Stilhed før Storm

Ja, sådan havde jeg det i morges, efter at jeg i går havde haft en gevaldig fin og hyggelig aften. Annas bog kom ud og hun receptionerede på en stuvende fuld og skoldhed Løves Bogcafe. Og hun læste op af sin bog, ammede og gav både øl og hvidvin. Og hun havde rød løbestift på og gul trøje og var bare sejere end sej.

Og da Anna tog hjem med hele familien tog vi videre. Jeg bestilte en vegetarburger på gyngen i håb om at de i det mindste havde puttet fallafel og humus i. Ja, for jeg er jo ikke vegetar. Jeg er faktisk meget til kød. Men i solidaritet med mine skønne hippievenner og deres veganerkærester, ville jeg ikke sidde med blod ned ad hagen midt i den røde højborg på Mejlgade. Der var ingen fallafel, men derimod en linsebøf. Ikke lige min kop grøn the. Fik den videredistribueret til førnævnte søde veganerkæreste. Gad vide om deres moralske holdning til mad ændrer deres smagsløg lidt? Jeg kunne i hvert fald ikke mønstre samme begejstring over linse-forklædt-som-kød, som han kunne. Hyggeligt var det. Vi forlod dårende dejlige Ditte, eller Skæbnen På en-meter-og-tres (navnet hun også så passende lyder), der insisterede på at banke kæreste Mikkel i bordfodbold. Hun så bestemt ud, så mon ikke det lykkedes….Stakkels Mikkel.

Den Skønne Majken fulgte mig hele vejen ned til min bus, selvom hun slet ikke skulle den vej. Det er kærlighed! Vi cirklede Klostertorvet mange gange for at holde varmen i den aften, der pludselig ikke længere har et sensommer hægtet foran sig, men nærmere må bryste sig af at være frostklar. Og stjerneklar. Men glemte selvfølgelig helt at kigge op på de mange stjerneskud, der føg rundt i luften over os. Det havde jeg ellers besluttet at jeg ville. Kiggede i stedet på Den Skønne Majkens røde hår og nye støvler og så snakkede vi lidt om liiivet. Og om at vi faktisk har det godt.

Så kom jeg hjem. Skrællede de stramme læderbukser af og pårullede de bløde, blå med god plads i. Fandt Lillesøsteren og kæreste Thomas på Sofaen midt i det afsnit af Matador, hvor Faster Anna er på besøg fra det mørke Østjylland. Og da hun kiggede bekymret ud af togvinduet på Mads og Kresten og lovede at hun “ville bede for dem”, faldt jeg i søvn. Og vågnede midt i “Lauras store dag”, traskede ned ad trapperne og ned i seng. Meget sent, eller tidligt om man vil, kom Cea ind af døren. Jeg var helt væk men nåede at registrere at han hele tiden smågrinede og forsøgte at forklare mig noget med en til festen, der havde grinet så spontant at en øl havde tømt sig på hans briller. Eller også drømte jeg bare, at han fortalte mig det….

Og nu er jeg oppe. Og har fået lidt smag for alt det fine fra i går. Og så faldt jeg heldigvis over det her inde på Politiken. “På tur med Anker”. SÅ fint. Kloge gamle gamle mand.

Og nu tror jeg vist jeg har fået nok af det fine for en stund. Nu vil jeg drikke noget sort sort kaffe og tillade mig at være pissed over, at jeg ikke fik set de der stjerneskud i går. Og over at mit møjsommeligt bagte surdejsbrød gylper ubagt dej ud af midten, når man skærer det over. Og over at det er så beskidt i huset her, at der konsekvent løber en sølvfisk ud af yogamåtten når jeg ruller den ud mandag aften nede i shalaen. Og man må vel ikke slå den ihjel sådan et sted…vel?!

God søndag alle sammen. I morgen har jeg noget sjovt til jer….