliv, der nogle gange indebærer store mængder tunghed og afmagt og ord som seksuelle overgreb og børnehjem.

When the going gets tough bager jeg en julekringle, og det fungerer sgu faktisk meget godt.

God mandag to you all. It’s good to be back.

PS: Midt i al den snak om jul glemmer jeg jo helt at fortælle jer, at jeg har været på dejlig efterårsferie i Alsace. Mere om det senere….

Advertisements

Farvel Ferie

Åh ja. Efter en lang weekend med fest og farver blev det igen mandag. Og det er ikke hvilket som helst mandag. Det er mandagen der sætter den uge igang, hvor jeg efter tre måneder starter i skole igen. Det er helt surrealistisk for shit hvor det føles som om jeg har haft sommerferie i et år. Og samtidig som om, at der er noget uforløst mellem mig og den 1. juni. Noget med at jeg blev lovet (af gud ved hvem) en sommer med varme og sol, hvor jeg kunne ligge på terassen. Og noget med at jeg havde lovet mig selv, at jeg skulle læse den og den og den bog. Og noget med at jeg skulle have arbejdet så meget og tjent så mange penge, at jeg kunne gå efteråret i møde gældfrit. Og noget med at blive gravid så jeg lige kunne nå at få et barn inden studietiden var slut. Det nåede jeg ikke. Til gengæld nåede jeg en hel masse andet.

Jeg nåede at komme til New York med Cea og opleve at være helt spritnyforelsket i ham. Jeg nåede at arbejde så meget at jeg endte med at blive rigtig glad for det nye job. Jeg nåede at købe et mågestel jeg dårlig nok vidste jeg ønskede mig, før verdens bedste tilbud bankede på. Jeg nåede at holde mange dejlige fester og hoste mange dejlige middage. Jeg nåede at komme på ferie med mine forældre og min lillebror og nyde at være sammen med dem mange dage i streg. Jeg nåede at høre en masse fed musik. Jeg nåede at bade. Jeg nåede at lave en masse mad. Jeg nåede at se mine bedsteforældre. Jeg nåede at læse den og den og den bog. Jeg nåede at blive mørkhåret og lyshåret igen. Og jeg nåede at gå i babypanik over at alle andre skulle have børn og jeg ikke skulle endnu og vende tilbage til en tilstand af afslapning med det. Og jeg nåede faktisk at glæde mig til at komme igang med at læse igen.

Men når den så er her – dagen hvor læsebyrden ligeså stille ligger sig ned over skuldrene igen, kan jeg pludselig mærke panikken brede sig over at min sidste lange sommerferie på uni er slut. Over alt det jeg ikke nåede. Over alle de jordomrejser jeg burde have sparet op til og taget på mens tid var. Og jeg ved jo godt det er noget pjat for jeg har faktisk haft det utrolig dejligt og gjort hvad jeg havde lyst til. På dagen. Og så kan det vel ikke nytte noget, at jeg nu sidder og shamer mig selv over alt det jeg også kunne have gjort. Åh du senmoderne lortesamfund med alle dine muligheder…:-)

Nu vil jeg sætte denne her på og danse rundt i køkkenet mens jeg vinker farvel til sommeren 2011.

Tudesisse

Hvad sker der for, at et spot for “Sporløs” får mig til at tude?

Tør da slet ikke tænke på hvordan det kommer til at gå, hvis jeg nogen sinde bliver det der gravid og får de der hormoner.

Jøsses!

Piger + børn = kvinder.

Der er en ting, der er så fedt ved at ens veninder begynder at få børn. Det er at de bliver mødre. Der er noget ufatteligt urkvinde agtigt sejt ved dem, når først de har ansvaret for sådan et lille væsen. Fødslen alene er jo en kraftpræstation end ikke fem ironmans kan konkurrere med når det gælder hardcoreness.

Den sidste uge har der været baby på programmet i form af barselsbesøg én masse og familieballade inkl udhængning med guddatter Ane.

Jeg er helt syg med børn og de er jo riv-mig-i-æggestokkene-skønne. Men de får altså kamp til stregen af deres mødre – jeg bliver helt forelskede i dem, når jeg ser hvordan de trodser søvnmangel, usikkerhed og babybekymringer og bare tonser på med et roligt og sjældent flakkende blik, som om alt er sat ind på fælles overlevelse. Jeg bliver pavestolt og rørt til tårer over at se kvinder jeg i forvejen beundrer vokse og træde i karakter i takt med at de bliver mødre. Det kan jeg da kun glæde mig over og til.

Komikeren Louis CK taler i et af sine uhyrligt obskøne og hysterisk sjove shows om forskellen på kvinder og piger. Han har et lidt andet take på det, men det er noget af det samme.

“To me your not a woman untill you had a couple of kids and your life is in the toilet. When people come out of your vagina and step on your dreams. If your’re still standing after that shit you are a woman! (…)When girls go wild they show their tits to people. When women go wild they fucking kill men”

Og så noget snak om chewed up nipples og så’n. Det kan i selv gå ind og tjekke ud. Han har i det hele taget en del sjovt at sige om børn og familieliv og det. fx den her. Kom nu. Se den nu. Og nu vi er ved det, så se også hans shows “Shameless” og “Chewed up”. It’s not for the easily offended but its hilarious! Og hvis man orker at få børn efter at have set det, er det et ret oprigtigt ønske. Hvis man ikke har nået at se det, inden man fik børn, kan man jo bare begynde at glæde sig til de bliver større…eller krydse fingre for at ens egne børn ikke er ligeså store røvhuller som Louis’ er.

Kvinders grænser for selvkonstruktion…

Uddrag fra dagens læsning:

“På det samlivsmæssige område er der således ideologier om at der kan vælges mellem en række ligeværdige livsformer: singleliv vs. parforhold med krav til mænd om gensidighed og fælles deltagelse i den daglige frembringelse af familielivet; mor eller ikke-mor, mor i parforhold eller enlig mor; heteroseksuelle relationer eller homoseksuelle. Imidlertid har der i praksis udviklet sig et udbredt mønster: Tidlig sex og samboen i heteroseksuelle parforhold, dernæst delt forældreskab i moden alder: to næsten jævnaldrende børn; kvinden beholder betalt beskæftigelse uden for hjemmet, men har samtidig perioder med orlov og deltid så hun kan yde “omsorg for sin familie. Ud fra de nye ideologier og scripts ses denne reproduktion af faktisk kønssegregation og faktisk kønnet magtforskel imidlertid af kvinderne selv som tilfældig eller som resultat af fornuftige valg. Fremhævelsen af de andre livsformers mulighed har snarest den psykologiske funktion at hjælpe med til at det livsforløb, der reelt er typisk, kan fremstå som et frit valg” (Bech, H. 2005).

GISP! Det var jo min plan…OMG hvor er jeg bare gennemskuelig og kedeligt traditionel…og så har jeg tilsyneladende ikke engang selv valgt det……busted!

%d bloggers like this: