Kvinders grænser for selvkonstruktion…
by stilhedfoerstorm
Uddrag fra dagens læsning:
“På det samlivsmæssige område er der således ideologier om at der kan vælges mellem en række ligeværdige livsformer: singleliv vs. parforhold med krav til mænd om gensidighed og fælles deltagelse i den daglige frembringelse af familielivet; mor eller ikke-mor, mor i parforhold eller enlig mor; heteroseksuelle relationer eller homoseksuelle. Imidlertid har der i praksis udviklet sig et udbredt mønster: Tidlig sex og samboen i heteroseksuelle parforhold, dernæst delt forældreskab i moden alder: to næsten jævnaldrende børn; kvinden beholder betalt beskæftigelse uden for hjemmet, men har samtidig perioder med orlov og deltid så hun kan yde “omsorg for sin familie. Ud fra de nye ideologier og scripts ses denne reproduktion af faktisk kønssegregation og faktisk kønnet magtforskel imidlertid af kvinderne selv som tilfældig eller som resultat af fornuftige valg. Fremhævelsen af de andre livsformers mulighed har snarest den psykologiske funktion at hjælpe med til at det livsforløb, der reelt er typisk, kan fremstå som et frit valg” (Bech, H. 2005).
GISP! Det var jo min plan…OMG hvor er jeg bare gennemskuelig og kedeligt traditionel…og så har jeg tilsyneladende ikke engang selv valgt det……busted!
MEGET interessant! Hvad hedder bogen/artiklen? Hvor kan jeg finde mere?
Kh L
Hej Line.
Det er vældig interessant må man sige. Og lidt skræmmende. Citatet stammer fra bogen “Kvinder og Mænd” af Henrik Bech (2005), forlag: Hans Reitzel. Har fundet den til dig her på bogpriser.dk: http://www.bogpriser.dk/work-887412-kvinder-og-maend/?pid=198945345
Den er vældig godt skrevet, omend en smule tung engang imellem. Synes dog der bliver kompenseret rigeligt for tungheden vha. meget rammende pointer som denne.
Kærlig Hilsen Anne-Kirstine