Stilhed før Storm

Month: November, 2011

November 14, 2011

Mandagssjov

Fordi det er mandag og fordi jeg sidder og sveder over et motherfucking powerpoint show jeg har indladt mig på at lave til i morgen, er jeg bare ikke særlig sjov i dag. Spørg selv Cea – monday is nooo good i rækkehuset. Galden driver ned ad væggene. Det skal I selvfølgelig ikke lide under kære læsere, så jeg har udliciteret lidt og har hentet eksperhjælp ind udefra i (man)dagens anledning.

Først en klassisker som jeg lige nu sidder og tisser lidt i bukserne over: En art greatest hits af Damn You Autocorrects fra sidste måned. Her er et udsnit og så kan jeg simpelthen ikke sætte nok streger under hvor vigtigt det er, at du lige bruger fem minutter på at klikke forbi hjemmesiden og ser resten. Og måske bruger en formiddag eller to på at klikke lidt rundt og dø og dø og dø lidt mere af grin.

Den anden har jeg allerede spammet lidt med til mine stakkels venner på facebook, men fordi jeg elsker Jimmy Kimmel (og Matt Damon) og fordi jeg s.i.m.p.e.l.t.h.e.n. er så bange for, at der er nogle der ikke har set den endnu, får i den også her.

 

Jeg kan slet ikke holde ud hvor håbløst søde de sidste to børn er. Bigbro’ dér er bare heeelt cool som han sidder der i sin lambi-udsmykkede-pyjamas med hænderne bag nakken og skælder sine shitty forældre ud. Og så har han oven i købet overskud til at rose babybro´s forfejlede forsøg på at lægge 2+2 sammen: “You we’re SO close”. Ååh, jeg bliver som regel aldrig skruk, når jeg ser sådan halvstore børn, men jeg er simpelthen så klar til at bortføre de to der….

God mandag alle sammen! Jeg må hellere komme tilbage til min powerpoint….wuhu!

2 Comments
November 11, 2011

Ikke meget slap pung mod gråt lagen over vejret i vestjylland i dag

6 Comments
November 10, 2011

Tak til køleskabspoeterne

Vi har det brandvarmeste køleskab i blokken…eller rækken hedder det vel…De sidste par år har et par hundrede mere eller mindre beskidte ord med magnet på bagsiden udgjort udsmykningen herpå og de har gjort det muligt for mangt en køleskabspoet med en lummer slagsside, at udfolde sig. Mens ægget koger, mens vandet køler af, mens kæresten afrimer fryseren, mens fadet står i blød, mens computeren genstartes eller en rendering er igang – mens livet går sin gang, lånes der et ord eller to og smuk poesi opstår. Her er et udsnit af den nuværende ordkunst – gid der vil komme meget mere.

Vi starter med en modløs opfordring fra husets mandlige beboere:

Den næste lavede min skrivemakker Lise, mens vi producerede endnu en uni-opgave og jeg fornemmer klart at lidt krea-leg på mikroovnen løsnede op for den matte skriveblokering, der på dette tidspunkt ventede lige rundt om hjørnet.

Ja, det var så en af de dage, hvor jeg var knap så nede med mit ungdomsliv og så frem mod pensionisttilværelsen med længsel.

Hmmm gade vide om det ikke var lillesøsterens kæreste Thomas, der var manden bag denne lægeroman af et køleskabsdigt?

En lille udfording – “Er du jomfruhellig? Bid alligevel af smørchokoladen”. Okay, så;-)

Den sidste minder mig om en femdøgnsprognose i november.

1 Comment
November 9, 2011

Jeg puster lige ud….

…og så er jeg tilbage med et rigtigt indlæg i morgen.

Er dødsens træt efter to døgns følelsesmæssigt udmagrende arbejde og er bange for at et indlæg nu ville munde ud i et eller andet labilt pis. Ved jeg skal træde væk fra tastaturet, når min indre kyniker bliver klynget brutalt op mod muren af den indre anerkendende tudekiks, der synes at sådan noget som det her er “sooooo true”:

Jojo, det er da smukt nok, men det er sgu da ikke noget at tude over?!

Godnat AK!

2 Comments
November 7, 2011

Hvad der gemmer sig bag stregen

Jeg er normalt ret begejstret for tegnede versioner af menneskeligheden. Vi ser meget mere sympatiske og meget mindre uhyggelige ud, når vi lige bliver skjult bag en nuttet streg. Jeg husker slemt frygtede idrætsdage fra barndommens land, som jeg kun tog med til fordi det venligt udseende tegneseriehold, der prydede invitation, tog brodden af skrækken for 800 m. løb og sindssyge børn fra Alkjær med 5-kilos-jernkuler i hænderne. Imagine my disappointment, da jeg opdagede at det var virkelige mennesker jeg skulle dyste imod. Det var satme sløjt.

Nå, men normalt var som i nok har gættet, det bærende ord i ovenstående første sætning. I denne reklame er de tegnede versioner af menneskene fucking modbydelige. Ja, vi er faktisk portrætteret som vamle bumser, der spreder sig hurtigere end Hansi Hinterseers forstyrrede fanskare. Ja, fortsætter lidt det guilttrip over at være menneske, jeg startede sidste uge. Lover snart at ændre i kurs i retning af noget mindre dystert.

 

 

On that note må I have en dejlig mandag. Min mandag kommer til at handle om speciale og selvmord. Ikke mit eget (trods alt), men de selvmord jeg gerne skulle forhindre nu og i al fremtid. Festligt ikke sandt? Det synes jeg bizart nok at det er.

Leave a comment