Jeg tror jeg stemmer på Beyonce. Altså hvem har brug for orden i husholdningsbudgettet, når man har sindssvagt seje moves, hyæner i snor og alle pigerne i ryggen?
Når det nu er sådan, at hun ikke stiller op i min eller nogen anden valgkreds, må jeg jo tænke ud af boksen efter devisen “hvem er borgens svar på Beyonce”. Og der er vist ingen tvivl – se blot her:
De mestrer i hvert fald begge disciplinen “at se cool ud i ørkenlignende landskab”…
(Billedet af Magrethe V. tilhører De Radikale Venstre).
Nu gad jeg jo helt vildt godt være pisserig og flyve rundt i en jetjager af diamanter med mit navn på. Det er jeg så bare ikke. Slet slet ikke. Det skal dog ikke forhindre mig i at skrue lidt op for luksuselementerne i hverdagen. Jeg har fablet lidt om det før så jeg vil ikke gå så meget ind i hele argumentationen om hvorfor jeg synes det er en pissegod ide at være sød ved sig selv og snyde sanserne lidt på daglig basis. Jeg vil bare gøre lidt mere reklame for konceptet.
Man kan fx spise af og med pæne ting. Jeg har en guldske og en guldgaffel jeg engang har købt i ILVA i dyre domme, og hver gang jeg hiver dem op af skuffen, (der i øvrigt er proppet med asorteret IKEA) smager havregrøden bare pissegodt. Og se bare hvor fint det er. Og når alt kommer til alt, er det vel også lidt uansvarligt at bede sine forældre om at stikke en guldske i r*** på en – når man nu selv kan sørge for at proppe én i munden på daglig basis. Easy Breazy Princess.
Jeg holder også mig selv fin nok til at drikke et glas mælk af det fine vinglas. Og varme drikke indtages fortrinsvis af noget med Royal Copenhagen under bunden. Og det er jo ikke fordi aromaerne i theen sprudler på en anden måde, at antioxidanterne hjælper dig af med flere rynker eller at koffeinen sparker ekstra hårdt. Det ser bare nice ud og det føles derfor mere nice.
Weekenden står på ægte glamour med bryllup – ja, det der bryllup jeg nu har snakket om i et halvt år. Jeg er spændt på om bruden har ladet sig inspirere i valget af brudekjole og om festen kan leve op til sidste weekends fest. Stakkels mine naboer, der uforskyldt blev vidne til verdens længste polterabend. Rundstyk. Det var næsten ikke med vanilje, men mere fordi vi havde det så ualmindeligt sjovt og syntes kombinationen af gallionoshots, Medina og bæverkostumer var smukkere end smuk.
Åh ja. Efter en lang weekend med fest og farver blev det igen mandag. Og det er ikke hvilket som helst mandag. Det er mandagen der sætter den uge igang, hvor jeg efter tre måneder starter i skole igen. Det er helt surrealistisk for shit hvor det føles som om jeg har haft sommerferie i et år. Og samtidig som om, at der er noget uforløst mellem mig og den 1. juni. Noget med at jeg blev lovet (af gud ved hvem) en sommer med varme og sol, hvor jeg kunne ligge på terassen. Og noget med at jeg havde lovet mig selv, at jeg skulle læse den og den og den bog. Og noget med at jeg skulle have arbejdet så meget og tjent så mange penge, at jeg kunne gå efteråret i møde gældfrit. Og noget med at blive gravid så jeg lige kunne nå at få et barn inden studietiden var slut. Det nåede jeg ikke. Til gengæld nåede jeg en hel masse andet.
Jeg nåede at komme til New York med Cea og opleve at være helt spritnyforelsket i ham. Jeg nåede at arbejde så meget at jeg endte med at blive rigtig glad for det nye job. Jeg nåede at købe et mågestel jeg dårlig nok vidste jeg ønskede mig, før verdens bedste tilbud bankede på. Jeg nåede at holde mange dejlige fester og hoste mange dejlige middage. Jeg nåede at komme på ferie med mine forældre og min lillebror og nyde at være sammen med dem mange dage i streg. Jeg nåede at høre en masse fed musik. Jeg nåede at bade. Jeg nåede at lave en masse mad. Jeg nåede at se mine bedsteforældre. Jeg nåede at læse den og den og den bog. Jeg nåede at blive mørkhåret og lyshåret igen. Og jeg nåede at gå i babypanik over at alle andre skulle have børn og jeg ikke skulle endnu og vende tilbage til en tilstand af afslapning med det. Og jeg nåede faktisk at glæde mig til at komme igang med at læse igen.
Men når den så er her – dagen hvor læsebyrden ligeså stille ligger sig ned over skuldrene igen, kan jeg pludselig mærke panikken brede sig over at min sidste lange sommerferie på uni er slut. Over alt det jeg ikke nåede. Over alle de jordomrejser jeg burde have sparet op til og taget på mens tid var. Og jeg ved jo godt det er noget pjat for jeg har faktisk haft det utrolig dejligt og gjort hvad jeg havde lyst til. På dagen. Og så kan det vel ikke nytte noget, at jeg nu sidder og shamer mig selv over alt det jeg også kunne have gjort. Åh du senmoderne lortesamfund med alle dine muligheder…:-)
Nu vil jeg sætte denne her på og danse rundt i køkkenet mens jeg vinker farvel til sommeren 2011.
Hu hej vilde dyr! Hvor er det vildt hvor hurtigt en dag kan gå og hvor lidt man når, af det man rent faktisk havde planer om at nå. I morgen bliver en stor dag. Ikke så meget for mig, men forhåbentlig rigtig meget for min veninde. Det er dagen før dagen før dagen og før hun får knappet kyskhedsbæltet op og hengiver sig til monogamiens gamle trædemølle, så tager vi hende lige med en tur rundt i byen.
One. Last. Time.
Jaja, schhhh….hun ved godt vi kommer. Det var vi lidt nødt til at fortælle hende. Eftersom det er den sidste lørdag inden brylluppet, var katten lidt ude af sækken, som man siger. Jeg ville ellers virkelig elske, hvis vi kunne tage hende på sengen og sådan virkelig fucke med hende. En bekendt fortalte mig om en polterabend han var til engang, hvor en flok gutter havde overrasket den vordende gom på sengen med sprut og høj musik. Efter et par timer, hvor hr. gom var blevet godt bedukket, havde vennerne sendt ham i bad. Da Hr gom kommer ud fra badet er alle “vennerne” imidlertid smuttet, og tilbage ligger en besked om at festen først er om 14 dage. Så kan man rende rundt der med en slap lørdag-formiddags-brandert og bruge eftermiddagen på tømmermænd. Tillykke tillykke! Vi er sødere. Sådan noget gør vi ikke. Selvom jeg ville elske det.
Nå. Men jeg kan ikke fortælle hvad vi skal i morgen, for hun læser ind i mellem med. Men sjovt bliver det! Og vejret skulle for en gangs skyld ikke blive helt til tis. Så hurra! Og gi los! Og alt det der.
Stilhed før Storm 