Kære mænd,
by stilhedfoerstorm
Har i lang tid gået og brygget på et mavesurt indlæg om Mads Christensen, Pelle Hvenegaard, Søren Fauli og de andre bannerførere i den ekstremt søvndyssende og obsolete kamp mod kvinder, vi åbenbart ikke er færdige med endnu. Alle de (stadigt) sure kvinder, der tilsyneladende skal straffes for, at deres mænd vælger at lægge sig lunt i slipstrømmen af konens kontrol- og karriereræs. Hold kæft hvor er jeg træt af at høre på dem. Hold endnu mere kæft, hvor skal de snart få noget andet at gå op i. Jeg kan ikke i min vildeste fantasti forstå, hvordan det skal være i noget køns interesse, at mænd bliver fremstillet som primitive Carl Mar Møller kloner, der kun kan håndtere kærestens hang til knækket hvid, vha. en cementblander, Pelle Hvenegaard og en Bacardi Breezer (!?).
Jeg elsker at mænd er mænd og kvinder er kvinder. Jeg afskyr det niveau kønsdebatten med ovenstående mænd i spidsen bliver hevet ned på. Jeg tror jeg er relativt gammeldags i mit syn på køn – i modsætning til mange af mine højtreflekterede og i-det-uendelige konstruktionistiske veninder, tror jeg ikke, at køn kun er noget vi påvirkes til at indtage, men noget der også påvirkes af vores arvemateriale. Når det så er sagt, synes jeg simpelthen, det giver lige så lidt mening at skære alle kvinder over én kam, som det giver mening at påstå at alle venstrehåndede er dovne. Eller at alle med str. 42 i sko er gode til at lave en flæskesteg med sprøde svær. Det er simpelthen så unuanceret og det undrer mig, at der ikke for længst er en kanalchef eller to, der har proppet et par skridtsure boxershorts ned i kæften på hylekoret.
Nå. Ja.
Skulle jeg alligevel prøve at forholde mig til den vedholdende kritik af kvindekønnet, bliver det med afsæt i det afsnit af “Hvad bruden ikke ved” jeg så i tirsdags. Hvis der er noget som helst realistisk i skildringen af kæresteparret dér og såfremt de to typer på nogen måde kan generaliseres ud som værende typisk kvindelige og typisk mandlige, så er der da noget helt galt i de heteroseksuelle forhold i Danmark.
Til Jer der ikke så det, kan jeg fortælle at vi havde at gøre med en kvinde med et kontrolkompleks og en umanerlig sød og spag mand, der naturligt havde lænet sig godt tilbage i stressless-stolen med en kold pilsner, mens han ventede på, at kæresten blev færdig med at bestemme. Og det blev hun tilsyneladende ikke, før de blev deltagere i et program, hvor han skulle planlægge deres fælles bryllup og hun blev placeret i en position uden mulighed for at kontrollere noget som helst – en situation, der bragte hende så meget ud af fatningen, at hun stortudede i afmagt midt i brudebutikken, hvor hun prøvede den vældigt yndige kjole, som hendes forlovede nøjsomt og overlæbesvedende havde valgt til hende.
Jeg kan godt forstå at mænd nogle gange trækker sig, når damen tager bestemmerhatten på. Det kan jeg virkelig godt! Men hold kæft hvor var det godt for deres forhold, at hun blev tvunget til at træde tilbage, så der blev plads til at han kunne træde ind. Som Asger Aamund siger, kan man ikke bebrejde kvinderne at de er stærke – man kan kun bebrejde mændene, at de er svage. Jeg elsker ham for at sige det, men bebrejdelser fører sjælendt noget godt med sig, så jeg må lige knytte et par oplysende ord til citatet – for både mændene og kvindernes skyld.
Kære mand.
Det kan godt være, at du tror din mening ikke er vigtig, men det er den. Hvis du gider at ulejliggøre dig med at ytre den på en civiliseret måde.
Det kan godt være, at din kæreste elsker fransk bondestil og at du er skideligeglad med om du sidder på en hvid chaiselong af hør eller en motherfucker lædersatan af en Bivasofa, men hvis du ikke siger noget, er du fanme selv ude om, at du ender med at bo på et forvokset pigeværelse.
Det kan godt være at din kone er en kontrollerende hyæne, men kvinder fylder den plads ud der er. Hvis du ikke tager ansvar, gør hun. Og selvom hun ikke viser dig det, så har hun brug for, at du fylder den del ud, der retmæssigt tilhører dig. Det er fanme ikke fedt, at blive hvirvlet så langt ind i sit kontrolcirkus med manden tilbagetrukket til bænken i siden af banen, at man mister tilliden til, at han kan klare at arrangere et fucking bryllup.
Vi har brug for Jer og vi tror på, at I godt kan håndtere livet sammen med os – og skulle vi glemme det, så mind os lige om det før vi bliver skide sure. Igen.
Tak. Det var bare det.
Hilsen Damen.
(billede fra tv2.dk)
Stilhed før Storm 
Har du set de udsendelser på DR2, som hedder “Hvad er meningen, mand”? Så igår det afsnit med vores allesammens Svend Brinkmann, som blandt andet fik sagt at det var vældig trist at der var ved at være en tendens om at rigtige mænd er drengebørn. Synes det var vældig godt.
Kram fra en dame, som ikke kan koge æg, som hader Sex and the City og i særdeleshed at gøre rent – men som til gengæld fjerner edderkopper uden at ryste på hånden og i perioder med boksetræning har haft tilnavnet “den lille bøf”.
Mega godt program Anna – har lige set det (og yeah, at to af mine yndlingsmænd medvirker). Tre ting hæfter jeg mig ved:
1) Selvrefleksion som et kvindeligt træk – tror jeg kender en mand eller to ud over mig, der ville erklære sig uenige i det.
2) Svend bliver ikke mindre hot af at hente sin datter i børnehaven.
3) Jes Stein for helvede – det er det andet interview jeg har set dig lave med ham, hvor du på ingen måde udfordrer mandens påstande. Svend er en klog mand og hans synspunkter kan sagtens holde til at blive udfordret – det der mikrofonholderi er sgu for slapt for en gammel journalist som dig..
“Lille bøf!” – love it! Blev selv kaldt “smeden” blandt venner back home;-)
Smukt (og sjovt) indlæg. Synes dog “Det er fanme ikke fedt, at blive hvirvlet så langt ind i sit kontrolcirkus” og at stille manden til ansvar for at forhindre det, er selvoffergørende. Det må i udganspunktet være enhver M/Ks eget ansvar ikke at tage for meget plads, i forhold til egne behov og anstændighed over for den anden – præcist på samme måde som det i udganspunktet er enhver M/Ks eget ansvar at tage nok plads…
Det er jeg helt enig i Elad. Helt enig. I den optimale verden var alle i stand til at tage lige nøjagtig den tilpasse mængde plads. Tænker det er kvindens ansvar at bede om hjælp OG jeg tænker at man må hjælpe hinanden i et parforhold – ved fx at vise hende, at hendes kontrolcirkus er uberettiget og unødvendigt.
Det er sgu et godt indlæg! Og er meget enig her.
Ja for fanden! Fedt fedt fedt! Skriv om noget, der tænder dig. Så skal du bare se følelser og ærlighed!
Selve mand-kvinde-debatten holder jeg mig ude af denne gang.
Det kan jeg sgu godt forstå snefnugget – det er ås en motherfucker!
Men tak – og ja – fedt, at blogkrisen er ovre for en stund;-)
Hvis man vender Aamunds ord om, “det er ikke mændenes skyld, at de er stærke, det er kvindernes skyld, at de er svage”, mener jeg, at det bliver klart, at indlægget er udtryk for et nedladende syn på mænd.
Det modspil, der efterspørges fra manden giver mig anledning til at karakterisere forholdet mellem kønnen på den her måde: Kvinden er, som jeg læser indlægget, fuld af liv, energi, tanker og følelser og har ret til at udfolde sig frit og har derfor brug for, at manden kommer og sætter faste rammer (fornuft?) i form af ”modspil”. Hun kan nemlig ikke selv opnå ligevægt og balance, det skal komme udefra. Det er da lidt gammeldaws? Oder was?
Hvad blev der af at tænke selv som menenske og selv tage ansvar for at inkludere manden – ikke fordi manden er ligeså kompetent til at indgå i og ”vinde” en forhandling i parforholdets territorialkamp, sådan er det jo aldrig nogensinde, men fordi manden også skal være der og føle sig hjemme?
Kære Jacob.
Jeg mener som udgangspunkt slet ikke, at noget køn er mere eller mindre stærkt eller svagt end det andet. Skulle mit indlæg give dig det indtryk, beklager jeg – og ja – et sådant udsagn ville være nedladende og dermed ikke ok. Når jeg vælger at hive Asger Åmunds citat ind, er det for at opponere mod det kvindehadske syn, jeg mener bliver fremstilles med programmer som “Herre i eget hus” eller “min kone er stadig sur”. Her synes jeg, der tegnes et billede af nogle rædselsfulde kvinder, der skal straffes for at være for magtfulde på hjemmefronten. Og det bliver de så gjort ved at blive udstillet som sure, kontrollerende og hysteriske. Manden skal sætte sin kvinde på plads, kræve sin ret og det bliver – som jeg ser det – gjort på en patetisk barnagtig facon, hvor man “acter ud” vha. bulldozere og nedladenhed.
Det er muligt jeg kommer til at lave samme fejl, som jeg synes disse programmer gør, ved overhovedet at diskutere køn på det niveau og på de premisser. Det tager jeg gerne på min kappe. Når det så er sagt, skrev jeg indlægget på baggrund af en lyst til at sige en lille smule om, hvad jeg tror foregår i hovedet på disse kontrollerende kvinder. Ikke at det er hverken psykologisk sundt eller optimalt – eller fordi jeg er enig i, at det er en måde at behandle hinanden på – men fordi jeg ærlig talt får lidt ondt af disse kvinder, der uge efter uge, fremstilles unuanceret og tåbeligt.
Så ja – på vegne af disse kvinder – over for disse mænd – efterspørger jeg fanme et modspil. Et civiliseret modspil, der ikke involverer “hylekoret” af kvindehadere, men reel dialog om mine behov og dine behov, i et parforhold hvor vi begge skal føle os hjemme og godt tilpas.
At det ville være skide dårlig underholdning, er en anden sag…..
PS: Fedt du smider kommentaren herinde i stedet for på FB. Jeg ved i øvrigt ikke hvad der skete med de kommentarer du skrev dér – jeg fik dem på mail, men de var væk på i selve tråden.
HØRT AK!! (Og hørt, Jacob – i den forstand, at jeg også sukker efter, at man(d) – og kvinde – i højere grad begynder at behandle hinanden som ligeværdige, unikke mennesker fremfor at tolke sig selv og hinanden ind i stereotypiske kønsroller. Asger Åmund og Mads Christensen – såvel som de kvindelige pandan’er – reproducerer en forældet og reduktionistisk måde at opfatte sig selv, sin partner og sit forhold på. Det er trist, fordi det på mange måder forhindrer, at man nogensinde kan overskride det niveau, der handler om magtkamp og om at få ret og i stedet fokusere på den egentlige grund til at vi vælger at danne forhold med hinanden: Nemlig kvaliteten af samspillet).
Nå, jeg kan se min kommentar er overflødig, jeg er rørende enig med Elad..