Ikke for børn
by stilhedfoerstorm
I tilfælde af at der skulle have sneget sig et par børn ind på bloggen her, må jeg nu bringe en advarsel. Det følgende er ikke for sarte sjæle, og hvis du (lille du) absolut vil kigge med, så snup lige den bærbare med ind på værelset, så mor og far ikke ser det.
Et uskyldigt kig på nettet sådan en onsdag formiddag bragte mig forbi fiskemagasinet “Fisk og Fri’s” hjemmeside. Ok ok så jeg havde fået et tip. Jeg kommer ikke forbi der hver dag. Men hvorom alting er, så fandt jeg denne guldgrube af en fucked up version af side 9 pigen (som om det ikke er fucked up nok i sig selv): Ugens fiskepige!
Wauw! Jeg skal da ellers lige love for at de fiskere er frie.
Har jo slet ikke været dem alle igennem, for det er i sandhed noget af et arkiv de har akkumuleret, men et hurtigt kig gennem de første ti – femten stykker gav allerede et par favoritter, jeg lige ville dele med Jer.
Tænk at sidde der på hug i aftenrøden og fange sin egen aftensmad….
…eller at flirte med en aborre i grumset åkandebefængt vand med sine fineste juveler og sin stråhat….
…eller hænge nøgen ud med sin bedste veninde mens man leende prøver at hale en fisk i land.
Ja man må i sandhed føle sig fri som en fisk…eller…
Og nu tænker du sikkert, min kære veninde, at det er uretfærdigt, at det altid er mændende der får eyecandy. Og det er det da også. Men se nu her – for der er også gode sager til tøsebørnene: Ugens fiskefyr somend!
Åh, der er nu ikke noget der kan få én op at ringe, som en bleg mandemås og et par eccosandaler ved en flodbred.
Eller et par tangaer (med en nisse på?!!?) og skjorten tucked ned i “bukserne”, på den der helt rigtige facon. Jauwsasasasa!
Så tror jeg nok vi kom op og igang – glædelig onsdag!
PS: Billederne er alle (!) taget af Olivier Portrat – man må alligevel tage hatten af for hans opfindsomhed. Man kunne forledes til at tro, at der var en øvre grænse for hvor mange forskellige måder, man kan kombinere en lækker pige, en fiskestang og en aborre, men det synes ikke at være tilfældet. Imponerende arbejde Oliver!
Hahahaha
Det minder lidt om det er skete på SaT1 midnat, da jeg var teenager. Især hvis du smider noget lystigt baggrundsmusik på. Ikke at jeg nogensinde har været der. Jeg tror jeg skal have fat i sådan en herre trusse, er sikker på jeg kender nogen der ville se godt ud i den.
Ved da slet ikke hvad du taler om dér Kristine (host host)….
Du har ret – det har faktisk lige præcis den vibe over sig – det er frækt, men på en måde ikke helt frækt nok til at det er spændende. Mest bare komisk.
Fantastisk! Jeg er nødt til at låne de billeder til et lille, hemmeligt selskab i det ydre internet. Det er jo rent guld!
Du låner bare løs – kan kun anbefale dig at smutte forbi kartoteket på hjemmesiden. Det jeg har vist her, er bare toppen af isbjerget!
hvor er det smukt og eksotisk
hvorfor ikke kombinere bar røv og fisk?
Altså jeg er all for at kombinere bar røv og fisk! Helt sikkert.