Budbringer af vise ord
by stilhedfoerstorm
Jeg elsker børn. Jeg elsker at lave mad. Jeg elsker at lave mad af børn. Nejneeej jeg gør da ej. Slap off. Men faktisk sad jeg her til morgen med mine mac-post its (de små gule klistrede sedler de fleste kender i analog form – på en mac, kan du også få dem i digital form. Bare uden klister) og skrev noget ned om noget med nogle julefilm, man nok ville elske at burde se.
På en gul seddel i midten af skærmen stod skrevet:
TID
FÆRDIGHED
KÆRLIGHED
INDSIGT
= GOD MAD!
Det er formentlig noget Camilla Plum har sagt, og det må have givet så meget mening for mig, at jeg syntes det fortjente en plads på det gyldne dashboard (sådan en opslagstavle på mac’en). På en anden post it lidt til venstre stod med store bogstaver:
UBETINGET KÆRLIGHED
PERSONLIG RESPEKT
FORUDSIGELIGHED
Det er hvad børn har brug for. Jeg tror nok det er Lola Jensen, der siger det – og sandt, er jo hvad hun taler. Det er ikke småting, og alligevel lyder det af så lidt. Ved siden af alt det andet, vi synes vi skal give dem – særligt her op til jul. Jeg elskede selv legetøj, da jeg var barn, og har egentlig ikke nogen pseudohellig holdning til gaveræset (selvom det godt kan lade sig gøre, at gøre det på en fed måde). Lad dem dog for pokker gå amok i sukkerrus og gavemani en aften om året, hvis det vel og mærke er på en bund af ubetinget kærlighed, personlig respekt og forudsigelighed. Og det kan jo gøres på mange måder. En mor jeg kender beskriver så fint her, hvordan hun gør.
Jeg ved ikke lige hvad jeg vil sige med det her. Det er mandag formiddag og adgangen til min i øvrigt afgrundsløse visdom (hosthost) er blokkeret af kaffegrums, søvn i øjnene og weekendsavn. Og så tror jeg faktisk det er sådan, at en umors råd til en mor ikke rigtig gælder. Man skal ligesom selv have besteget det bjerg, før de andre bjergbestigere tager dig alvorligt. And that´s fair enough. Jeg er blot den ydmyge budbringer af andres vise menneskers ord. Camilla Plum kan virkelig lav mad, og selvom Ceas onkel Anders (manden med verdens største urtehave) synes hun er en kvaksalver (noget med at hun tager for mange penge for sine stauder), og selvom der går rygter ude i byen om, at hun slipper et gyldent skvæt i den sorte gryde, så er hun madmor på den uragtige måde. Og jeg tror hun har ret. Mht. børnerådene, så tror jeg også Lola har fat i den lange ende. Og nu hiver jeg lige børnehjems- og psykologkortet for at underbygge den påstand!
Og så kan man jo tage det eller lade være. Eller mix it lidt up. For faktisk er rådene jo nogenlunde de samme. Jeg tror fx jeg vil give mig rigtig god tid til at være sammen med de dejlige børn, jeg skal fejre jul med. Og så vil jeg kyle en håndfuld personlig respekt efter flæskestegen, før jeg fortærrer den.
God jul for fanden, og pik så ud og køb det juletræ, før det er for sent!
Stilhed før Storm 
Det kan godt være rådet ikke rigtig gælder. Men jeg har skrevet ordene ned – altså det med børnene (mad er ikke lige mig). Synes virkelig, det er præcist. Og rare ord at have med sig, mens man som mor styrer gennem hverdagens – og julens – glæder og udfordringer.
Elsker at få råd fra ikke-mødre. Det er da klart de bedste – slet ikke klistret til i bristede forventninger og dårlige erfaringer. Bare lige ud af landevejen med en fast tro på, at alt selvfølgelig kan lykkes. Det kan godt være ret befriende.
Jeg har et ikon på denne post (Mette, tidligere studentermedarbejder). Hendes råd har ikke altid været til en pædagogisk guldmedalje, men de har været realistiske – og til tider ret sjove, hvilket heller ikke er så skidt.
Nu har Mette meddelt mig, at hun venter sig, og dermed måske er ved at kravle ned fra sit piedestal. Det er jo dejligt for Mette (og babyen, der har en mor, der allerede er propfuld af løsninger på alt), men hvad med mig? Skal jeg gå over til Lola? Indtil videre sætter jeg pengene på Mette. Satser på hun fortsat vil være frisk med gratis råd, som hun selvfølgelig ikke selv er forpligtet til at følge.