Tilbage til virkeligheden.

Jeg kunne skrive en masse om hvor dejlig ferien har været og om hvor hårdt det er at skulle tilbage til hverdagen, men det vil jeg ikke. Dels fordi jeg tænker, at I må være temmelig trætte af ferieindlæg. Dels fordi jeg er temmelig træt af ferieindlæg (ikke ferie – det kunne jeg holde meget længe uden problemer). Dels fordi jeg faktisk ikke synes, det er så hårdt at komme tilbage til hverdagen. Jeg er temmelig vild med hverdagen og kan når det hele flyver lidt vel hurtigt eller snøler sig noget vel dovent afsted længes efter hverdagens rytme. Ikke at den er særlig taktfast, men den er der.

Jeg vil i stedet skrive lidt om mad og give Jer en opskrift. Yes. Sidste uge legede jeg rejseblog – nu leger jeg madblog. Madlavning er mit helle – min meditation. Jeg er ikke så disciplineret, som jeg ville ønske jeg var, når det kommer til min meditationspraksis – jowjow, sådan en fin en har jeg da. Sådan da. Det er nok her problemet med den ikke-så-taktfaste hverdag viser sig. Når jeg forsøger at gøre noget hver dag på et bestemt tidspunkt lykkes det aldrig. Fordi mine dage aldrig er ens. Og fordi mine dage aldrig er ens kan jeg aldrig gøre tingene på samme tid hver dag, og så går det i vasken. En vaskeægte catch-22 må det være. Så hvis jeg ellers kunne styre hurtigt igennem de dårlige undskyldninger og komme til sagen, ville jeg først fortælle Jer hvor meget jeg slapper af og tænker ingenting og alting når jeg madlaver og dernæst ville jeg give Jer opskriften på dagens projekt: En sund lille snack “til den lille sult sidst på eftermiddagen først på aftenen” (som min svoger ville sige): Pizzasnegle med speltmel og pinjekerner. 

De smager altså møggodt. Og så håber jeg at min hippiekarma kommer lidt i balance igen. Ved godt jeg fucker med den, når jeg inddrømmer at min meditationspraksis pt består af tilberedning af snacks. Men i og med at snacksene både er kødløse og indeholder spelt, satses der altså på, at all is good og at jeg ikke genfødes som sølvfisk eller et festivalslokum som straf.

Sådan ser de ud – Klik “continue reading” hvis I vil tjekke opskriften ud.

Read the rest of this entry »