Fare for at blive talt på – hence the silence.

by stilhedfoerstorm

Min mor pointerede lige, at jeg måske skulle fortælle folk herude, at jeg lever. 

Jeg lever. 

Barely. 

Okay, nu er jeg bare dramatisk. 

Alt er godt. Jeg kom bare til at åbne døren ind til et helvedeshul af et specialeemne, hvor ingen tilsyneladende er enige om noget og/eller tør sige noget med sikkerhed om noget. Psykologiens præmis og ærgelige svøbe. Vi øver os gevaldigt i det med empiri og vil så gerne være sådan rigtigt videnskabelige ligesom dem fra naturvidenskab (dem med organer, tal og fysik). Men det her tema “mennesket” som psykologien besluttede var super dope lige at kigge lidt på, lader sig ikke sådan måle og veje. Eller lade sig sige noget om med sikkerhed. Og når undertegnede så oven i købet beslutter sig for, at bevæge sig over til medicinerne og forsøger at løse et problem, der ikke kun handler om sindet, men oven i købet også om kroppen og ukendte lidelser, ja, så skal jeg da lige love for at der bliver crowded i Laksegade. 

Se.

Det er derfor der er stille på bloggen for tiden. Lige så snart jeg åbner munden, brækker jeg mig med ord som meget få faktisk har interesse for. 

Jeg lever. 

Alt er godt. 

Jeg vender stærkt tilbage – hvem ved hvornår. Formentlig først når jeg har fået brækket af. 

Håber også alt er vel hos dig?

 

Advertisements