Stilhed før Storm

Month: March, 2011

Jeg.Fatter.Det.Ikke.

Jeg har egentlig ikke lyst til at starte dagen med et surt opstød, men når det nu bare regner udenfor, så er stemningen alligevel lidt ødelagt. Så here goes.

ØV (!) hvor bliver jeg bare ked af, at vi ikke behandler vores mest udsatte samfundsborgere ordentligt! Det kan godt være, at der er blevet tilført flere penge (dog kun 8 % på det psykiatriske område sammenlignet med 33% på det somatiske – det er vel dårligt mere end inflationen), hvilket er hvad vores kære sundhedsminister Berthel Haarder igen og igen slår på, men det hjælper jo ikke blot at smide småpenge efter et felt der i årevis er blevet underprioriteret og hvor pengene bare ryger ned i et stort sort brandslukningshul. Jeg fatter ikke hvorfor man fra politisk side nægter at lytte ordentligt efter de mennesker – de fagfolk – som dagligt skal slides med at afvise det stigende antal af patienter, der banker på dørene på de psykiatriske afdelinger og nærmest må tigge om at få hjælp. Bare lidt. Bare så de ikke tager livet af sig selv det næste døgns tid, fordi det gør alt for ondt at være til.

Jeg bliver led og ked af, at vi ikke tager det at have en psykisk lidelse mere alvorligt. Det giver ingen mening, at jeg gang på gang møder forældre til børnehjemsbørnene, der den ene dag ikke kan komme og besøge deres søn eller datter fordi livet blev så træls, at man måtte indlægge dem “på røde papirer”, som så dukker op den næste, fordi der ikke var plads til, at de kunne få lov at blive og få den nødvendige hjælp. Man smider vel ikke en patient med en dødelig kræftsygdom på gaden med en besked om, at vi desværre ikke har plads til at hjælpe dem, prøv at hold dem i live på egen hånd lidt endnu….Det gør man så vidt jeg ved ikke så meget i.

Alt peger på, at der hvor man er allermest sårbar og i risiko for at gentage et selvmordsforsøg er i dagene lige efter udskrivelsen. Forestil dig, at du skulle se din datter i øjnene dagen efter at du har forsøgt at forlade hende for good. Forestil dig, den smerte, tristhed, ydmygelse og skamfuldhed det må føre med sig. Ja, jeg kan ikke, for jeg har ikke selv prøvet det, men jeg har set det ske og det er grimt at se på. Jeg kan godt tilgive dig kære mor, for at livet blev for svært, men spørgsmålet er om du kan tilgive dig selv det. Og om din datter kan, hvis hun nogensinde bliver gammel nok til at forstå hvad du har forsøgt at gøre.

Jeg ved godt, at det ikke er så ligetil at sammenligne en kræftpatient og en patient opslugt af livslede og depression. Jeg ved godt, at den selvmordstruede trods alt har et mere frit valg ift. at vælge livet til igen, men vi er saftsusseme nødt til at give dem chancen for at se det valg! Du kan ikke tvinge en kræftsyg til at blive rask på et døgn, og man burde heller ikke tvinge en selvmordstruet til at vælge livet på et døgn, når alt for ham eller hende lige nu, bare peger på at livet ikke er livet værd.

Jeg ved godt pengene ikke hænger på træerne, men hvis de gjorde så vidste jeg godt hvem jeg ville give dem til…

PS: Hvis I kan tåle flere sure opstød i dag, så læs dette Suzette så smukt har skrevet her (godt nok om et lidt andet felt, men dog ikke mindre relevant eller skræmmende).

PPS: Det sure opstød blev inspireret af denne artikel i dagens Politiken.

PPPS: Beklager at det ikke blev det mest velskrevne indlæg, men når jeg er sur skriver jeg gerne i meget lange og knudrede sætninger….

Advertisements

Holger Hotfeet Fundet.

Efter den første lettelse og rørthed over at Holger blev fundet havde aftaget, fik jeg lidt en dårlig smag i munden. En dårlig smag over at bl.a. EB.dk i timerne efter så sådan ud:

Seriously?!

Give it a rest og lad drengen komme hjem til sin familie i fred og ro! Den her oplevelse behøver ikke at traumatisere kære Holger for life, men mediernes papparaziagtige og vulgære håndering af sagen er lige til at tude over og gør bestemt ikke noget godt for drengen og hans fremtidige bearbejdning af det der er sket.

Fru Fuhrmann har sat ord på det her, som jeg ville ønske jeg kunne.

(Tak til Mogens for lån af billede).

Local News!

Lokalaviser er altså meget hyggelige.  Særdeles jordnære nyheder som at Elsa på 94 kun kan få en rollator med sommerdæk eller at  Netto på Randersvej gennem flere år har solgt lakridspiber uden krymmel (oh ve!), kan jo være en kærkommen virkelighedsflugt i en tid med atomkatastrofer og borgerkrig.

Kontaktannoncerne er ofte de første jeg slår op på – jeg må dog beklage at antallet er faldet drastisk i den tid jeg har modtaget Århus Onsdag. Fra at have haft en hel side fyldt med kærlighedssøgende sjæle at smile af/med, må jeg og de kærlighedssøgende nu nøjes med cirka seks pr. uge. Jeg har hørt rygter om at man bruger det der internet til det nu….? For real? I mange år har jeg haft min absolutte yndlingsannonce hængende på køleskabet – måske har du allerede mødt ham – SvingeDingle mine Damer og Herrer. Ordlyden i annoncen er som følger:

Kærlighedsbær
DU: pige, slank/buttet, langt/halvlangt hår, kvalitetspige: stabil, fornuftig, ikke-ryger (der er jo simpelthen ikke noget så træls som et par dejlige bryster, der hørmer af gammel askebæger), føjter ikke rundt i nattelivet. Nattelivspiger på alkohol, narko og p-piller – de skal nok være fyldt op med luskede kønssygdomme med få eller ingen symptomer. Klamydia kan medføre sterilitet. HIV kan ikke helbredes. Det er skraldespanden, hvis A) der er problemer fra tidligere parforhold. B) du er enlig mor (Du flirtede ikke med kontaktannoncemænd, da du ikke havde født børn, så du fortsætter med dumsmarte nattelivsmænd). Du går i seng med en fornuftig fyr eller også hedder det: selv ude om det – selv feje op. JEG: mand, 35, pæn, slank, sød, veluddannet. VI: ærlige, romantisk hjemmehygge, god mad, lys på bordet, 100% fri af tidligere forhold. Vi tager tingene i den rigtige rækkefølge: børn efter flere års fast parforhold med hverdag, tryghed, kærlighed og god sex. Prioriterer: 1) Fast kæreste (DU: 18-29), 2) En god romance (DU: 18-45). Annoncen er i flere gange, indtil der dukker en henvendelse op fra dig, der er lidt sexet. Jeg glæder mig til dit brev. svingedingle@hotmail.com Billetmrk. L 18495

Rimelig direkte type må man sige! Det er dog længe siden jeg har set hans annoncer, så enten har hen fundet “dig der er lidt sexet” eller også han hoppet med på netdatingbølgen. Måske I kan være heldige at finde ham der…? Anyone interessted? No?

I dag sad jeg så og bladrede igennem “Stiften” og fandt ved siden af en artikel om specialklasser denne annonce.

Hvor trist at Freud ikke kendte det trick med Kamillete’en UDEN sukker, så havde vi måske haft ham lidt længere.

Ja, jeg siger det bare – jeg tror sq jeg giver Alexendra Dahl et kald næste gang det kniber med helbredet. Sådan en klog dame med studentereksamen og alting….

Skitur Force Majeure

Der var ikke net i norge. Derfor heller ingen nye indlæg i den sidste uges tid. Udover at det naturligvis er lidt træls ikke at kunne holde en nyopstartet blog til ilden, så er jeg stor fan af antihotspots som fx Rauland i Norge. Steder hvor absurde dataroamingtakster tvinger mig til at stoppe den vældig stærke impuls, der gør, at jeg sætter min lille tykke pegefinger nederst i højre hjørne på Iphonens skærm og tjekker mail 15 gange dagligt. Dårlig dårlig vane, der har godt af at blive udfordret.

Det var jo faktisk næsten ikke til at bære, at vi skulle forlade forårskåde Danmark med den mest solbeskinnede femdøgnsprognose 2011 endnu har set. Det skulle vise sig at foråret også havde tænkt sig at indtage Norges land, og det med en vældig kraft (læs: 19 m/sek). Det var åbenbart mere end hvad Raulands gamle lifter kunne klare, så det blev kun til 2.5 rigtig gode dage på ski. Resten af tiden måtte vi vandre til tops, slides med små træklifter og forsøge at stå fast i sludsne. Selvom jeg var dybt imponeret over den hastighed hvormed solen tvang sneen væk fra pisterne og ned i søerne, og selvom jeg sagtens kan unde nordmændene lidt sol og forår, så kan man godt få lidt hyttekuller af ikke at kunne komme på ski. Jeg forsøgte mange gange at tvinge termometret ned under nulpunktet ved at stirre stift på det og komme med trusler om at knække dets lille kviksølvsrør. Det virkede besynderligt nok ikke – men hvornår har vold og trusler nogensinde ført noget godt med sig anyways….

Heldigvis var de få kvadratmeter i hytten fyldt ud med søde børn og voksne, så ferien var trods blæst og + grader en stor succes!

Lidt flere pics fra skituren…

…og så er det også slut med sne! NU kommer der forår på programmet (bebe!)

%d bloggers like this: