Forklædt som A-menneske…

Jeg har tonsvis af ideer til ting og sager jeg gerne vil dele med Jer på bloggen her. I dag er jeg bare for træt til at gøre noget af det…

Jeg er ud af en familie af lutter A-mennesker. Vi kan somend godt sove længe, men at sove til kl. 9 eller mere er forbundet med en sort sky af dårlig samvittighed over for dagen der bare går og går og går, mens man ligger og chiller under dynen. I nogle år, hvor kæresten og jeg boede alene sammen, lod jeg mig influere (inficere?) af hans herlige B-menneskelighed og kom alt for sent i seng og stod alt for sent op. Da vi for et par år siden rykkede ind i rækkehuset sammen med lillesøsteren, kom også den dårlige samvittighed over post-9AM-snoozen snigende sammen med hende. Ikke at hun tvinger mig op, men det ligger bare i luften – indflydelsen fra barndomshjemmet personificeret i søsteren min, der 6 ud af 7 dage om ugen sidder nyvasket, velsoigneret og sund morgensmadsspisende på køkkenbænken når jeg kommer luskende op ad trappen. Det lugter af “kom så op og få noget ud af dagen” og det lugter så grimt, at jeg må smække dynen til side, kysse en ofte tungt sovende Cea godmorgen og stå op.

Det er jo fornuftigt og godt nok, bevares. Det er da lidt spild af liv at ligge der og sove. Absolut. Men nogle dage bør man bare tillade sig at sove længe, for man er jo intet værd, selvom man står op. Startede som sagt på fantastisk spændende nyt job i går, og skal afsted igen i dag, og burde unde mig selv en lang morgenlur (særligt fordi jeg har drømt om fornævnte nyt job hele natten og slet ikke føler jeg har sovet). Så her sidder jeg. Kigger ind i skærmen. Klokken er 9.45 og jeg tænker kun på, om det er for tidligt at tage en middagslur?

Forresten. Så vil jeg bare lige sige, at det der med at man kan sove, når man bliver gammel er noget bullshit! Jeg kender INGEN gamle mennesker der sover godt om natten! Jeg ved ikke om det er alt det livet har gjort ved dem, der holder dem vågne, men løgn er det. Falsk markedsføring. Garanteret noget man har skudt os unge i skoene fordi ældrebyrden tynger vores ungdomssløvssindsbefængte skuldre og vi skal holde os igang og igang og igang.