Stilhed før Storm

Tag: parforhold

Børne-star-fucker.

Nu skrev jeg for lidt tid siden om Krumme. Krumme var jo ikke den eneste lysende stjerne på min himmel dengang. Han var vist den eneste jeg havde et decideret romantisk forhold til, men jeg kunne jo ikke nøjes med kun at spille på en hest, så til tider sonderede jeg jo terrænet for andre mulige mål for min hengivelse.

Emil fra Lønneberg var perky nok, men var jo fra Lønneberg, hvilket rent geografisk satte lidt en kæp i hjulet. Jeg var også lidt bekymret for om svigerfars hidsige temperament ville gå i arv, således at al Emils barnlige kådhed og energi på et tidspunkt ville blive kanaliseret ud ad vredens vej.

Buster var en anden mulig kandidat. Men ærlig talt, så var han lidt for dark and twisty for min smag. Og fik altid lidt kvalme når han hev flere meter farvet bånd op ad halsen. Kunne dog godt lide filmen, og åååååååhbuuuuståååår-sangen, hvorfor han fik lov at blive på listen over mulige børnekærester/kommende ægtemænd.

Lillebror fra “Ingrid og lillebror” kom aldrig med i betragtningen. Jeg havde allerede dengang et øje for at træmænd med så dependent et forhold til kvinder var et no-go. Hele dukke-genren er jo et kapitel for sig i denne henseende. Stine, Anders og Jeanette havde vist nok i hinanden – puh for et trekantsdrama at blive vævet ind i. Anders fra “Ane og Anders har en bro”, fornemmede jeg også lidt, allerede var teeemmelig opslugt at Ane. Havde han ikke været en dukke, kunne det godt være jeg havde taget kampen op, men var godt klar over at jeg hurtigt ville blive Ane underlegen, alene fordi der fra samfundets side ses lidt skævt til det at mennesker og dukker dater. Det er desuden noget værre rod med de der lange pinde der er fastgjort til hans hænder…Gutterne fra Jullerup Færgeby var meget cool, men synes generelt de var lidt for cheap-ass. Altså man ser lige for sig, hvordan de forsøge at købe ens forlovelsesring for en krone…

(De dukker der også er dyr var det lidt for sygt at forelske sig i, men skulle jeg smide en kommentar, så vil jeg bare sige, at Bamse – helt ærligt – du finder aldrig en kæreste så ond du er overfor dine venner. År efter år sidder du bare der i den bløde stol, mens stakkels kylling sidder på din usle gæsteskammel…tsk tsk tsk).

Faktisk var jeg i de tidlige barndomsår nok ret tæt på at skifte fold. Eller hold. Altså. Blive lesbisk, ikke. Jeg var jo drønforelsket i Pippi og det liv hun levede. Phew hun var hot med der fletninger og det skødesløse outfit hun danderede rundt i. Er dog bange for jeg kunne blive hende noget underdanig, og at hun enten ville forsøge at købe min kærlighed med alle sine guldpenge eller kyle mig op på skabet, når vi var uenige. SuperCarla var heller ikke til at stå for. MmmMmmMmm hun så nice ud i sin kappe! Og selvfølgelig Yrsa. Åååh smukke, dejlige, bestemte Yrsa. Jeg var faktisk helt nede med Krumme når han sang til hende – Jeg synes også hun var en dejlig pige, og hendes hår det GØR bare virkelig så smukt!

Og så i dag fandt jeg lige det her billede og den her artikel. Og pludselig blev det meget tydeligt, at der rent faktisk var nogen der blev gift med dem her (altså nogle af dem – ikke dukkerne – så vidt jeg ved). Det var da bare meget sjovt. Men er egentlig glad nok for jeg ikke gik efter nogle af dem. Især Krumme. Ja, det skulle da lige være Pippi – hun ser da meget frisk ud.

“Gør livet levende – Ha’ en affære” (!?!?!?!)

Apropos flertydighedstolerence så kan det være virkelige befriende at have nogle steder i sit liv, der bare er entydigt sjove. Et af de steder er for mig Pentagang 2.0.  Er aldrig blevet skuffet når jeg har været forbi – forleden grinede jeg fx virkeligt højt over disse to billeder:

Det første er jo simpelthen bare uheldigt, men det sidste? Hvad sker der for det? Det er jo simpelthen bare så ufrivilligt upassende på så mange niveauer – den må være fra en tid, hvor seksuelle overgreb ikke fandtes (as if there were ever such a time?). Jeg vidste ærlig talt ikke helt om jeg skulle grine eller græde, men denne reklame er da trods alt delvist undskyldt pga. alderen. Det er til gengæld ikke jeg-er-min-kæreste-utro-og-det-her-afstumpede-firma-hjælper-mig-på-vej-reklamerne, der er plastret op over hele Århus for tiden.

Faktisk ved jeg heller ikke helt om jeg skal grine eller græde over det. Eller dvs. jeg har mest lyst til at græde over det. Egentlig så tror jeg, at dem der vil være deres kærester utro er det uanset om de får “professionel” hjælp eller ej. Gudskelov har jeg ikke mødt en eneste, der ikke var totalt uforstående over for konceptet – det er jo nærmest komisk. Omvendt så blev jeg faktisk lidt ærgerlig over den. Aemen, helt ærlig….??

Det er muligvis fordi jeg lige nu sidder og skriver en opgave om unge – de fantatiske, reflekterede og også ganske letpåvirkelige unge – at jeg godt kan få en lidt træls smag i munden. For en ting er, at alle os halvvoksne og helvoksne godt ved, at utroskab ikke er OK og at en sådan hjemmeside og dem der bruger den er patetisk(e). En anden ting er bare hvad vi som samfund (eller midttrafik, der i dette tilfælde ligge reklameplads til) synes er i orden at formidle. Forestil jer lige samtalen mellem mor og lille pige på 7 år, der lige har lært at læse: “Mor hvad er utroskab?” spørger den lille pige, hvortil mor kan forsøge at forklare sig med, at det er sådan noget med at man er kærester med én og så også kysser med en anden. Eller whatever. Jeg ved ikke engang hvad jeg ville sige, udover “velkommen til voksenlivet lille skat – du er kun 7, så jeg havde egentlig ikke tænkt, at du skulle konfronteres med hæslige voksenting som utroskab og løgn, men her står vi så på busstoppestedet på vej ned til fritteren og kan læse at det tilsyneladende er sådan man “gør livet levende””.

Og så er der jo alle dem der ikke har en mor ved hånden de i barnlig uskyld tør eller kan spørge om den slags. Dem der tager sådan noget som det her ind og så kan gå og tygge lidt på den i deres småforvirrede ungdomsliv. Dem der er vokset op i en generation, hvor porno dikterer hvordan man har sex, fordi bl.a. folkeskolens seksualundervisning er så helt til hundene mangelfuld efterhånden, at de ikke har fået andet at vide, end at piger altid får vilde skrigende orgasmer når manden kører javertusen op og ned mellem hendes bryster…altså bare lige for at give et eksempel på hvor langt fra virkeligheden porno som oftest er. Når man går og tumler med hvad der er i orden og ikke i orden, og man så nede på busstoppestedet med iPoden i ørerne læser, at utroskab er pisse meget i orden – at det oven i købet gør livet værd at leve og man kan få professionel hjælp til at lyve, så vil jeg tro, at man kan få et noget forkvaklet forhold til, hvad man skal finde sig i. Og weekenden efter, kan det være man finder ud af, at kæresten har kysset med en anden i byen og formentlig er man ved at gå til af ked-af-det-hed, vrede og jalousi. Men man kan vel ikke rigtig tillade sig at have de følelser, kan man? For der hænger jo reklamer over hele byen om at utroskab er i fair-and-square og helt legal adfærd.

Jeg er vitterligt ligeglad med at reklamer som denne er at finde steder, hvor det hovedsageligt er voksne der ser dem. Men at alle, uanset alder, modenhed og evne til kritisk stillingtagen skal konfronteres med dem på gaden, det synes jeg er langt langt ude.

Undskyld pentagangfolk, at reklamen for jeres side blev en svada om etik, moral og ungdom. Jeg ville faktisk bare skrive et indlæg, om at jeg synes I er sjove, men der kan man bare se, hvad der sker, når jeg først kommer igang….rundstyk…

Sex så englene synger!

For en måneds tid siden var jeg til et meget fint arrangement i Johannes Kirken på Trøjborg. Det var præst og sexolog Benedikte Bakkegård der fortalte om hvordan seksualitet, intimitet, spiritualitet og kristendom kunne have noget med hinanden at gøre. Det gjorde hun uendeligt fint. Hendes foredrag hedder “Sex så englene synger” og jeg kan kun anbefale alle, der får muligheden for det, at lytte med når hun fortæller.

Jeg har siden haft en lyst og en ambition om at dele noget af det hun fortalte om her på bloggen, men dels har det taget noget tid før det er sunket ind og dels så synes jeg det er lidt svært at gengive det, så det kommer til sin ret. Derfor må det komme lidt i bidder, de vise ord og den oplevelse det var, at høre hende tale om et emne der er så spændende, intenst og også let lidt svært og tabubelagt.

Den første bid er noget så halvtørt som en definition. Det er WHOs definition på seksualitet, og selvom jeg egentlig ret let kommer til at forbinde WHO med deprimerende statestikker om deprimerende forhold, så synes jeg faktisk at denne definition var virkelig spot on og næsten rørende:

”Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet.

Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke at være det.

Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel, som at være seksuel.

Seksualitet har indflydelse på vores tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret.”

T. LANGFELDT & M. PORTER (1986): SEXUALITY AND FAMILY PLANNING. REPORT OF AF CONSULTATION AND RESEARCH FINDINGS. WHO.

Local News!

Lokalaviser er altså meget hyggelige.  Særdeles jordnære nyheder som at Elsa på 94 kun kan få en rollator med sommerdæk eller at  Netto på Randersvej gennem flere år har solgt lakridspiber uden krymmel (oh ve!), kan jo være en kærkommen virkelighedsflugt i en tid med atomkatastrofer og borgerkrig.

Kontaktannoncerne er ofte de første jeg slår op på – jeg må dog beklage at antallet er faldet drastisk i den tid jeg har modtaget Århus Onsdag. Fra at have haft en hel side fyldt med kærlighedssøgende sjæle at smile af/med, må jeg og de kærlighedssøgende nu nøjes med cirka seks pr. uge. Jeg har hørt rygter om at man bruger det der internet til det nu….? For real? I mange år har jeg haft min absolutte yndlingsannonce hængende på køleskabet – måske har du allerede mødt ham – SvingeDingle mine Damer og Herrer. Ordlyden i annoncen er som følger:

Kærlighedsbær
DU: pige, slank/buttet, langt/halvlangt hår, kvalitetspige: stabil, fornuftig, ikke-ryger (der er jo simpelthen ikke noget så træls som et par dejlige bryster, der hørmer af gammel askebæger), føjter ikke rundt i nattelivet. Nattelivspiger på alkohol, narko og p-piller – de skal nok være fyldt op med luskede kønssygdomme med få eller ingen symptomer. Klamydia kan medføre sterilitet. HIV kan ikke helbredes. Det er skraldespanden, hvis A) der er problemer fra tidligere parforhold. B) du er enlig mor (Du flirtede ikke med kontaktannoncemænd, da du ikke havde født børn, så du fortsætter med dumsmarte nattelivsmænd). Du går i seng med en fornuftig fyr eller også hedder det: selv ude om det – selv feje op. JEG: mand, 35, pæn, slank, sød, veluddannet. VI: ærlige, romantisk hjemmehygge, god mad, lys på bordet, 100% fri af tidligere forhold. Vi tager tingene i den rigtige rækkefølge: børn efter flere års fast parforhold med hverdag, tryghed, kærlighed og god sex. Prioriterer: 1) Fast kæreste (DU: 18-29), 2) En god romance (DU: 18-45). Annoncen er i flere gange, indtil der dukker en henvendelse op fra dig, der er lidt sexet. Jeg glæder mig til dit brev. svingedingle@hotmail.com Billetmrk. L 18495

Rimelig direkte type må man sige! Det er dog længe siden jeg har set hans annoncer, så enten har hen fundet “dig der er lidt sexet” eller også han hoppet med på netdatingbølgen. Måske I kan være heldige at finde ham der…? Anyone interessted? No?

I dag sad jeg så og bladrede igennem “Stiften” og fandt ved siden af en artikel om specialklasser denne annonce.

Hvor trist at Freud ikke kendte det trick med Kamillete’en UDEN sukker, så havde vi måske haft ham lidt længere.

Ja, jeg siger det bare – jeg tror sq jeg giver Alexendra Dahl et kald næste gang det kniber med helbredet. Sådan en klog dame med studentereksamen og alting….

Kvinders grænser for selvkonstruktion…

Uddrag fra dagens læsning:

“På det samlivsmæssige område er der således ideologier om at der kan vælges mellem en række ligeværdige livsformer: singleliv vs. parforhold med krav til mænd om gensidighed og fælles deltagelse i den daglige frembringelse af familielivet; mor eller ikke-mor, mor i parforhold eller enlig mor; heteroseksuelle relationer eller homoseksuelle. Imidlertid har der i praksis udviklet sig et udbredt mønster: Tidlig sex og samboen i heteroseksuelle parforhold, dernæst delt forældreskab i moden alder: to næsten jævnaldrende børn; kvinden beholder betalt beskæftigelse uden for hjemmet, men har samtidig perioder med orlov og deltid så hun kan yde “omsorg for sin familie. Ud fra de nye ideologier og scripts ses denne reproduktion af faktisk kønssegregation og faktisk kønnet magtforskel imidlertid af kvinderne selv som tilfældig eller som resultat af fornuftige valg. Fremhævelsen af de andre livsformers mulighed har snarest den psykologiske funktion at hjælpe med til at det livsforløb, der reelt er typisk, kan fremstå som et frit valg” (Bech, H. 2005).

GISP! Det var jo min plan…OMG hvor er jeg bare gennemskuelig og kedeligt traditionel…og så har jeg tilsyneladende ikke engang selv valgt det……busted!

%d bloggers like this: