Stilhed før Storm

Tag: motion

Hvad der gemmer sig bag stregen

Jeg er normalt ret begejstret for tegnede versioner af menneskeligheden. Vi ser meget mere sympatiske og meget mindre uhyggelige ud, når vi lige bliver skjult bag en nuttet streg. Jeg husker slemt frygtede idrætsdage fra barndommens land, som jeg kun tog med til fordi det venligt udseende tegneseriehold, der prydede invitation, tog brodden af skrækken for 800 m. løb og sindssyge børn fra Alkjær med 5-kilos-jernkuler i hænderne. Imagine my disappointment, da jeg opdagede at det var virkelige mennesker jeg skulle dyste imod. Det var satme sløjt.

Nå, men normalt var som i nok har gættet, det bærende ord i ovenstående første sætning. I denne reklame er de tegnede versioner af menneskene fucking modbydelige. Ja, vi er faktisk portrætteret som vamle bumser, der spreder sig hurtigere end Hansi Hinterseers forstyrrede fanskare. Ja, fortsætter lidt det guilttrip over at være menneske, jeg startede sidste uge. Lover snart at ændre i kurs i retning af noget mindre dystert.

 

 

On that note må I have en dejlig mandag. Min mandag kommer til at handle om speciale og selvmord. Ikke mit eget (trods alt), men de selvmord jeg gerne skulle forhindre nu og i al fremtid. Festligt ikke sandt? Det synes jeg bizart nok at det er.

Advertisements

3 tegn på at jeg er blevet ældre

Det er ingen spøg at blive et år ældre. Se blot her.

1) Jeg har netop bestilt Helle Helles nye roman. Da jeg i gymnasiet læste Helle Helle (“Fasaner” hed novellen vist nok) synes jeg det var omtrænt ligeså kedeligt og uforståeligt som Kafka. “Processen” krævede godt to timers savl-ud-på-puden-lur hver gang jeg havde læst et kapitel. Og nu er vi så derhenne, hvor jeg altså helt frivilligt bestiller den. Og betaler penge for den. Og måske oven i købet også læser den. Ja, har da sågar overvejet om jeg skal give Kafka en tur mere i maskinen, for at se om jeg kan komme igennem den uden savl på puden.

 2) Jeg er begyndt at have småondt forskellige steder og er begyndt  at overveje om det der med motion måske alligevel ikke er en and.  Mine knæer klikker sært når jeg rejser mig fra den klassiske  skovskiderstilling og har de sidste par dage døjet med en nerve  der sidder fast ned over min brystkasse. Med alderen følger  naturligvis også en vis mængde hypokindri, så tjekker løbende for  smerter ud i venstre arm (som jeg for de uindviede kan fortælle  betyder at man er ved at få et hjerteanfald). Jeg har også for  længst købt mine første rynkecremer – er bare tit for doven til at putte det på sådan hver aften, så er allerede nu i en alder af 26 ved at tabe kampen mod rynkerne. Fuck it – det er sgu nok genetik det meste alligevel. Så forleden et billede i avisen af Malene Scwartz, der i en alder af 75 stadig ligner en trillion. Så pæn er der altså ingen rynkecremer der kan gøre en!

3) Jeg kan lide alle de ting, jeg som barn hadede: Kaffe, rødvin, porrer. Jeg var virkelig ikke nede med porrer da jeg var barn -syntes det var det mest afskyelige grøntrævlede pis. De sidste par år har jeg uden at fortrække en mine puttet det i indkøbskurven og sågar i munden. Jeg læste engang at mennesket fødes med en skrækkelig masse smagsløg, som forsvinder ligeså stille efterhånden som vi bliver ældre. Det er altså ikke tingene der ændre smag, men os der ikke kan smage. Måske man burde stole lidt mere på sine barneintuitioner, når det kommer til fødevarer – altså det er da ikke særlig betryggende, at det man putter i munden i virkeligheden smager af lort, men at vi fordi vi er 90 bare ikke smage lorten…

Ja hele tre ting. Og det er ikke de eneste tegn. Der er mange flere. Dem får i en anden dag.

%d bloggers like this: