Stilhed før Storm

Tag: AtTrives

Farvel Ferie

Åh ja. Efter en lang weekend med fest og farver blev det igen mandag. Og det er ikke hvilket som helst mandag. Det er mandagen der sætter den uge igang, hvor jeg efter tre måneder starter i skole igen. Det er helt surrealistisk for shit hvor det føles som om jeg har haft sommerferie i et år. Og samtidig som om, at der er noget uforløst mellem mig og den 1. juni. Noget med at jeg blev lovet (af gud ved hvem) en sommer med varme og sol, hvor jeg kunne ligge på terassen. Og noget med at jeg havde lovet mig selv, at jeg skulle læse den og den og den bog. Og noget med at jeg skulle have arbejdet så meget og tjent så mange penge, at jeg kunne gå efteråret i møde gældfrit. Og noget med at blive gravid så jeg lige kunne nå at få et barn inden studietiden var slut. Det nåede jeg ikke. Til gengæld nåede jeg en hel masse andet.

Jeg nåede at komme til New York med Cea og opleve at være helt spritnyforelsket i ham. Jeg nåede at arbejde så meget at jeg endte med at blive rigtig glad for det nye job. Jeg nåede at købe et mågestel jeg dårlig nok vidste jeg ønskede mig, før verdens bedste tilbud bankede på. Jeg nåede at holde mange dejlige fester og hoste mange dejlige middage. Jeg nåede at komme på ferie med mine forældre og min lillebror og nyde at være sammen med dem mange dage i streg. Jeg nåede at høre en masse fed musik. Jeg nåede at bade. Jeg nåede at lave en masse mad. Jeg nåede at se mine bedsteforældre. Jeg nåede at læse den og den og den bog. Jeg nåede at blive mørkhåret og lyshåret igen. Og jeg nåede at gå i babypanik over at alle andre skulle have børn og jeg ikke skulle endnu og vende tilbage til en tilstand af afslapning med det. Og jeg nåede faktisk at glæde mig til at komme igang med at læse igen.

Men når den så er her – dagen hvor læsebyrden ligeså stille ligger sig ned over skuldrene igen, kan jeg pludselig mærke panikken brede sig over at min sidste lange sommerferie på uni er slut. Over alt det jeg ikke nåede. Over alle de jordomrejser jeg burde have sparet op til og taget på mens tid var. Og jeg ved jo godt det er noget pjat for jeg har faktisk haft det utrolig dejligt og gjort hvad jeg havde lyst til. På dagen. Og så kan det vel ikke nytte noget, at jeg nu sidder og shamer mig selv over alt det jeg også kunne have gjort. Åh du senmoderne lortesamfund med alle dine muligheder…:-)

Nu vil jeg sætte denne her på og danse rundt i køkkenet mens jeg vinker farvel til sommeren 2011.

Fri

Aaah en hel fridag. Og en til i morgen. Går helt i stå over alle de ting jeg ikke skal nå i dag. Jeg skal fx slet ikke nå at støvsuge. Eller at rydte op. Eller køre mange kilometer. Jeg skal slet ikke  i nærkontakt med socialt belastede og heftigt udfordrende børn.

Jeg skal til gengæld gå en tur i regnvejret med dejlige Teddy (svigerforældrenes hund der er på sommerferie i Aarhus). Kæft jeg er tosset med den hund. Er ikke sådan helt syg med dyr, men Teddyboy her er så ualmindelig sød og blød og sjov. Se selv. Nåååååhr, ik?

Jeg skal købe en vandmelon og spise den mens jeg læser.

Jeg skal forsøge at lave yoga på stuegulvet uden at blive slikket i stykker af Teddy, der er lykkelig over selskab i gulvhøjde. Det er en meget kærlig og begejstret hund.

Jeg skal lege med den surdej jeg har fået af smukke Nanna. Nu er jeg blevet et år ældre, så måske jeg ikke længere er for ung til surdej. 

Jeg skal have et langt bad.

Jeg skal måske se lidt Tour de France – ikke fordi jeg fatter reglerne eller for den sags skyld hvorfor nogle kan få en hel sommer til at gå med det, men mere fordi det er hyggeligt og sommeragtigt. Og fordi jeg kan læse imens. Og sove – sådan en lur, hvor man ikke skal sætte sig vækkeur, men bare falde hen til man falder ud igen. Sådan helt søvndrukken og halvdoven.

Jeg skal installere Lion på min computer. Min elskede IT-kyndige kæreste provider altid når det gælder software og hardware, så får naturligvis ikke lov at rende rundt med en uopdateret version af OSX på mac’en i ret mange dage.

Jeg skal skrive en lang mail til min lillesøster der er helt i Indonesien og som har været væk alt alt alt for længe. Jeg savner hende altså og glæder mig rigtig meget til hun kommer hjem. Og det bedste er, at når hun kommer hjem kommer hun til Aarhus og så kan jeg se hende så tit jeg vil.

Jeg skal læse på min kloge og dygtige veninde Annas blog. Hun skriver så det kan mærkes og jeg er hendes største fan. Lige om lidt kommer hendes bog og hvis den endelige udgave er bare halvt så god som det udkast jeg i sin tid læste, så kan jeg kun glæde mig og opfordre dig til at gøre det samme. Talentsmagsprøver kan fås på bloggen, og er der helt seriøst noget bedre end smagsprøver?

Må hellere komme igang med at holde fri. God fredag til dig!

Hverdagsglamour.

Jeg er nok mere forfængelig end gennemsnittet. Jeg vil til enhver tid foretrække at lægge mascara og neglelak frem for at gøre rent hvis jeg får gæster og ikke kan nå begge dele. Det er ikke nødvendigvis et træk, jeg er specialt stolt af, men det nok stadig forbundet med en hvis grad af tilfredshed, siden jeg ikke har kastet det bort for længst. I virkeligheden burde man måske ikke kære sig så meget om indpakningen, fokusere mere på “det indeni” and all that jazz, men når alt kommer til alt tror jeg på effekten af  skønt tøj, smuk make-up og ikke mindst smykker og andet glimtende gods.

Jeg føler mig overbevist om, at den slags kun på overfladen set er overfladisk. Jeg tror på, at man bliver et gladere menneske, når man gør noget (ikke alting) ud af sig selv. Jeg ser det at tage sig af sin krop, klæde sig i smukke ting og pynte sig som en art selvkærlighed og egenomsorg. Selv om Lôreals slogen “because I’m worth it” er en smule metaltræt efter alle disse år at være kommet ud mellem alverdens smukke kvinders læber, så er der noget om snakken. Jeg gider da kun købe kashmir fremfor viscose, fordi jeg synes min krop fortjener at blive rørt ved af noget fint, blødt og eksklusivt i stedet for noget svedfremkalende kradsværk.  Hvis jeg var ligeglad med mig selv og min krop, er jeg ikke sikker på, jeg prioriterede at kanalisere tid, penge og energi den vej.

Jeg har i mange år haft bogen “Burlesque, and the art of the teese” af Dita von Teese til at ligge på sofabordet. Ualmindelig smuk og sexet bog, som en hver kvinde burde eje. Indledningsvist skriver hun: 

“I advocate glamour. Every day. Every minute. Glamour. Sweatpants (at least spiritually) chafe me. If I am chilled, i nuzzle a fur stole. I pull seamed stockings over my gams. I may even wrap a cashmere robe around myself if I am staying at home on a winter night. Glamour above all things. This is what I say. “

og senere

“Minsky (ejeren af the National Winter Garden, det første rigtige burlesque teater) believed that glamour reached beyond the stage – that it was an attitude, a way of life. Minsky saw to it that his footlight favorites wore hats and gloves, stockings, garters, and heels of stage. That they carefully applied their makeup before going to the post office. that they took the time to sweep their hair into sky-high jelly rools if that’s what their audience loved. Glamour was a way if life”. 

All right, jeg tusser ikke rundt i fjerstola herhjemme og læbestift hører måske også mere weekenden til, men en dag med tømmermænd, hvor man føler sig ussel og mindreværdig bliver altså en trilliard gange mindre røvsyg hvis man hopper i en lang blød kjole, dasker lidt rouge i kinderne og dubber parfume på halsen.

At være forfængelig handler for mig, mere om at elske sig selv end om at imponere andre. Når det så er sagt, ville jeg give min højre hofte for at få lov at leve i en tid hvor man så sådan ud hver dag:

(billedet er naturligvis fra Borte med Blæsten).

Sex så englene synger!

For en måneds tid siden var jeg til et meget fint arrangement i Johannes Kirken på Trøjborg. Det var præst og sexolog Benedikte Bakkegård der fortalte om hvordan seksualitet, intimitet, spiritualitet og kristendom kunne have noget med hinanden at gøre. Det gjorde hun uendeligt fint. Hendes foredrag hedder “Sex så englene synger” og jeg kan kun anbefale alle, der får muligheden for det, at lytte med når hun fortæller.

Jeg har siden haft en lyst og en ambition om at dele noget af det hun fortalte om her på bloggen, men dels har det taget noget tid før det er sunket ind og dels så synes jeg det er lidt svært at gengive det, så det kommer til sin ret. Derfor må det komme lidt i bidder, de vise ord og den oplevelse det var, at høre hende tale om et emne der er så spændende, intenst og også let lidt svært og tabubelagt.

Den første bid er noget så halvtørt som en definition. Det er WHOs definition på seksualitet, og selvom jeg egentlig ret let kommer til at forbinde WHO med deprimerende statestikker om deprimerende forhold, så synes jeg faktisk at denne definition var virkelig spot on og næsten rørende:

”Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet.

Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke at være det.

Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel, som at være seksuel.

Seksualitet har indflydelse på vores tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret.”

T. LANGFELDT & M. PORTER (1986): SEXUALITY AND FAMILY PLANNING. REPORT OF AF CONSULTATION AND RESEARCH FINDINGS. WHO.

Vintergravøl.

På sådan en dag, hvor Danmark og vejret er enige om at vise sig fra en ok dejlig side – solskin and all – vil jeg benytte lejligheden til at vise Jer et par billeder fra dengang det var vinter. Vejret var dejligt, men koldt var det. Så koldt at det krævede lag af uld og der var is på Stadil Fjord. I dag vil jeg slæbe havemøblerne ud fra garagen og i eftermiddag får jeg besøg af gamle veninder. Og fordi jeg simpelthen så gerne vil vise Jer de her billeder af hvor smuk en egn jeg stammer fra, og fordi jeg satser på at det udelukkende bliver varmere fra nu af, så får i dem i dag – som en art  “Tak for dansen Hr. Vinter, jeg synes vi skal holde en pause fra hinanden, gerne en trekvartårs tid”.

Billederne er fra min lillesøsters fødselsdag hvor hele familien var samlet og vi gik tur på Hindø.

(Tryk “continue reading” for at se et par billeder mere–>) Read the rest of this entry »

%d bloggers like this: