Stilhed før Storm

Tag: Krumme

Voksen-starfucker.

Bare lige som en en opfølger på dette, vil jeg informere om, at jeg under weekendens tur til København så både Yrsa (eller Barbara et-eller-andet-som-spillede-yrsa), gik på Yrsavej ude på Frederiksberg OG (drum roll!) hilste (næsten) på Krummes mor (eller Karen Lise Mynster, som hun vist hedder).

Selvom jeg havde lyst til at falde dem begge om halsen i kåd barndomsnostalgi-rus, så holdt jeg mig naturligvis tilbage og så cool ud på den der det-kan-da-godt-være-du-er-kendt-men-jeg-aner-ikke-hvem-du-er-agtige-facon. Får den som regel kun øvet, når jeg er i storstaden – de eneste kendte der er i Århus er Steffen Brandt og Thomas Helmig og de er efterhånden lidt kedelige. Gider næsten ikke engang iføre mig førnævnte cool attitude, når jeg passerer dem på gaden. Jeg glor på uhæmmet.

God tirsdag til folket – især til min seje lillebror, der lige har hevet en blæret karakter hjem i historie og skal sove velfortjent lur resten af dagen.

Børne-star-fucker.

Nu skrev jeg for lidt tid siden om Krumme. Krumme var jo ikke den eneste lysende stjerne på min himmel dengang. Han var vist den eneste jeg havde et decideret romantisk forhold til, men jeg kunne jo ikke nøjes med kun at spille på en hest, så til tider sonderede jeg jo terrænet for andre mulige mål for min hengivelse.

Emil fra Lønneberg var perky nok, men var jo fra Lønneberg, hvilket rent geografisk satte lidt en kæp i hjulet. Jeg var også lidt bekymret for om svigerfars hidsige temperament ville gå i arv, således at al Emils barnlige kådhed og energi på et tidspunkt ville blive kanaliseret ud ad vredens vej.

Buster var en anden mulig kandidat. Men ærlig talt, så var han lidt for dark and twisty for min smag. Og fik altid lidt kvalme når han hev flere meter farvet bånd op ad halsen. Kunne dog godt lide filmen, og åååååååhbuuuuståååår-sangen, hvorfor han fik lov at blive på listen over mulige børnekærester/kommende ægtemænd.

Lillebror fra “Ingrid og lillebror” kom aldrig med i betragtningen. Jeg havde allerede dengang et øje for at træmænd med så dependent et forhold til kvinder var et no-go. Hele dukke-genren er jo et kapitel for sig i denne henseende. Stine, Anders og Jeanette havde vist nok i hinanden – puh for et trekantsdrama at blive vævet ind i. Anders fra “Ane og Anders har en bro”, fornemmede jeg også lidt, allerede var teeemmelig opslugt at Ane. Havde han ikke været en dukke, kunne det godt være jeg havde taget kampen op, men var godt klar over at jeg hurtigt ville blive Ane underlegen, alene fordi der fra samfundets side ses lidt skævt til det at mennesker og dukker dater. Det er desuden noget værre rod med de der lange pinde der er fastgjort til hans hænder…Gutterne fra Jullerup Færgeby var meget cool, men synes generelt de var lidt for cheap-ass. Altså man ser lige for sig, hvordan de forsøge at købe ens forlovelsesring for en krone…

(De dukker der også er dyr var det lidt for sygt at forelske sig i, men skulle jeg smide en kommentar, så vil jeg bare sige, at Bamse – helt ærligt – du finder aldrig en kæreste så ond du er overfor dine venner. År efter år sidder du bare der i den bløde stol, mens stakkels kylling sidder på din usle gæsteskammel…tsk tsk tsk).

Faktisk var jeg i de tidlige barndomsår nok ret tæt på at skifte fold. Eller hold. Altså. Blive lesbisk, ikke. Jeg var jo drønforelsket i Pippi og det liv hun levede. Phew hun var hot med der fletninger og det skødesløse outfit hun danderede rundt i. Er dog bange for jeg kunne blive hende noget underdanig, og at hun enten ville forsøge at købe min kærlighed med alle sine guldpenge eller kyle mig op på skabet, når vi var uenige. SuperCarla var heller ikke til at stå for. MmmMmmMmm hun så nice ud i sin kappe! Og selvfølgelig Yrsa. Åååh smukke, dejlige, bestemte Yrsa. Jeg var faktisk helt nede med Krumme når han sang til hende – Jeg synes også hun var en dejlig pige, og hendes hår det GØR bare virkelig så smukt!

Og så i dag fandt jeg lige det her billede og den her artikel. Og pludselig blev det meget tydeligt, at der rent faktisk var nogen der blev gift med dem her (altså nogle af dem – ikke dukkerne – så vidt jeg ved). Det var da bare meget sjovt. Men er egentlig glad nok for jeg ikke gik efter nogle af dem. Især Krumme. Ja, det skulle da lige være Pippi – hun ser da meget frisk ud.

Laus Høybye, du er underfuld!

Nu er det lidt tid siden jeg sidst har vist Jer en video, og jeg har altså brændt inde med den her lidt tid. Den underskønne “Krumme” var min første store kærlighed. Altså som i totalt-fascineret-af-hovedkuls-forelsket-i vild med ham var jeg. Han var også den jeg gav det første kys. Han ved det desværre ikke, da det var LP-coveret fra hans plade jeg sad og kiggede dybt i øjnene og øvede tungekys med. Lækkert lækkert.

Min mormor og morfar havde et videobånd med alle musikvideoerne til hans sange, som jeg så igen og igen og igen, indtil båndet til sidst gik i båndsalat. I det jeg skriver dette, går det op for mig, hvor længe det egentlig er siden…jeg tror ikke nogle børn i dag vil vide hvad et VHS-bånd eller en LP er. Jo måske de små hipsterbørn, vis forældre selvfølgelig kun lytter til LP, fordi “det er en helt anden lyd jo”. Jeg har jo længe haft kronede dage – da folk begyndte at skifte deres VHS-samling ud med en DVD-samling valgte jeg i stedet at agere storskrald for alle dem, der gerne ville af med deres gamle videobånd. Så jeg har en del. Men de er fantastiske – alle mine yndlingsfilm er på VHS, og jeg agter at beholde dem. Så mine børn bliver sådan nogle der kommer til at vide hvad VHS-film er, for de skal sq slæbes igennem hver og en af mine yndlingsfilm. Jeg har en filmsmag som en 12-årig, så vi er ude i noget med 8 Mile, Moulin Rouge, Bodyguard og A night at The Roxberry. Totalt kikset, I know. Mine børn bliver dem de andre (altså de til-LP-lyttende Hipster børn) ikke må lege med…

Nå. Videre med snakken. Jeg elsker stadig Krumme. Selvom jeg jo på et tidspunkt fik at vide at han faktisk ikke kyssede nogle piger igen, men mere kyssede på drenge. Fair nok. Måske burde jeg allerede da jeg så denne video første gang have haft en anelse, men min gay-radar var ikke så toptunet dengang. Jeg synes I skal se den – alt spiller bare i den video: Tøjet, listepik-koreografien (“her kommer jeg lige helt tilfældigt ud bag et træ i en bøgeskov, mens jeg synger i skingrende falset”) og det saxede akkompagnementet. Jae, hvad kan jeg sige – både Krumme og bøgen er for længst sprunget ud og man kan jo kun give ham ret i, at skoven er så underfuld. Særligt sådan en aften med sommerregn i luften…