Stilhed før Storm

Tag: Alder

Stine, Anders og Jeanette.

Efter en hyggelig eftermiddag hos Anne og Ian med fastalavnsboller, røg lige en time ved spisebordet herhjemme hvor Bonanza og Youtube blev surfet tyndt. Temaet i dag blev  “TV fra dengang vi var små” og det blev både til gensyn med klassikere som Bullerfnis, Willy Rap og “Ane og Anders har en bro”.

Særligt de fantastiske plastikansigtsvenner Stine, Anders og Jeanette havde og har en helt særlig plads i mit hjerte. Når man ser det i dag hæfter man sig dog lidt ved nogle andre (og mere forstyrrede/perverse) elementer end dengang. Gudskelov for det. For den rene er alting rent, som man siger, og jeg må jo konstatere, at jeg på mine gamle dage ikke kan se et klip som dette uden at fnise lidt fjoget.

For ung til surdej.

Ja, jeg ved godt alle gør det. Jeg ved godt at hjemmebagt knækbrød og surdej er the shit for tiden. Og med god grund egentlig. Er endnu ikke hoppet på surdejsbølgen – det lyder så svært og kompliceret og jeg får akut koldsved og præstationsangst så snart nogle (læs: Claus Meyer eller Camilla Plum) forsøger at lære mig om gæringsprocesser. Desuden tror jeg ikke, at jeg er helt gammel nok til at have en surdej til at stå på bordet sådan for alvor.

Så jeg starter i den lettere ende og laver engang imellem knækbrød. Prøvede denne opskrift i morges, med dette resultat og det smager fantastisk! Se opskriften her.

God Søndag!

%d bloggers like this: