Stilhed før Storm

…eller det vil sige – jeg er lige hjemme og vende, pakke kufferten om og på vej i sommerhus i det ultimative åndehul Blåvand. Blåvand har mine forældre, bedsteforældre og oldeforældre haft et mere eller mindre tæt forhold til og efter de, der boede fast dernede stoppede med det, har vi haft et sommerhus. Byen Blåvand er i min tid gået fra at være en lille kystby med tre vigtige butikker: “Ørnskov” (supermarkedet), “Blåvand Lys” (keramik og gøjl) og “Tops” (skobutikken), til nu at være et turisthelvede / mekka (afhængig af hvordan man ser på det). Der er ikke meget lokal charme over det længere, men kører man lidt længere mod Ho (yes, det hedder det), og ned af en lang grusvej der hedder Lommen, så ligger vores hus der for enden, lige før man rammer klitterne. Og der er ro. Og man behøver ikke komme ind igennem byen (helvedet eller mekkaet) for at komme til stranden – man går bare gennem klitterne. Eller kører i fars lille røde åbne VW.

Cést la vie!

Det er den perfekte kontrast til New York og kan ikke tænke på en mere passende måde, at battle mit jetlag. Troede vitterligt det med jetlag var en and – jeg mener, hvor svært kan det være – alle kan da sove 20 timer i streg, hvis det er det det kræves! Det var heller ikke det store problem på vej over, hvor det faldt fint ind i min A-menneske rytme, men her på vej hjem, hvor jeg pludselig har misset en nats søvn, stinker det lidt mere af B-menneske, og det er jeg som bekendt ikke helt vildt nede med.

New York kom vi hjem fra i går, og hold nu helt ferie (ja, gør det – det fortjener du!) det var dejligt. Virkelig.Bare.Dejligt. Stilhedfoerstorm som rejseblog var ingen stor succes – vi fik aldrig nettet tilbage og måtte begrænse vores wifi-forbrug til Starbucks og Applestores. Der er til gengæld 156 Starbucks på Manhatten, så det var da heller ikke helt umuligt, men der lugter simpelthen så sært derinde og deres kaffe er for dyr og for dårlig, så mine besøg dér var hurtige og bestod mest af en mailhentning og et toiletbesøg.

Har lyst til at fortælle jer ALT om det, men vil nøjes med at smide et par billeder Jeres vej af fede, dejlige, uoverskueligt store og fantastiske NY. Var det ikke fordi, jeg er mere end tilfreds med min tilværelse i Danmark, så tog jeg Cea og min mac under armen og flyttede derover. Byebye smørhul.