Stilhed før Storm

Tag: Præstation

Hvad med dig mandag – har du noget at byde på?

Åh mandag din gamle luder, så mødes vi igen. Med al din hverdagslighed og al min træghed – vi burde kunne udrette noget mere sammen. Men skal vi ikke lave en aftale kære mandag? Hvis du ikke sladrer til nogen om, at jeg har solgt min viljestyrke for at få råd til nye sko, så vil jeg sprede et rygte der med garanti vil sørge for at du ikke længere er alle folks hadedag. Noget med at tirsdag slet ikke er så overlegen bare fordi han er et skridt nærmere weekenden. Eller noget med at fredag den opblæste nar med al hans “wuhu frihed” og “wuhu fredagsøl” i virkeligheden har en uhyggeligt lille penis og slet ikke er så cool endda – snarere kompenserende. Eller måske bare noget med at du ikke er så nedgang som de fleste går og tror.

Jeg kan faktisk meget godt lide dig mandag, og selvom du let kommer til at blegne lidt ved siden af de andre hypede dage sidst på ugen, så tror jeg du har potentiale. Lidt ligesom november har det. Du er en lille snert af 1. januar. Du giver mig lyst til at starte lidt på en frisk. Du giver mig lyst til at blive et lidt bedre menneske end jeg var sidste uge. Du giver mig ikke dårlig samvittighed, fordi du selv er lidt fesen. Altså på den gode måde fesen. Du er bare mandag og jeg er bare mig. Du er den lovlige undskyldning for at være lidt en slowstarter og for det skal du have tak. Vi ses igen om en uge.

About soup and men

Så i går stod aftenmenuen på “Prins Henriks Karrysuppe”. Det er noget med noget karry og noget suppe og så noget porre og noget æble, der skal koge sammen med suppen for til sidst at blive blendet Lene-Hannson-style, så det ligesom bliver mere smoothieglat og grøntsagerne/frugterne ligesom forsvinder. Eftersom Cea er herre ortodoks med mad når det kommer til what-goes-with-what, er det ekstra magtpåliggende at få blendet æblerne væk. Den primære regel i Ceas madkoran er nemlig at frugt ikke hører til i mad – kun i dessert. Dvs. at en salat med vandmelon og feta eller en ananas på en pizza er mega no goes. Det skal her tilføjes at der (tilsyneladende!) findes et underpunkt til lige præcis denne regel. Det finder jeg ud af, da jeg for lidt siden står og spritsveder over verdens mest fine æblekage jeg er i gang med at bage til nogle gæster i aften.

Mig:”Se Cea, jeg bager en æblekage” (ja, som et lille barn har jeg brug for bekræftigelse, ros og anerkendelse, når jeg laver mad).

Cea:” Åh nej jeg hader æblekage. Æbler er så underlige i mad. Hvorfor putter du ikke jordbær i i stedet for?”

Mig (totalt kampberedt og væbnet til tænderne med madkoranens regel nummer 1):” Nu holder du Cea, Det her er dessert! Der må godt være æbler i dessert!!!” (læg her mærke til, at jeg efter snart 8 år i hvad man vil kalde et romantisk parforhold med denne mand, uden videre accepterer madkoranens bud som lov…altså jeg følger den ikke selv, men anerkende til fulde dens eksistens).

Cea:” Jaja, men lige æbler. altså. De er så bvadr (onomatopoetikon). Det er da synd at du bruger så meget tid på en kage jeg så ikke spiser”.

Mig (mistroisk og alvorligt):” Du.spiser.den.kage”.

Det vides endnu ikke hvad enden bliver på det. Kagen er i ovnen. Men altså. For future reference, ved jeg nu at de fleste frugter (ananas og jordbær) er okay at bruge i dessert. Æbler not so much.

Nå, men det var den karrysuppe vi kom fra. Søsteren og jeg konstaterede gispende at staw-blenderen ikke fungerede. Når man trykkede på knappen afgav den en lyd som en en gammel Mazda 323, der har bøvl med kileremmen. Herudover så kørte blendertingen slet ikke rundt. Så det var lidt op ad bakke med det. Over i foodprocessoren med den brandvarme, gurkemejefarvede æble-porre-karry blanding, i med den ovale dims der ligesom skulle forestille at dække hullet man propper ting ned i foodprocessoren med (hvad fanden hedder den? Propperen?) og BANG. Rent Bridget Jones! Gul suppe på alle flader og op og ned ad søsteren, der er tæt på grådens rand af raseri.

Så. Ja. I går blev der serveret suppe med klumper i og Cea accepterede hovedsageligt fordi han troede det var røde kartoffler (hmm). Men en ny blender skal der til, og det var egentlig det jeg ville tippe jer om. Skousen har megabillige Kitchen Aid blendere på tilbud. Take a look her. 

Tomato – Tomato

Se lige hvad jeg endnu ikke har slået ihjel….

Omstillingsparat – Omstillingssmart – Omstillingsapparat…

Nogle gange kan jeg altså godt glæde mig til den dag jeg kun har ét job. Jeg ved godt, at det er vildt priviligeret overhovedet at have et job i disse tider, så jeg klager ikke. Ikke et pip. Men er I klar over hvor svært det er, at omstille sig fra 8-timers børnehjemsarbejde med rugbrødsmadder, tisbleer, konflikter og et absolut syret aktivitetsniveau til en terapitime, med stearinlys, identificering af forsvar, stilhed og tålmodighed. Eller fra to dages ISTDP-kursus med dyb koncentration og nørderi i ét emne, til halvanden dags højproduktiv seminaropgaveskrivning i et helt andet emne. Og fra det videre til personalemøde på mit frivillige arbejde med endnu tusind emner på dagsordnen. Huhej hvor det går!

Jeg er meget glad for alle de ting jeg laver og vil ikke umiddelbart være villig til at droppe noget af det eller bytte noget af det væk for noget andet. Altså lidt mere fritid, ville da ikke skade. Og kan da også have dage, hvor jeg synes det er temmelig hårdt at starte på nyt job. Og uger hvor studiets ubønhørlige krav om endnu en opgaveproduktion, synes en smule belastende. Men all in all – når alt kommer til alt – så synes jeg, de ting, jeg har fyldt mit liv op med, holder temmelig meget.

Hårdt er det tit – kedeligt er det aldrig. Det er formentlig en utopi at kravene til instant fokusskift og multitasking bliver mindre med tiden, så i stedet for at overveje at skrue lidt ned for aktivitetsniveauet, positivt reformulerer jeg det bare til en træningslejr. Ikke så meget stilhed før storm over det, men når stormen engang sætter ind, og hvis jeg vel og mærke ikke ligger rystende i udbrændt fosterstilling inden jeg når så langt, så er jeg så åndsvagt meget i multitasking-omstillings-fokusskifte-træning! Og så satser jeg på, at det der med mobiltelefoner er en døgnflue, så man er nødt til at gå tilbage til fastnet og de helt gamle omstillingscentraler. Der tror jeg nok jeg vil kunne gøre nytte med al den omstillingserfaring – måske jeg oven i købet kunne provide en service, hvor jeg lige diskret kunne snige en terapeutisk intervention eller to ind i folks samtaler….

Suk – jeg er så meget et gennemskueligt symptom på det senmoderne samfund. Jeg gør nøjagtigt, som der bliver bedt om – jeg er alt det de beder om man skal være i 9 ud af 10 jobopslag: Fleksibel, omstillingsparat og med mod på nye udfordringer. Goddammit, der har bare at være et job klar til mig, den skønne dag jeg bliver færdig, når jeg nu har gjort mig så ubevidst umage med at have tusind bolde i luften igennem hele min studietid!

“Sometimes it’s okay if the only thing you did today was breathe”

Det er fredag og det går lidt bedre med travlheden. Faktisk har jeg fået omprioriteret lidt og den næste måned ser nu ok lys og overskuelig ud. Ikke hel så lys som måneden efter, som er fyldt med sommerferie, solskin, jordbærmadder, kærlighedsferie til NY, koncerter og andet rart. Det er ikke ret meget, der kan sammenlignes med den der følelse af at have en lang sommerferie foran sig, uden at komme til at se lidt bleggråt og fesent ud, men ikke desto mindre er maj nu lidt mindre bleggrå og lidt mere lyseblå.

Det skyldes ikke mindst at jeg nu har fået organiseret min opgaveskrivning i en nogenlunde struktureret hverdag, med en genial skrivemakker. Ligeså til-vanvids-drivende det kan være at skrive opgaver i grupper, der ikke fungerer, ligeså pissefedt kan det være når et samarbejde er godt. Og det er det virkelig!

Nå, jeg snakker. Det jeg egentlig gerne ville vise, var denne fine illustration jeg tilfældigt (?) fandt her, da bølgerne gik aller højest:

I really like it! Tror den skal på opslagstavlen, som en lille casual chillpill-reminder til præstationsaben –  ja, det er det jeg nu konsekvent kalder mit præstationskompleks i eksternaliseret form. Et lille egenterapeutisk mindtrick. Smart smart.

God weekend!

%d bloggers like this: