Stilhed før Storm

Yoga Sutra kap. 2. v. 40. 

“Renlighed eller renhed afslører, hvad der har behov for at blive bevaret og beskyttet; det, der forfalder, er ydre, det der ikke gør det,  er dybt i det indre”. 

Så fik i lige den til at banke uge 3 igang på. Jeg er jo blevet sådan en der går til yoga. Selvom det efterhånden er sådan noget Gud og hver neurotisk kvinde med kropsissues (Gu’ har I så!) har på listen over ting, de bruger deres sparsomme fritid på, så fyldes jeg af god samvittighed, hver gang jeg kommer i tanke om, at – jojo den er god nok – jeg skam er sådan en, der går til yoga. Og ikke bare sådan noget pseudoyoga nede i fitt’eren, nej, rigtig yoga i en Shala, med “ooooooooom” og “muligheden for at komme lidt tidligere og læse i et yogablad og drikke en kop grøn the”. Efter jeg er rykket videre fra begynderholdene er vi også begyndt at afslutte med en lille sang. Eller hymne? Eller kvad? Mantra monstro? Eller hvad hedder det mon på yogasprog? I don’t know, men det er under alle omstændigheder temmelig syret og stemningsfuldt. Man føler sig vældig ren i det, når man lige har kamsvedt sig igennem hundrede solhilsner og dertilhørende skulderstande, hovedstand, warrior poses og jeg skal komme efter dig og SÅ lige slutter af med lidt sang. Joo, fint skal det være.

Når jeg så kommer hjem og har været i bad og føler mig ekstra zen i det, kan jeg sgu godt lige finde på at læse lidt i min yogabog i sengen, frem for at tænde fjerner’n. Og i den kan man blandt meget andet finde ud af, hvorledes man bliver mere ren – hvordan man fremelsker renhed. Og hvem kan ikke bruge noget mere af det? Fx står der, at man for at fremelske renhed, skal spørge sig selv flere gange dagligt, hvad man godt kan lide og hvad der føles godt? Der står også at man skal “traktere sine sanser med den højeste kvalitet af påvirkninger og billeder” og “gøre sine omgivelser visuelt stimulerende, forfriskende og rene”. 

Så det er jeg i fuld gang med. Hooold nu kaje hvor jeg fremelsker! Og der er brug for det. Søndag aften blev jeg forulempet af en sølvfisk, der kravlede op ad min arm. Seriøst – den var så skide stor, at jeg kunne mærke den kravle uden på min trøje. Fucking klamt og et skrig til himlen om, at jeg vist lige skal traktere mine sanser, med nogle lidt mindre uhygiejniske omgivelser. Af samme grund er det skønt, at lillesøsteren har gjort rent i dag. Traktering af sanser =Tjek.

Og så til spørgsmålet om hvad jeg godt kan lide? Hmmm. Ja, altså har lige kværnet en pose lakrids både. Det kunne jeg godt lide. Jeg kunne også godt lide at byde barndomsveninde Susanne velkommen hjem efter alt for lang rejse til farligt sydamerikansk land. Afklaring af lyster = Tjek Tjek.

Det må vist være nok for i dag.