Plantebabyer.
by stilhedfoerstorm
Sidste år ved den her tid plantede jeg ti solsikkefrø i to krukker i min vindueskarm. I august så de langt om længe sådan ud. Først små spirer. Vand. Gødning. Så lange stilke der krævede afstivning for ikke at knække. Så kom de ud. Mere vand. Mere gødning. Større pinde – af bambus. Sol. Varme. Sommer. Og så lige før jeg tog på ferie sprang de ud og stod og så dejlige ud. Fire styks blev det til. Yes! Mission Accomplished! Kæft hvor jeg brugte meget krudt på de fire solsikker.
Det kræver ikke en kandidat i psykologi at regne ud, at mit solsikkeprojekt var en måde at kanalisere skrukhed ud på. “Sublimering” kalder man det, når man kanaliserer en impuls ud på en mere passende facon.
Ved ikke om skrukhedsimpulsen er mere velkommen i år, men har for en sikkerheds skyld lige plantet et par frø i dag…
Stilhed før Storm 
Kæreste AK
Jeg håber ikke dine solsikkefrø skal være ene om at spire i år. Dog kræver en babyspire lidt mere omsorg, pleje og kærlighed, men når de så endelig springer ud, er de simpelthen det smukkeste! – Og så kræver de en masse krudt. MASSER af krudt!!! Og ikke mindst kærlighed!
Følger med i din blog fra sidelinien…
Kærligst fra en nybagt mor (med surdej i køleskabet)
Kæreste nybagte mor:-)
Havde godt en anelse om det krævede en anelse mere med de rigtige babyspirer. Hun er så dejlig din lille pige, så du kan tro jeg også følger med på sidelinien hos dig. Indtil vi får mulighed for lige at ses igen engang…
Kærlig Hilsen AK (PS: Jeg overvejer stadig den der surdej….måske du kan føre mig ind i mysteriet engang).
Ja vi må snart finde ud af at ses – med baby, og med eller uden babyspire (i enten din eller min mave ;-))
Jeg er selv ved at blive lidt mere fortrolig med surdej, men har allerede haft mine udfordringer, så må have lidt mere øvelse, før jeg tør guide dig igennem mysteriet 😉