Stilhed før Storm

Det er fredag. Og det er vidunderligt! Ordineret er et styks indholdstom weekend efter en uge, hvor jeg “kom til” at arbejde fuld tid på børnehjemmet ved siden af specialeskrivningen.

Det er fødselsdag. Og det er skønt. Lillesøsteren bliver 23 (og ikke 22, som jeg i et ubevidst forsøg på ikke at anerkende tidens gang, konsekvent bliver ved med at ønske hende tillykke med).

Det er isnende udenfor. Hvilket de også har opdaget på Godmorgen Danmark, hvor de ikke undlader at bruge 80% af programmet på gispende af kulde at rapportere om, HVOR koldt det nu faktisk er i Danmark. Åh, det er virkelig et program jeg har et voldsomt ambivalent forhold til. Tænder altid for det, og bliver også altid irriteret og morgenbitter. På samme tid elsker og hader jeg banaliteten i deres indslag – jamen, er der nogen sinde nogen, der har lært noget nyt af at se GMD? Nåååå, det er sådan man skal barbere sine ben, Nååå det er den nutella der er bedst til prisen, Nåååå det er det man bruger til at afkalke sin elkeddel….I think not).  Heldigvis er Mikkel Beha et sømandshunk og mere grund behøver jeg vel ikke give mig selv.

Det er en smuk dag og en smuk dag kræver noget smukt til sindet. Og jeg har noget til dig. Kan faktisk ikke huske, om jeg har vist det før, og hvis jeg har så pyt. Så får den lige en omgang mere i manegen – den kan den nemlig godt holde til: “Children Full of Life”. Sidst jeg så det stortudede jeg i en time – det er rørende og smukt og det er absolut nødvendigt, at du giver dig selv en times fri, til at se den.