Stilhed før Storm

August 15, 2011

Viking vs. Vinter

Okay. Jeg gør det. Jeg tager konsekvensen af både det her og det her.

Har taget kampen op med Hr. Vinter, som åbenbart mener det seriøst. Ikke nok med at de sidste to vintre har været ualmindeligt lange, kolde og snedyngede, nej nu tager han sgu sommeren med i købet. Jeg har været langt nede i mine vikingske aner og i en samlet indsats for projekt gammel krop og antibrokkeudfordringen har jeg besluttet, at året i år er året hvor jeg skal være vinterbader!

Søsteren og jeg tyvstartede i går. Fordi det er så fremmed og ulogisk en tanke for mig, at bade i grødis og tilmed splitterragenes, tænkte vi det var en god ide at jeg startede roligt ud – med første dyb i august, som jo teoretisk set skulle være den varmeste (hmprf) og hvor mande og kvinde afdelingen på den permamente stadig er opdelt. Så ned vi løb, tøjet vi smed og i vandet vi hoppede. Og det var en blid dåb. Vandet var over frysepunktet og der var ingen andre mennesker. Og det var jo skønt.

Så fuck dig Hr. Vinter – nu har jeg været ude at bade! Og jeg agter at blive ved, uanset hvad du vil byde mig henover resten af sommeren, efteråret og vinteren. Og jeg vil gøre det nøgen, bare for at provokere dig!

Muuuhuahhahahahha!

(billedet lånt fra Holte Roklub)

2 Comments
August 13, 2011

3 tegn på at jeg er blevet ældre

Det er ingen spøg at blive et år ældre. Se blot her.

1) Jeg har netop bestilt Helle Helles nye roman. Da jeg i gymnasiet læste Helle Helle (“Fasaner” hed novellen vist nok) synes jeg det var omtrænt ligeså kedeligt og uforståeligt som Kafka. “Processen” krævede godt to timers savl-ud-på-puden-lur hver gang jeg havde læst et kapitel. Og nu er vi så derhenne, hvor jeg altså helt frivilligt bestiller den. Og betaler penge for den. Og måske oven i købet også læser den. Ja, har da sågar overvejet om jeg skal give Kafka en tur mere i maskinen, for at se om jeg kan komme igennem den uden savl på puden.

 2) Jeg er begyndt at have småondt forskellige steder og er begyndt  at overveje om det der med motion måske alligevel ikke er en and.  Mine knæer klikker sært når jeg rejser mig fra den klassiske  skovskiderstilling og har de sidste par dage døjet med en nerve  der sidder fast ned over min brystkasse. Med alderen følger  naturligvis også en vis mængde hypokindri, så tjekker løbende for  smerter ud i venstre arm (som jeg for de uindviede kan fortælle  betyder at man er ved at få et hjerteanfald). Jeg har også for  længst købt mine første rynkecremer – er bare tit for doven til at putte det på sådan hver aften, så er allerede nu i en alder af 26 ved at tabe kampen mod rynkerne. Fuck it – det er sgu nok genetik det meste alligevel. Så forleden et billede i avisen af Malene Scwartz, der i en alder af 75 stadig ligner en trillion. Så pæn er der altså ingen rynkecremer der kan gøre en!

3) Jeg kan lide alle de ting, jeg som barn hadede: Kaffe, rødvin, porrer. Jeg var virkelig ikke nede med porrer da jeg var barn -syntes det var det mest afskyelige grøntrævlede pis. De sidste par år har jeg uden at fortrække en mine puttet det i indkøbskurven og sågar i munden. Jeg læste engang at mennesket fødes med en skrækkelig masse smagsløg, som forsvinder ligeså stille efterhånden som vi bliver ældre. Det er altså ikke tingene der ændre smag, men os der ikke kan smage. Måske man burde stole lidt mere på sine barneintuitioner, når det kommer til fødevarer – altså det er da ikke særlig betryggende, at det man putter i munden i virkeligheden smager af lort, men at vi fordi vi er 90 bare ikke smage lorten…

Ja hele tre ting. Og det er ikke de eneste tegn. Der er mange flere. Dem får i en anden dag.

3 Comments
August 13, 2011

Evidence

Hvis der skulle være nogle der ikke troede på det her, så kommer bevismaterialet her – jeg har helt selv snatchet billedet, mens jeg lod som om, jeg hentede vand. Fløjte fløjte fløjte knips! Der er gået en mesterlig privatdetektiv tabt i mig. Anyways – det er her uden pis en bærbar græsslåmaskine! Og dyret den er skubbet halvt ind under er den også førnævnte babushka. Jeg arbejder på at at skaffe et billede af den i dens fulde længde.

Leave a comment
August 11, 2011

Du danske sommer, jeg savner dig.

Et eller andet sted, synes jeg vi danskere går for meget op i vejret. Et eller andet sted, så synes jeg at der er lidt for mange vejrudsigter med lidt for kække vejrværter.

Men et eller andet – andet sted, så er det bare ikke så underligt. For holdt nu kæft, hvor har jeg bare lyst til at snakke om (læs: brokke mig over) den her parodi det danske sommervejr har været indtil videre. Jeg skal virkelig folde læberne ind i munden og bide hårdt sammen mange gange, for ikke konstant at spy ubehageligheder ud omkring min utilfredshed over det. Så der bides til! For jeg gider egentlig ikke være sådan en, der brokker sig. Hvis der er et karaktertræk jeg virkelig ikke sætter pris på hos mig selv og andre er det brokkehovedet. Og på en måde tror jeg godt at vejrguden ved det. Det virker i hvert fald som om han har besluttet sig for, at sommeren 2011 skal være året, hvor vi tester Anne-Kirstines vedholdenhed vedrørende antibrokketrækket.

Hvis jeg nu var sådan en der brokkede mig, ville jeg sige, at det da er fuldstændig og helt til hest for nedtur at jeg fx ikke har været ude at bade en eneste gang. Og at jeg stadig er ligeså maddikemelormsbleg som for tre måneder siden. Og at jeg slet ikke har ligget og svedt på terassen, som jeg ellers elsker. Og at jeg vælger at forlade Danmark de to gange, hvor vejret rent faktisk viste sig fra sin rare side – først til NY og senere sydpå (hmprf!).Og det ved jeg godt er min egen skyld.

Men det er bare det, at jeg virkelig savner dig – du danske sommer. Med din tørre beskedne varme og dine milde vinde. Og normalt kan jeg godt sætte pris på dit vægelsind – det bliver ligesom aldrig kedeligt med dig. Men i år kære sommer – i år savner jeg dig virkelig. Og jeg kan simpelthen ikke holde ud, hvis vi ikke ses igen før efteråret, vinteren og foråret har været forbi. Så kære sommer  – kom tilbagen nu. Bare et par uger.

Bare så jeg kan nå at blive træt af dig og i mit stille sind brokke mig over, at det er for varmt.

3 Comments
August 7, 2011

Udsendt til Campingland

Fra vestkysten til østkysten og til vestkysten igen – Hjemme igen blandt faste og tørre vægge efter en uge i campingland. Det er en fascinerende oplevelse at campere i det danske. Der er en helt særlig kultur og regelsæt på en campingplads og et helt andet kodex for, hvad der er god stil. Sådan noget er naturligvis subjektivt og hvad der for/på den ene kan være awesome, kan for/på den anden være helt ad pommern til. Men udover det. Altså. Der hvor jeg normalt kommer fra, er Crogs, badedragt og shorts et outfit man som udgangspunkt styrer udenom. På en campingplads er du ornli’ syg, hvis du dyrker det look.

Men campingstil er mere end bare personlig stil. Det rækker langt ud over den enkeltes påklædning og attitude, og din placering i den campingske fødekæde hviler mere end noget andet på dit udstyr – dit gear – dit ride, om man vil. Der bliver virkelig pimpet for alle pengene! De øverste i fødekæden er klart fastlæggerne. Dem med det lange græs under campingvognen. Dem med “babushkaerne”, dvs. først et ordentlig svin af en campingvogn, dernæst et ligeså stort svin af et fortelt, hvorudfra man spænder en markise som til sidst omkranses af et læsejl og nogle gange stakit. Det er jo et lille sommerhus på 50-70 m2 de banker op. Og det er ikke småting der kan og skal pakkes ind i det transportable residens – jo mere jo bedre. Havemøbler, parasol, hunde, gasgrill, kaffemaskine, cykler, havefakler (gerne solcellemodellen, med formindsket brandfare that is) og sågar også en græsslåmaskine. En græsslåmaskine (?!?!) tænker du måske – ligeså gjorde jeg – men jeg blev klogere. Når man ligger på den samme plads henover hele sommeren, vokser græsset jo inde i forteltet og under markisen og så må man jo nødvendigvis have udstyret i orden, så man kan få trimmet forhaven. Fastlæggerne er også dem med de rigtige opvaskebaljer (runde med hank) og de rigtige badesko. Man er ikke i tvivl. Det er dem der kan sidde i den samme stol på den samme plads i suverænt længst tid og skiftevis stirre på partneren på den anden side af bordet og de forbipasserende. I timevis – ja dagevis – helt uden siddesår. That is some impressive shit!

Jo, der er ingen tvivl om, hvem der regerer på campingpladserne. Hvem der har det fineste stempel i campinpasset. Hvem der sætter dagsordnen for, hvad der er ok og ikke ok.

Vi har en camplet (tjek linket hvis du ikke ved, hvordan sådan en ser ud). En fin en – en Royal model. Og den har skam både sovekabiner, markise, køkken og alting. Men vi har ingen Crogs. Ingen parasol. Ingen liggestole. Ingen cykler. Og opvaskebaljen er helt forkert –  firkantet og hank-løs. Så vi er ikke just øverst i fødekæden i campingland. Faktisk er vi nok et godt stykke under middel – helt ovre i teltkategorien. Og det er så let at blive revet med og tro, at man skal købe sig op i hierakiet. Usikkerheden kryber ligeså stille ind under teltdugen og på fjerdedagen begyndte far så småt at lufte ideen om snart at købe en campingvogn og slippe for det “pløkfis”. Altså bare en lille en. Bare med en markise på siden. Og måske skulle man købe en gasgrill også?

Men nej. Nejnejogatternej. Det er en glidebane  (sagde jeg til ham) – hvis man ikke holder stand og higer sig fast til den viden og det verdensbillede man har med sig når man triller ind på pladsen, ender man med en babushka. Og selvom man måske er kongen af campingland er der ikke meget streetcredit at hente for sin Dethleffs på den anden side af bommen. Så da presset blev størst og tvivlen mest nagende, pakkede vi (tørt) sammen og trillede ud i den virkelige verden igen.

Hvor Crogs er grimt og en opvaskebalje er noget katten pisser i.

5 Comments