Stilhed før Storm

Jeg er godt klar over jeg lægger mig ud med halvdelen af befolkning her, men hvad sker der lige for katte?

Mage til utilregneligt kræ skal man da lede længe efter. Jeg er vokset op på sådan en nedlagt landejendom i Vestjylland og katte var noget vi havde udenfor. Og som fangede mus. Og det gav god mening jo, for det er et vilddyr, sådan en kat. Det ved alle. Og så spillede vi ligesom efter de samme regler ikke – en mutual agreement mennesker og dyr imellem om at katte ikke er nogen man kæler med,  men et serviceorgan. Den skal fange mus og til gengæld sørger vi for at den har tag over hovedet.

Men de der kælekatte, dem forstår jeg mig ikke på. Og det afspejler sig så absolut også i min omgang med dem – min indekattekarma er horribel. Det er ikke sjældent at jeg, hvis jeg endelig drister mig til at røre ved dem, bliver mødt med et hvæs. Og hvad er seriøst mere uhyggeligt end det? Og det der med at de har SÅ mange spidse kropsdele. Det skriger jo til himlen, at man lader sådan nogle små rovdyr rende rundt indendørs.

Næ du, så stik mig hellere en kæletorsk. Eller en kæleko. Eller en kæleaborre. Eller en kæleged. Kælekælekæle. Det eneste gode ved en kat, er når den bliver forskrækket: