Stilhed før Storm

Tag: Travlt

Ugen i tal.

7 = antal gange jeg er blevet skreget i hovedet (ikke bare almindeligt skrig – jeg snakker vanvittige primalskrig!)

15 = antal gange jeg er blevet vrisset af eller bedt om at holde kæft

8 = antal gange jeg er blevet sparket efter/på

2 = antal gange jeg er blevet banket i brystkassen af et hoved

1 = antal swimmingpools jeg har pustet op

1= antal gange jeg er blevet drivvåd (!)

0 = antal skiftetøj jeg havde med

over 100 = antal gange jeg har diskuteret/forhandlet/irettesat/skældt ud

6 = antal ting jeg har fået kylet efter mig

26 = antal putninger jeg har forestået

6244 = antal mælketænder jeg har børstet

14 = antal gange jeg er blevet hostet direkte i munden

1 = antal forkølelser jeg har pådraget mig

57 = antal gange jeg har sagt sætningen “hvis du vil XXX, SÅ er det inde på værelset”

40 = antal knus jeg har fået

15 = antal oprigtigt gode grin jeg har fået

32 = antal gange jeg har hørt mig selv sige sætningen:” Du skal liiige huske at rulle ud. OG vaske hænder” (hvor svært kan det være? Seriøst?)

27 = antal gange jeg har trøstet et barn der er blevet slået/bidt/sparket/drillet

53 = antal timer jeg har arbejdet siden mandag

1.5 = antal timer siden jeg er kommet hjem fra arbejde

8 = antal timer til jeg skal møde igen

Børnehjemsarbejder er sgu en motherfucker nogle gange. I morgen skal vi have omvendt dag, hvor børnene skal lege voksne og vi skal lege børn. Så er det payback time! 😉

 

 

Killing my darlings!

Den sidst måneds opgaveskrivning har været det tætteste, jeg har været på at have et fast arbejde. I gang kl 8 og sådan cirkus færdig kl 16. Og så nogle gange fri om aftenen. Heldigvis har det ikke lammet mig totalt, som jeg faktisk havde en temmelig realistisk forestilling om, at sådan noget i-rammer-fastlagt-arbejde ville gøre det. Måske er det håb.

Min seje skrivemakker Lise og jeg har produceret 47 siders tekst om danske unges risikotagning i forbindelse med deres rekreative rusmiddelbrug. Sådan. Det lyder rigtig flot, ikke? Det er det egentlig også – vi synes selv det er noget en kraftpræstation, at vi har strikket så meget sammen på så relativt kort tid. Det der bare ikke er så flot, er at vi har ti lange sider for meget….

Jeg.hader.at.slette.

Jeg grrrr-hader virkelig at slette ting, som jeg én gang har siddet og svedt over at få ned på papir. Mage til meningsløst slavearbejde, at sidde og skrive sin opgave dårligere, for lige at spare et par (eller 24.000) tegn hist og her. Særligt når de fleste professorer på psykologi ikke kan skrive en bog på under 300 sider. Rollemodeller? Not really. Nå. Såså AK, ingen grund til al den galde. Men det er altså det, jeg bruger tiden på lige nu. Wordcount. Wordcunt! Måske får i bare lov at få alle de ting, jeg må skære fra, fordi jeg ikke nænner at mine genistreger ikke skal se dagens lys. Shit, for et kedeligt blogindlæg det ville være….det må jeg nok heller forskåne jeg for after all.

Jeg glider tilbage til arbejdet, og skyder mig i tankerne 48 timer frem i tiden, hvor opgaven forhåbentlig ligger i 3 eksemplarer af små 36 sider på psykologis studiekontor, og jeg sover sover sover sover.

Omstillingsparat – Omstillingssmart – Omstillingsapparat…

Nogle gange kan jeg altså godt glæde mig til den dag jeg kun har ét job. Jeg ved godt, at det er vildt priviligeret overhovedet at have et job i disse tider, så jeg klager ikke. Ikke et pip. Men er I klar over hvor svært det er, at omstille sig fra 8-timers børnehjemsarbejde med rugbrødsmadder, tisbleer, konflikter og et absolut syret aktivitetsniveau til en terapitime, med stearinlys, identificering af forsvar, stilhed og tålmodighed. Eller fra to dages ISTDP-kursus med dyb koncentration og nørderi i ét emne, til halvanden dags højproduktiv seminaropgaveskrivning i et helt andet emne. Og fra det videre til personalemøde på mit frivillige arbejde med endnu tusind emner på dagsordnen. Huhej hvor det går!

Jeg er meget glad for alle de ting jeg laver og vil ikke umiddelbart være villig til at droppe noget af det eller bytte noget af det væk for noget andet. Altså lidt mere fritid, ville da ikke skade. Og kan da også have dage, hvor jeg synes det er temmelig hårdt at starte på nyt job. Og uger hvor studiets ubønhørlige krav om endnu en opgaveproduktion, synes en smule belastende. Men all in all – når alt kommer til alt – så synes jeg, de ting, jeg har fyldt mit liv op med, holder temmelig meget.

Hårdt er det tit – kedeligt er det aldrig. Det er formentlig en utopi at kravene til instant fokusskift og multitasking bliver mindre med tiden, så i stedet for at overveje at skrue lidt ned for aktivitetsniveauet, positivt reformulerer jeg det bare til en træningslejr. Ikke så meget stilhed før storm over det, men når stormen engang sætter ind, og hvis jeg vel og mærke ikke ligger rystende i udbrændt fosterstilling inden jeg når så langt, så er jeg så åndsvagt meget i multitasking-omstillings-fokusskifte-træning! Og så satser jeg på, at det der med mobiltelefoner er en døgnflue, så man er nødt til at gå tilbage til fastnet og de helt gamle omstillingscentraler. Der tror jeg nok jeg vil kunne gøre nytte med al den omstillingserfaring – måske jeg oven i købet kunne provide en service, hvor jeg lige diskret kunne snige en terapeutisk intervention eller to ind i folks samtaler….

Suk – jeg er så meget et gennemskueligt symptom på det senmoderne samfund. Jeg gør nøjagtigt, som der bliver bedt om – jeg er alt det de beder om man skal være i 9 ud af 10 jobopslag: Fleksibel, omstillingsparat og med mod på nye udfordringer. Goddammit, der har bare at være et job klar til mig, den skønne dag jeg bliver færdig, når jeg nu har gjort mig så ubevidst umage med at have tusind bolde i luften igennem hele min studietid!

Status pt.

Fem fede ting ved mit liv lige nu:

1) Jeg når ekstremt mange ting og er konstant udfordret. Højeffektiv!

2) Jeg har fornøjelsen af eminent dygtige kollegaer og medstuderende med et høj fagligt niveau og gode hjerter.

3) Jeg har ikke tid til at spise ret meget, hvilket er temmelig smart pre-bikini-sæson and all.

4) Jeg keder mig på intet tidspunkt.

5) Jeg er tvunget til at leve helt vildt meget i nuet!

Fem knap så fede ting ved mit liv lige nu:

1) Jeg har dage (som i dag), hvor min puls føles sundhedsskadelig høj  – hvor jeg trækker vejret helt oppe i brystkassen, hvis jeg ikke hele tiden minder mig selv om at trække det ned i maven. Hvor min krop, sjæl, hjerne og alt trygler om pause.

2) Jeg er en lille præstationsabekat, med mange steder at præstere. Jeg skal være vældig sej og dygtig det meste af tiden.

3) Jeg har ikke rigtig tid til at handle ind og lave mad, så har dårlig samvittighed over hvad jeg byder mit gamle hylster af en krop. Det der motion står heller ikke lige øverst på to-do-listen disse dage. Jeg står i gæld til kæreste og søster, som står bag 80% af alt det jeg indtager, der rent faktisk har en næringsværdi.

4) Jeg har ikke tid til at kede mig, hvilket faktisk er noget af det bedste jeg ved. Gad fx godt kede mig lidt mere sammen med Cea snart.

5) På trods af at jeg hele tiden tvinges til at være til stede i nuet, tænker jeg mindst 30 gange om dagen, at det bare er en måned mere, bare en måned mere, bare en måned mere….

%d bloggers like this: