Dette er virkelig ikke livsnødvendig information for nogle, men hvis du keder dig ligeså meget som mig, så wha skidt da.

Beklager på det groveste, at det har været så sløjt med blogningen på det sidste. Er gået ind i den termina(na)le fase hvad angår opgaveskrivningen, og når man så i mellemtiden flytter ind på sit arbejde fordi nogen (hvem mig?) på et tidspunkt tænkte at det ikke var noget problem at hive to dage ud af kalenderen for at holde ansættelsessamtaler midt i det hele, ja så suser livet så hurtigt forbi, at man ikke engang når at at skrive på bloggen. Eller sætte punktum i alt for lange sætninger. Man når heller ikke at snakke med sin kæreste. Man når heller ikke at ringe til sin bedste veninde, før hun rejser om på den anden side af jorden i en måned – i BFF-tid er det jo nærmest et år! Man når heller ikke at tage til yoga. Til gengæld når man heller ikke at spise, så det går vel lige op. Man når ikke at snakke med sin familie, selvom man egentlig virkelig savner dem. Man når heller ikke at nyde julen, inkl. mit kodyl flotte juletræ, før den er forbi. Man når heller ikke at komme i drømmegruppe, selvom man virkelig godt gad! Man når måske heller ikke at regne ud, hvad januars potentiale er, før man står i gråt slud til knæene….

Man når til gengæld at have masser af dårlig samvittighed. Det ved vi jo allesammen er super konstruktivt og kun bidrager til en endnu større knude i maven. Prøver at jage den på porten og i stedet bede folk om at bære over med mig. Det er “folk” heldigvis rigtig gode til. Tak for det.

Nu sidder jeg på læsesalen, med alle de andre de andre psykologistuderende. Håber at få indpisket lidt disciplin af at indånde den samme luft som de perfektionistiske 1-års studerende, der stadig tror man skal læse hele pensum for at bestå. Indtil videre har jeg nået at skifte plads tre gange, pakke alt mit crap ud på bordet i den lille cubicle, hilst på en jeg vidst nok ved hvem er, givet en jeg helt sikker ved hvem er et knus, skrevet et fesent blogindlæg, spist en gajol, tjekket mail, sendt en sms, fyldt en kurv med ting på H&Ms hjemmeside for så at lukke browseren i sidste øjeblik før jeg købte, spist resten af gajolerne og stirret tomt ud i luften. Det er ret begrænset hvad man kan give sig til på læsesalen, når man pt er lidt for fucked up i skalle til at producere en opgave på universitetsniveau.

Nå ja, wha skidt. Jeg kan jo altid lige tjekke mail igen. Og så tror jeg heller ikke jeg lige fik nedstirret den der kubikmeter luft foran mig helt færdig. Busy busy bee. Jeg må videre. Adios og god weekend.