Seriosly, I don’t belong here mate.
by stilhedfoerstorm
Sidder på psykologisk instituts bibliotek og føler mig gammel. Et semester over nomeret tid er jeg og dermed hvad man i disse regeringen-analfister-dig-og-tager-dine-penge-hvis-du-ikke-bliver-færdig-NU-tider vil betegne som evighedsstuderende. So be it. Det er jo ikke nogen hemmelighed at 50% af alle nyuddannede psykologer er arbejdsløse, hvilket jeg messer til mig selv, hvis jeg en sjælden gang ligger søvnløs over stadig at være studerende. Det er okay din fucking stræber – slap nu af.
Det virker for det meste. Jeg kan godt holde til at rende rundt heroppe på instituttet mellem mennesker jeg ikke aner hvem er og som ligner min 10 år yngre lillebrors venner. That’s fine! Nogle gange slår det bare én i ansigtet, præcis hvor gammel man føler sig ift. majoriteten af psykologistuderende. Har fx lige overhørt følgende samtale:
Purung pige 1:” Ai, hallo, 14 dage er bare totalt lang tid at have til en eksamen! Altså jeg tager jo til England og bagefter til Thailand, så skal bare have den skrevet, altså”
Purung pige 2:” Aiiii, hvor fedt! Det er bare en total svedig tid du går i møde der”.
….
Hvem fanden snakker sådan? Jeg beklager ikke at mit eget ordforråd (bl.a. ifølge en test på dansk sprognævns hjemmeside) er blevet taget som gidsel af 80’erne, men det føles lidt som et vink med en lastbil om at jeg skal komme videre i programmet nu, og måske få nakket det speciale….
Ro på, AK… Jeg er jo mange semestre (gider sgu ikke tælle dem, nej) “over tid” – OG år (ja i flertal, that is) ældre end dig og jeg er der stadig. Begynder at blive bange for, at jeg ALDRIG bliver færdig, og sidder der om 20 år på biblioteket i UNI-parken og kun siger “hej” til nogle forelæsere, jeg selv læste med, dengang i 00’erne. Så kan jeg blive en slags ny udgave af posedamen; skælde ud på de unge studerende, købe kaffe i kantinen, snakke med mig selv… Måske er det i virkeligheden et godt alternativ til at være arbejdsløs?!?
Nej, når vi møder hinanden i næste (speciale)semester skal vi måske gå helt i modsatte grøft og sige: bevares, kålhøgen, fusentast, lurendrejer, kanalje osv? Bare for at indikere, at vi IKKE er som dem!
Åh Lotte, jeg vil GLÆDE mig til at rode rundt i den modsatte grøft sammen med dig og råbe fusentast, lurendrejer, kanalje og kålhøgen til alle de unge piger psykologibørn med glat hud og smart sprog.
Hvad hun [Maria] sagde…
http://maskinrummet.blogspot.com/2011/11/35-er-det-nye-gammel.html
Hun har så evigt ret! Latte my ass altså.
Haha! Don’t worry. Jeg er 26 og starter lige om lidt nyt studie (nr. 2 studie efter en erhvervsuddannelse – svigermor har stemplet mig som evighedsstuderende. Det piner mig en smule, at hun for så vidt har ret…)
Ja, vi er jo i grunden mange, der er ligeglad med at blive pisket over nakken af politikere og svigermødre og bare nyder at være studerende. Og seriously – evighed….det er lidt groft ik?
Hey, det sner på din blog! Fedt 🙂
Og jo, det var lidt en grov kommentar – jeg skal da nok blive færdig. Engang 😉
[…] fra Vestjylland, der er kommet trillende ind med X-bus og Chrysler. Åh, hvor har det været en mega svedig tid og mens jeg på den ene side ikke helt magter at skulle tilbage til opgaven, har en weekend væk fra […]