ISTDP

by stilhedfoerstorm

Intensive Short Term Dynamic Psychotherapy…somend.

Når jeg bliver voksen, så vil jeg saftsussemig gerne være ligeså hardcore som ham jeg var til kursus med i går. Jon Frederickson er hans navn. Og jeg tager hatten af – helt af. Det var en af den slags helt intense læringsoplevelser, der gør, at min hjerne arbejder videre med det natten lang og det bliver vævet ind i mine drømme og sætter sig i min krop.

Hvis bare hver eneste forelæsning på klinisk psykologi var lige så inspirerende, lærerig og overbevisende. Så kunne man nå meget på fem år. Og endnu mere på de 6-7 år det tager for mange at føle sig rustede nok til at kalde sig psykolog. Jon havde filmet en to timers session med en af sine klienter, og gennemgik den med os bit by bit. Det var en eminent måde at lære på. De gør det i Sverige – en stor del af kandidatuddannelsen for de svenske psykologistuderende består af netop den type undervisning. Det er mig en gåde hvorfor man ikke i højere grad gør det i Danmark. Så skulle i se løjer! Jeg vil væde mit bachelorbevis på at vi ville få dygtigere og mere engagerede psykologistuderende på den måde. Det er jo det vi skal ud og lave for pokker, så lad os dog SE hvordan i gør det, kære dygtige terapeuter og undervisere rundt omkring. Please. Altså.