Stilhed før Storm

Month: April, 2011

Sex så englene synger!

For en måneds tid siden var jeg til et meget fint arrangement i Johannes Kirken på Trøjborg. Det var præst og sexolog Benedikte Bakkegård der fortalte om hvordan seksualitet, intimitet, spiritualitet og kristendom kunne have noget med hinanden at gøre. Det gjorde hun uendeligt fint. Hendes foredrag hedder “Sex så englene synger” og jeg kan kun anbefale alle, der får muligheden for det, at lytte med når hun fortæller.

Jeg har siden haft en lyst og en ambition om at dele noget af det hun fortalte om her på bloggen, men dels har det taget noget tid før det er sunket ind og dels så synes jeg det er lidt svært at gengive det, så det kommer til sin ret. Derfor må det komme lidt i bidder, de vise ord og den oplevelse det var, at høre hende tale om et emne der er så spændende, intenst og også let lidt svært og tabubelagt.

Den første bid er noget så halvtørt som en definition. Det er WHOs definition på seksualitet, og selvom jeg egentlig ret let kommer til at forbinde WHO med deprimerende statestikker om deprimerende forhold, så synes jeg faktisk at denne definition var virkelig spot on og næsten rørende:

”Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet.

Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke at være det.

Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel, som at være seksuel.

Seksualitet har indflydelse på vores tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret.”

T. LANGFELDT & M. PORTER (1986): SEXUALITY AND FAMILY PLANNING. REPORT OF AF CONSULTATION AND RESEARCH FINDINGS. WHO.

Advertisements

Bryllupsplaner.

Ro på! Det er ikke mig der skal giftes!

Det skal til gengæld min dejlige veninde Anne med min gode kammerat Ian. Det er kun det andet sådan rigtige bryllup i vennekredsen, så nyhedsværdien er helt i top og jeg tror alle vi føler os temmelig voksne, når vi sådan kan sidde og diskutere håropsætninger, festlokationer, toastmaster og alt muligt andet bryllupsrelateret med den kommende brud. Det er stadig så nyt, at ingen er kørt træt i bryllupssnak. Så der svælges. Helt ned i detaljerne.

Med en kæreste der ikke længere er medlem af folkekirken, kan jeg frygte, at jeg må kigge længe og langt efter mit eget bryllup (i hvert fald hvis det skal være sådant et gejsteligt et af slagsen). Og så dog –  for jeg er nemlig blevet inviteret til bryllup – faktisk mit helt eget bryllup. Det er min gode veninde Maria, der i anledning af sin fødselsdag holder bryllupsfest. Jeg tror vi bliver omkring 15 brude. Fint bliver det. Med gammelt og blåt og lånt og hele baduljen.

Jojo, kan da godt selv høre, at det kan komme til at fremstå som om vi a) er nogle desperate pebermøer eller b) nu ikke engang synes vi har brug for mændene til at blive gift med. Måske der er et bittelille gran af sandhed i både a og b, og så dog. Vi elsker mænd og vil gerne giftes med dem engang, når de også synes/indser, at sådan noget med giftermål er en fed ide (vi er jo nogle der har haft en mere eller mindre fast plan om det i mange år). Og indtil da, så leger vi bare selv.

Har derfor været på jagt efter kjolen – skruddet! Er lidt i tvivl om hvilken vej jeg skal gå, men har lige listet et par muligheder op, hvis nu nogen skulle ske at have en mening eller en ide. Anne, hvis du har lyst, så stjæler du også bare den inspiration du har brug for….

En kende bart måske? Eller hvad….?

Her er det særligt hendes diskrete accesories, jeg altså falder lidt for. Og så er hun sq lidt en gavflab, med sådan en smøg i kæften. Rapt er det!

Havde jeg kroppen til det her outfit gjorde jeg det! Lige sådan en lille flæse ned over brystvorten. Den skal nok blive siddende efter fem gin og johnny’s…

Var jeg bare lidt mere gravid og lidt mere sort, havde jeg nok smidt mig ud i noget á la det her…..

Nej, spøg til side. Jeg tror jeg kryber i den her drøm af et havetelt, og i den forbindelse må jeg lige bede de andre om at møde op i noget tætsiddende, så jeg kan være der, samt lige høre, om der er et par raske svende, der har tid og lyst til at bære min hat aftenen igennem? Det bliver hyl, jeg lover det!

(Billederne er lånt hos uglydress.com).

Startvanskeligheder…

Sig mig lige engang, hvordan man tager sig sammen til at komme igang med opgave, efter så dejlig en ferie som påsken har været. Det virker ikke som om solen har tænkt sig at tage hensyn til, at det nu ikke længere er solbad-grill-og-hæng-ud-på-terassen, der står på programmet, så den skinner bare ufortrødent videre derude. Og dejligt er det da. Men hvis der bare kunne hænge en lille bitte regnsky lige uden for min dør, så jeg ikke hele tiden blev fristet til at kyle mac’en ind i væggen og spurte ud i solskinnet, så ville jeg være taknemmelig.

Nå, jeg må jo se om jeg kan grave noget af det der selvdisciplin frem fra skuffen og komme igang. Det er jo snart weekend igen. Og i aften skal jeg ud til min skønne veninde Mette, og DET glæder jeg mig til. Så kære rygrad – kom glad og lad mig smage lidt i din gode disciplineringsmedicin. Seminaropgave here i come!

Social arv på alle klasser.

Jeg er et-hundrede-tusind-procent sikker på, at der stadig væk findes social arv. Den lever i værste velgående og trods massive og bekostelige indsatser, kræver det ekstraordinært meget at bryde den. Både fra systemets side, og i særlig grad fra børnenes side. Det er alt andet end nogen smal sag, at give sine børn den perfekte opdragelse, når man selv kun har brud, svigt, slag og trusler i bagkataloget. Man kan (næsten) ikke tillade sig at blive harm på forældrene vis børn vokser op på behandlingsinstitutioner rundt omkring, for spørger man dem til deres egen barndom, er det som oftest en tragisk gentagelse af det, de nu ser deres børn gå igennem.

Jeg bruger meget krudt på at give de børn og voksne jeg i mit arbejde kommer i kontakt med en tro på, at livet kan være andet end mistro og møg. Men den brøkdel af  tid jeg, og alle de andre fantastiske mennesker, der arbejder med børnene har med dem, kan have svært ved at hamle op med den helt tidlige skade forårsaget af forældre, der bare ikke magter det, de allermest ville ønske, de kunne magte.  Nogle gange lykkedes det. Nogle gange kan der kompenseres og reddes og lappes og installeres nye chancer, og så er det det hele værd. At det igen og igen viser sig, at børn der vokser op på døgninstitutioner ikke klarer sig skide godt, kommer ikke bag på mig. Det er ved gud ikke for børn at være på børnehjem! Alternativet er bare heller ikke optimalt, og så er børnehjemmet trods alt det bedste af to onder. Det tror jeg virkelig på, ellers kunne jeg ikke arbejde der.

Social arv eksisterer stadig, og det gør mig altid godt gal i skralden, når jeg hører folk påstå noget andet. Det gør mig endnu mere gal i skralden, at man i bl.a. Århus Kommune lige nu skærer helt helt ind til benet på dette område og gør det om muligt endnu sværere, at give disse børn en reel chance. Den tager jeg lige en anden dag, for når først min irritation over det får frit løb, tager det gerne et par timer, før jeg er i ro igen.

I dag læste jeg dette debatindlæg skrevet af studievejleder på HF Jan Andreasen, og blev noget mismodig. Èn ting er, at forældre, der ikke ved hvordan man skal være mor eller far ikke kan være det, men noget ganske andet er, at forældre der i hvert fald på overfladen har masser at give af, brænder deres energi, omsorg og kærlighed af på arbejdet og lader deres børn sejle rundt på egen hånd. Det er skræmmende, trist og ikke i orden. Hvis man har ressourcerne til at give sine børn en skide god chance her i livet, så har man efter min mening et ansvar for at gøre det. Ellers skal man nok hellere starte en ny virksomhed, end at sætte et barn i verden. Det kan man i det mindste kun miste penge på.

Trololololololololololololo

I dag vil jeg synge denne sang dagen lang:

http://trololololololololololo.com/

Er dybt flad af grin over denne umanerligt scary gut, der playbacker sig igennem hele den her temmelig lange og temmelig ensformige sang (kun på overfladen ensformig dog – allerede ved anden gennemlytning springer adskillige nuancer én i øjnene).

Og det er for real – tror skisme ikke engang det er fis – se selv på det fine TV-kanallogo i hjørnet. Jojo, den er god nok.

Han er på! Han er levende! Han kan danse og han kan kigge på dig med øjne så store som espressokopper. Han er The Trololololololololo-man!

PS: Og så lover jeg at jeg skruer lidt ned for videospammingen det næste stykke tid. Det er den sidste. Den allersidste. Promise. Jeg synes bare liiiige I skulle se den her først.

%d bloggers like this: