Ferie | Stilhed før Storm

April 11, 2011

Striving Vines!

Mine gode ven Jacob, spiller i det fantastiske band Striving Vines. De har turneret med Kashmir, og har i den forbindelse fået lavet denne fede video. Instruktøren er Esben Kjær Ravn og han har lovet at lave to mere til dem, hvis de kan få 7000 visninger af denne første. Jeg er på. Det vil jeg da gerne støtte. Hver gang jeg hører Striving Vines, drømmer jeg mig tilbage til deres koncert på SPOT-festival i Århus sidste år, hvor solen skinnede, jeg lige havde afleveret opgave og havde 3 måneders sommerferie foran mig. Jeg var omgivet af søde, dejlige mennesker. Jeg var lidt småfuld. Jeg var glad og stolt over at se Jacob stå på scenen og det var i det hele taget bare en helt vild dejlig dag. Jeg lover selv at stå for mindst 10 visninger af denne video, og så håber jeg, at der er andre der også har lyst til at tjekke det ud, og hjælpe et hårdtarbejdende band på vej.

SÅ!

May I present, ladies and gentlemen, Striving vines med “Hard Drive on Standby”:

1 Comment

April 5, 2011

Skønhed i Bogform.

Når man studerer er man så priviligeret at have uendeligt lange sommerferier. Gerne op til 3 måneder nogle gange. Det burde alle have, for det er virkelig dejligt. Ganske vist går tiden utrolig stærkt, og før man får set sig om, står man igen i kopirummet på psykologisk institut og indånder ætsende kopilugt ned i sine ellers sommerblomstfyldte lunger. That’s life, og jeg skal være den sidste til at klage.

Men nu er jeg sådan cirka halvvejs inde i dette semester og en ting jeg altid begynder at glæde mig til, når sommeren begynder at blinke til mig på den anden side af det bjerg af en seminaropgave, der lige nu står og blokker vejen mellem mig og friheden, er bøger. Ikke bøger andre har valgt for mig at jeg skal læse. Nej. Det skal være skøøøøønlitteratur. Btw så er jeg færdige med krimier! Ikke et ondt ord om den skandinaviske krimifabrik, men helt ørli’ så bliver mit litterære hjerte lidt vrissent, når jeg står i Bog&Ide og kigger på deres 7 hyldemeter lange krimisektion, der langsomt presser resten af de skønlitterære værker ned fra hylden. En efter En dumper de ned i rodekassen. Plump. Plump. Plump. Det er altså en skam.

Nå det var egentlig ikke mening at det skulle være et skældudindlæg. Jeg ville faktisk bare vise Jer den her video som jeg faldt over, og som jeg synes var helt vildt sejt lavet. Og som får mig til at overveje om den nøje udvalgte bog, jeg skal kaste min kærlighed over, den dag jeg afleverer opgave skal være “Going West” af Maurice Gee.

Enjoy! (PS: Ved godt man ikke altid orker at trykke play på videoer andre bare viiirkelig synes man skal se. Sådan har jeg det i hvert fald selv. Men den her er altså virkelig sej. Såe.)

March 27, 2011

Skitur Force Majeure

Der var ikke net i norge. Derfor heller ingen nye indlæg i den sidste uges tid. Udover at det naturligvis er lidt træls ikke at kunne holde en nyopstartet blog til ilden, så er jeg stor fan af antihotspots som fx Rauland i Norge. Steder hvor absurde dataroamingtakster tvinger mig til at stoppe den vældig stærke impuls, der gør, at jeg sætter min lille tykke pegefinger nederst i højre hjørne på Iphonens skærm og tjekker mail 15 gange dagligt. Dårlig dårlig vane, der har godt af at blive udfordret.

Det var jo faktisk næsten ikke til at bære, at vi skulle forlade forårskåde Danmark med den mest solbeskinnede femdøgnsprognose 2011 endnu har set. Det skulle vise sig at foråret også havde tænkt sig at indtage Norges land, og det med en vældig kraft (læs: 19 m/sek). Det var åbenbart mere end hvad Raulands gamle lifter kunne klare, så det blev kun til 2.5 rigtig gode dage på ski. Resten af tiden måtte vi vandre til tops, slides med små træklifter og forsøge at stå fast i sludsne. Selvom jeg var dybt imponeret over den hastighed hvormed solen tvang sneen væk fra pisterne og ned i søerne, og selvom jeg sagtens kan unde nordmændene lidt sol og forår, så kan man godt få lidt hyttekuller af ikke at kunne komme på ski. Jeg forsøgte mange gange at tvinge termometret ned under nulpunktet ved at stirre stift på det og komme med trusler om at knække dets lille kviksølvsrør. Det virkede besynderligt nok ikke – men hvornår har vold og trusler nogensinde ført noget godt med sig anyways….

Heldigvis var de få kvadratmeter i hytten fyldt ud med søde børn og voksne, så ferien var trods blæst og + grader en stor succes!