Stilhed før Storm

Jeg er normalt ret begejstret for tegnede versioner af menneskeligheden. Vi ser meget mere sympatiske og meget mindre uhyggelige ud, når vi lige bliver skjult bag en nuttet streg. Jeg husker slemt frygtede idrætsdage fra barndommens land, som jeg kun tog med til fordi det venligt udseende tegneseriehold, der prydede invitation, tog brodden af skrækken for 800 m. løb og sindssyge børn fra Alkjær med 5-kilos-jernkuler i hænderne. Imagine my disappointment, da jeg opdagede at det var virkelige mennesker jeg skulle dyste imod. Det var satme sløjt.

Nå, men normalt var som i nok har gættet, det bærende ord i ovenstående første sætning. I denne reklame er de tegnede versioner af menneskene fucking modbydelige. Ja, vi er faktisk portrætteret som vamle bumser, der spreder sig hurtigere end Hansi Hinterseers forstyrrede fanskare. Ja, fortsætter lidt det guilttrip over at være menneske, jeg startede sidste uge. Lover snart at ændre i kurs i retning af noget mindre dystert.

On that note må I have en dejlig mandag. Min mandag kommer til at handle om speciale og selvmord. Ikke mit eget (trods alt), men de selvmord jeg gerne skulle forhindre nu og i al fremtid. Festligt ikke sandt? Det synes jeg bizart nok at det er.