Jeg puster lige ud….
by stilhedfoerstorm
…og så er jeg tilbage med et rigtigt indlæg i morgen.
Er dødsens træt efter to døgns følelsesmæssigt udmagrende arbejde og er bange for at et indlæg nu ville munde ud i et eller andet labilt pis. Ved jeg skal træde væk fra tastaturet, når min indre kyniker bliver klynget brutalt op mod muren af den indre anerkendende tudekiks, der synes at sådan noget som det her er “sooooo true”:
Jojo, det er da smukt nok, men det er sgu da ikke noget at tude over?!
Godnat AK!
Den er godt nok flot og du er virkelig sød! Suseknus til dig.
Juhuuu du er tilbage – håber du har haft en fantastisk tur skæbnen! Elsker at det er dig der kalder mig ud på mit rørte anerkendelsestrip. Regner med en kommentar fra Majken senere, der hjælper hjælper kynikeren ned fra væggen og nikker tudekiksen en skalle. Eller måske der er nye toner på vej, når hun nu skal i hyperanerkendende praktik;-)