Stine, Anders og Jeanette.

by stilhedfoerstorm

Efter en hyggelig eftermiddag hos Anne og Ian med fastalavnsboller, røg lige en time ved spisebordet herhjemme hvor Bonanza og Youtube blev surfet tyndt. Temaet i dag blev  “TV fra dengang vi var små” og det blev både til gensyn med klassikere som Bullerfnis, Willy Rap og “Ane og Anders har en bro”.

Særligt de fantastiske plastikansigtsvenner Stine, Anders og Jeanette havde og har en helt særlig plads i mit hjerte. Når man ser det i dag hæfter man sig dog lidt ved nogle andre (og mere forstyrrede/perverse) elementer end dengang. Gudskelov for det. For den rene er alting rent, som man siger, og jeg må jo konstatere, at jeg på mine gamle dage ikke kan se et klip som dette uden at fnise lidt fjoget.