Stilhed før Storm

Tag: Vejr

Farvel Ferie

Åh ja. Efter en lang weekend med fest og farver blev det igen mandag. Og det er ikke hvilket som helst mandag. Det er mandagen der sætter den uge igang, hvor jeg efter tre måneder starter i skole igen. Det er helt surrealistisk for shit hvor det føles som om jeg har haft sommerferie i et år. Og samtidig som om, at der er noget uforløst mellem mig og den 1. juni. Noget med at jeg blev lovet (af gud ved hvem) en sommer med varme og sol, hvor jeg kunne ligge på terassen. Og noget med at jeg havde lovet mig selv, at jeg skulle læse den og den og den bog. Og noget med at jeg skulle have arbejdet så meget og tjent så mange penge, at jeg kunne gå efteråret i møde gældfrit. Og noget med at blive gravid så jeg lige kunne nå at få et barn inden studietiden var slut. Det nåede jeg ikke. Til gengæld nåede jeg en hel masse andet.

Jeg nåede at komme til New York med Cea og opleve at være helt spritnyforelsket i ham. Jeg nåede at arbejde så meget at jeg endte med at blive rigtig glad for det nye job. Jeg nåede at købe et mågestel jeg dårlig nok vidste jeg ønskede mig, før verdens bedste tilbud bankede på. Jeg nåede at holde mange dejlige fester og hoste mange dejlige middage. Jeg nåede at komme på ferie med mine forældre og min lillebror og nyde at være sammen med dem mange dage i streg. Jeg nåede at høre en masse fed musik. Jeg nåede at bade. Jeg nåede at lave en masse mad. Jeg nåede at se mine bedsteforældre. Jeg nåede at læse den og den og den bog. Jeg nåede at blive mørkhåret og lyshåret igen. Og jeg nåede at gå i babypanik over at alle andre skulle have børn og jeg ikke skulle endnu og vende tilbage til en tilstand af afslapning med det. Og jeg nåede faktisk at glæde mig til at komme igang med at læse igen.

Men når den så er her – dagen hvor læsebyrden ligeså stille ligger sig ned over skuldrene igen, kan jeg pludselig mærke panikken brede sig over at min sidste lange sommerferie på uni er slut. Over alt det jeg ikke nåede. Over alle de jordomrejser jeg burde have sparet op til og taget på mens tid var. Og jeg ved jo godt det er noget pjat for jeg har faktisk haft det utrolig dejligt og gjort hvad jeg havde lyst til. På dagen. Og så kan det vel ikke nytte noget, at jeg nu sidder og shamer mig selv over alt det jeg også kunne have gjort. Åh du senmoderne lortesamfund med alle dine muligheder…:-)

Nu vil jeg sætte denne her på og danse rundt i køkkenet mens jeg vinker farvel til sommeren 2011.

Pre-Polter

Hu hej vilde dyr! Hvor er det vildt hvor hurtigt en dag kan gå og hvor lidt man når, af det man rent faktisk havde planer om at nå. I morgen bliver en stor dag. Ikke så meget for mig, men forhåbentlig rigtig meget for min veninde. Det er dagen før dagen før dagen og før hun får knappet kyskhedsbæltet op og hengiver sig til monogamiens gamle trædemølle, så tager vi hende lige med en tur rundt i byen.

One. Last. Time.

Jaja, schhhh….hun ved godt vi kommer. Det var vi lidt nødt til at fortælle hende. Eftersom det er den sidste lørdag inden brylluppet, var katten lidt ude af sækken, som man siger. Jeg ville ellers virkelig elske, hvis vi kunne tage hende på sengen og sådan virkelig fucke med hende. En bekendt fortalte mig om en polterabend han var til engang, hvor en flok gutter havde overrasket den vordende gom på sengen med sprut og høj musik. Efter et par timer, hvor hr. gom var blevet godt bedukket, havde vennerne sendt ham i bad. Da Hr gom kommer ud fra badet er alle “vennerne” imidlertid smuttet, og tilbage ligger en besked om at festen først er om 14 dage. Så kan man rende rundt der med en slap lørdag-formiddags-brandert og bruge eftermiddagen på tømmermænd. Tillykke tillykke! Vi er sødere. Sådan noget gør vi ikke. Selvom jeg ville elske det.

Nå. Men jeg kan ikke fortælle hvad vi skal i morgen, for hun læser ind i mellem med. Men sjovt bliver det! Og vejret skulle for en gangs skyld ikke blive helt til tis. Så hurra! Og gi los! Og alt det der.

Adios!

Viking vs. Vinter

Okay. Jeg gør det. Jeg tager konsekvensen af både det her og det her.

Har taget kampen op med Hr. Vinter, som åbenbart mener det seriøst. Ikke nok med at de sidste to vintre har været ualmindeligt lange, kolde og snedyngede, nej nu tager han sgu sommeren med i købet. Jeg har været langt nede i mine vikingske aner og i en samlet indsats for projekt gammel krop og antibrokkeudfordringen har jeg besluttet, at året i år er året hvor jeg skal være vinterbader!

Søsteren og jeg tyvstartede i går. Fordi det er så fremmed og ulogisk en tanke for mig, at bade i grødis og tilmed splitterragenes, tænkte vi det var en god ide at jeg startede roligt ud – med første dyb i august, som jo teoretisk set skulle være den varmeste (hmprf) og hvor mande og kvinde afdelingen på den permamente stadig er opdelt. Så ned vi løb, tøjet vi smed og i vandet vi hoppede. Og det var en blid dåb. Vandet var over frysepunktet og der var ingen andre mennesker. Og det var jo skønt.

Så fuck dig Hr. Vinter – nu har jeg været ude at bade! Og jeg agter at blive ved, uanset hvad du vil byde mig henover resten af sommeren, efteråret og vinteren. Og jeg vil gøre det nøgen, bare for at provokere dig!

Muuuhuahhahahahha!

(billedet lånt fra Holte Roklub)

Du danske sommer, jeg savner dig.

Et eller andet sted, synes jeg vi danskere går for meget op i vejret. Et eller andet sted, så synes jeg at der er lidt for mange vejrudsigter med lidt for kække vejrværter.

Men et eller andet – andet sted, så er det bare ikke så underligt. For holdt nu kæft, hvor har jeg bare lyst til at snakke om (læs: brokke mig over) den her parodi det danske sommervejr har været indtil videre. Jeg skal virkelig folde læberne ind i munden og bide hårdt sammen mange gange, for ikke konstant at spy ubehageligheder ud omkring min utilfredshed over det. Så der bides til! For jeg gider egentlig ikke være sådan en, der brokker sig. Hvis der er et karaktertræk jeg virkelig ikke sætter pris på hos mig selv og andre er det brokkehovedet. Og på en måde tror jeg godt at vejrguden ved det. Det virker i hvert fald som om han har besluttet sig for, at sommeren 2011 skal være året, hvor vi tester Anne-Kirstines vedholdenhed vedrørende antibrokketrækket.

Hvis jeg nu var sådan en der brokkede mig, ville jeg sige, at det da er fuldstændig og helt til hest for nedtur at jeg fx ikke har været ude at bade en eneste gang. Og at jeg stadig er ligeså maddikemelormsbleg som for tre måneder siden. Og at jeg slet ikke har ligget og svedt på terassen, som jeg ellers elsker. Og at jeg vælger at forlade Danmark de to gange, hvor vejret rent faktisk viste sig fra sin rare side – først til NY og senere sydpå (hmprf!).Og det ved jeg godt er min egen skyld.

Men det er bare det, at jeg virkelig savner dig – du danske sommer. Med din tørre beskedne varme og dine milde vinde. Og normalt kan jeg godt sætte pris på dit vægelsind – det bliver ligesom aldrig kedeligt med dig. Men i år kære sommer – i år savner jeg dig virkelig. Og jeg kan simpelthen ikke holde ud, hvis vi ikke ses igen før efteråret, vinteren og foråret har været forbi. Så kære sommer  – kom tilbagen nu. Bare et par uger.

Bare så jeg kan nå at blive træt af dig og i mit stille sind brokke mig over, at det er for varmt.

Westcoast –> Eastcoast

Efter tre dage med asbestgrå himmel i det fladmaste tysk-danske har vi kastet håndklædet i ringen og draget nordpå igen. Nogle gange er det virkelig en god ide at forventningsafstemme før man drager afsted på ferie. Sydpå kunne vi jo snildt blive enige om var dejligt og vejret er jo som udgangspunkt altid varmere og bedre dér. Wrong! I hvert fald når sydpå i mine forældres hoved er mere lig Husum/Schleswig mens det i mit er ensbetydende med noget a la Frankrig. Jeg vil hjertens gerne med mine forældre på ferie selvom turen så kun går til Ribe, men ja – fint nok lige at blive enige om hvor det der sydpå er før man pakker den femte sommerkjoler og kyler uldtrøjen ind bag i skabet med et hånligt fnys. Hybris – nemessis – I get it.
Jaja, nok om det. Sydpå fik tre dage af mit liv og det var ikke kun skidt. Vi har heldigvis altid haft let ved tragikomik i familien så den fik ikke så lidt med galgenhumoren. Vi fik set hyggelige steder og gået langt. Har set koloenormt mange får. Førnævnte enerverende møgdyr af en bræh-maskine gav heldigvis op cirka et halvt døgn efter sidste indlæg…eller også kom en anden dyreven mig i forkøbet…ro blev der da.

Nu er vi landet på Møn. Her er nok kun 110% federe end i fladlandet (haha, min telefon autocorrectede først “fladlandet” til “fladpandet” og dernæst “fladlus”…den har nok også været i Schleswig!). Det er mest pga det nu gode vejr (jaja vi snakker blå himmel, sol og hele dynen!) det vinder og så er jeg også rimelig meget nede med klinten dér. Ret intimiderende var det at stå for foden og kigge op. Særligt når der få meter væk ligger en 2 m høj kridtklump og vidner om at skidtet ikke nødvendigvis bliver hængende deroppe!
Så her bliver vi lidt. Smækker et par virtuelle mariehøns til vejrs og plager om godt vejr igen i morgen. Bebe!

20110803-153947.jpg

20110803-154100.jpg

20110803-154042.jpg

%d bloggers like this: