Stilhed før Storm

Tag: Sjov

Pre-Polter

Hu hej vilde dyr! Hvor er det vildt hvor hurtigt en dag kan gå og hvor lidt man når, af det man rent faktisk havde planer om at nå. I morgen bliver en stor dag. Ikke så meget for mig, men forhåbentlig rigtig meget for min veninde. Det er dagen før dagen før dagen og før hun får knappet kyskhedsbæltet op og hengiver sig til monogamiens gamle trædemølle, så tager vi hende lige med en tur rundt i byen.

One. Last. Time.

Jaja, schhhh….hun ved godt vi kommer. Det var vi lidt nødt til at fortælle hende. Eftersom det er den sidste lørdag inden brylluppet, var katten lidt ude af sækken, som man siger. Jeg ville ellers virkelig elske, hvis vi kunne tage hende på sengen og sådan virkelig fucke med hende. En bekendt fortalte mig om en polterabend han var til engang, hvor en flok gutter havde overrasket den vordende gom på sengen med sprut og høj musik. Efter et par timer, hvor hr. gom var blevet godt bedukket, havde vennerne sendt ham i bad. Da Hr gom kommer ud fra badet er alle “vennerne” imidlertid smuttet, og tilbage ligger en besked om at festen først er om 14 dage. Så kan man rende rundt der med en slap lørdag-formiddags-brandert og bruge eftermiddagen på tømmermænd. Tillykke tillykke! Vi er sødere. Sådan noget gør vi ikke. Selvom jeg ville elske det.

Nå. Men jeg kan ikke fortælle hvad vi skal i morgen, for hun læser ind i mellem med. Men sjovt bliver det! Og vejret skulle for en gangs skyld ikke blive helt til tis. Så hurra! Og gi los! Og alt det der.

Adios!

Udsendt til Campingland

Fra vestkysten til østkysten og til vestkysten igen – Hjemme igen blandt faste og tørre vægge efter en uge i campingland. Det er en fascinerende oplevelse at campere i det danske. Der er en helt særlig kultur og regelsæt på en campingplads og et helt andet kodex for, hvad der er god stil. Sådan noget er naturligvis subjektivt og hvad der for/på den ene kan være awesome, kan for/på den anden være helt ad pommern til. Men udover det. Altså. Der hvor jeg normalt kommer fra, er Crogs, badedragt og shorts et outfit man som udgangspunkt styrer udenom. På en campingplads er du ornli’ syg, hvis du dyrker det look.

Men campingstil er mere end bare personlig stil. Det rækker langt ud over den enkeltes påklædning og attitude, og din placering i den campingske fødekæde hviler mere end noget andet på dit udstyr – dit gear – dit ride, om man vil. Der bliver virkelig pimpet for alle pengene! De øverste i fødekæden er klart fastlæggerne. Dem med det lange græs under campingvognen. Dem med “babushkaerne”, dvs. først et ordentlig svin af en campingvogn, dernæst et ligeså stort svin af et fortelt, hvorudfra man spænder en markise som til sidst omkranses af et læsejl og nogle gange stakit. Det er jo et lille sommerhus på 50-70 m2 de banker op. Og det er ikke småting der kan og skal pakkes ind i det transportable residens – jo mere jo bedre. Havemøbler, parasol, hunde, gasgrill, kaffemaskine, cykler, havefakler (gerne solcellemodellen, med formindsket brandfare that is) og sågar også en græsslåmaskine. En græsslåmaskine (?!?!) tænker du måske – ligeså gjorde jeg – men jeg blev klogere. Når man ligger på den samme plads henover hele sommeren, vokser græsset jo inde i forteltet og under markisen og så må man jo nødvendigvis have udstyret i orden, så man kan få trimmet forhaven. Fastlæggerne er også dem med de rigtige opvaskebaljer (runde med hank) og de rigtige badesko. Man er ikke i tvivl. Det er dem der kan sidde i den samme stol på den samme plads i suverænt længst tid og skiftevis stirre på partneren på den anden side af bordet og de forbipasserende. I timevis – ja dagevis – helt uden siddesår. That is some impressive shit!

Jo, der er ingen tvivl om, hvem der regerer på campingpladserne. Hvem der har det fineste stempel i campinpasset. Hvem der sætter dagsordnen for, hvad der er ok og ikke ok.

Vi har en camplet (tjek linket hvis du ikke ved, hvordan sådan en ser ud). En fin en – en Royal model. Og den har skam både sovekabiner, markise, køkken og alting. Men vi har ingen Crogs. Ingen parasol. Ingen liggestole. Ingen cykler. Og opvaskebaljen er helt forkert –  firkantet og hank-løs. Så vi er ikke just øverst i fødekæden i campingland. Faktisk er vi nok et godt stykke under middel – helt ovre i teltkategorien. Og det er så let at blive revet med og tro, at man skal købe sig op i hierakiet. Usikkerheden kryber ligeså stille ind under teltdugen og på fjerdedagen begyndte far så småt at lufte ideen om snart at købe en campingvogn og slippe for det “pløkfis”. Altså bare en lille en. Bare med en markise på siden. Og måske skulle man købe en gasgrill også?

Men nej. Nejnejogatternej. Det er en glidebane  (sagde jeg til ham) – hvis man ikke holder stand og higer sig fast til den viden og det verdensbillede man har med sig når man triller ind på pladsen, ender man med en babushka. Og selvom man måske er kongen af campingland er der ikke meget streetcredit at hente for sin Dethleffs på den anden side af bommen. Så da presset blev størst og tvivlen mest nagende, pakkede vi (tørt) sammen og trillede ud i den virkelige verden igen.

Hvor Crogs er grimt og en opvaskebalje er noget katten pisser i.

C-værdighed

Jeg er en serienørd. Jeg er fan af gode historier! Jeg ser ikke hvad som helst, men nok flere end de fleste. Serier er jeg meget bedre til end film – de har en god længe (20 eller 40 min), så jeg kan bryde det lidt ned, og så elsker jeg at de aldrig ender og jeg ikke tvinges til at sige farvel til elskede karakterer før jeg selv bliver træt af dem.

Jeg elsker komedier (Friends, 30 Rock, Big Bang Theory, Two and a Half Men, How I met your mother), drama (Sex and the City, Entourage, Desperate Housewives) og især medical drama (Grey’s Anatomy, Private Practice, House). Jeg ser ikke dem allesammen hver uge – hvis en serie bliver kedelig i en periode ryger den på stand-by, og så kan jeg en dag med tømmermænd drible igennem en sæson eller halvanden. Mange serier har fulgt mig mange år og er blevet en fast bestandel af måden jeg tænker tilbage på eksempelvis min folkeskole- og gymnasietid. Kl. 16.15 vil altid være et magisk tidspunkt lig med Beverly Hills og synkrone suk mellem veninderne over Dylan.

Jeg har fundet en ny yndlingsserie, som jeg gerne vil opfordre jer til at tjekke ud. Temaet er overraskende dunkelt. Den handler om kræft. Hovedpersonen spillet af vidunerlige Laura Linney er en desperate housewife-agtig kvinde, der får konstateret stage 4 melanoma (modermærkekræft). Der er ingen behandling. Hun skal dø.

“The Big C” hedder serien og den kører lige nu på 2. sæson i USA. Måske det er lidt en psykologting at frydes over at et populærmedie som TV-serien beskæftiger sig med eksistentiel krise og dødsangst. Ikke desto mindre tror jeg, at mindre dramatisk morbide typer også vil nyde serien big time. Den let og luftig uden at uden at være overfladisk og så er den dybt rørende. Oven i det er den faktisk sjov. Altså sådan haha-sjov, ikke bare sådan jeg-klukker-lidt-på-indersiden-sjov.

Fem ud ad Fem stjerner herfra. Tjek IMDB-profilen ud her.

Ugen i tal.

7 = antal gange jeg er blevet skreget i hovedet (ikke bare almindeligt skrig – jeg snakker vanvittige primalskrig!)

15 = antal gange jeg er blevet vrisset af eller bedt om at holde kæft

8 = antal gange jeg er blevet sparket efter/på

2 = antal gange jeg er blevet banket i brystkassen af et hoved

1 = antal swimmingpools jeg har pustet op

1= antal gange jeg er blevet drivvåd (!)

0 = antal skiftetøj jeg havde med

over 100 = antal gange jeg har diskuteret/forhandlet/irettesat/skældt ud

6 = antal ting jeg har fået kylet efter mig

26 = antal putninger jeg har forestået

6244 = antal mælketænder jeg har børstet

14 = antal gange jeg er blevet hostet direkte i munden

1 = antal forkølelser jeg har pådraget mig

57 = antal gange jeg har sagt sætningen “hvis du vil XXX, SÅ er det inde på værelset”

40 = antal knus jeg har fået

15 = antal oprigtigt gode grin jeg har fået

32 = antal gange jeg har hørt mig selv sige sætningen:” Du skal liiige huske at rulle ud. OG vaske hænder” (hvor svært kan det være? Seriøst?)

27 = antal gange jeg har trøstet et barn der er blevet slået/bidt/sparket/drillet

53 = antal timer jeg har arbejdet siden mandag

1.5 = antal timer siden jeg er kommet hjem fra arbejde

8 = antal timer til jeg skal møde igen

Børnehjemsarbejder er sgu en motherfucker nogle gange. I morgen skal vi have omvendt dag, hvor børnene skal lege voksne og vi skal lege børn. Så er det payback time! 😉

 

 

Søges: Asiater/dansk hermafrodit el. shemale, tvekønnet max 35 år.

Apropos min tidligere klage over den manglende substans og  juicyness i Aarhus Onsdags “Lykken er” sektion, så faldt jeg over denne beskedne forespørgsel i dagens udgave. Så tror jeg nok den analoge version af netdating er tilbage på sporet!

Anyone? Du vil ikke fortryde det….;-)

%d bloggers like this: